- Peter Borum i Politiken.En besøgende behøver jo ikke se på bøger. Biblioteket er så ikke længere et bibliotek, men et kulturhus. Fint nok. Men hvorfor skal det egentlig koste os et bibliotek at få et kulturhus? Hvis der var så hårdt brug for bogløse lokaler, kunne de vel støves op? Det skulle vel ikke være nødvendigt at skille sig af med de bøger, som i dyre domme er indkøbt, indbundet, katalogiseret og opbevaret på vores alle sammens vegne?
Svaret er komplekst. Et aspekt er, at biblioteker og bibliotekarer gerne vil bestå. Det ser de ud til at have overbevist sig selv om, at de får lov til, hvis de bare giver afkald på at have en bogsamling. Dermed ville de som stand betragtet have forbrudt deres ret til at passe på vores bøger – hvis det ikke havde vist sig, at nogle retfærdige iblandt dem faktisk gjorde anskrig.
Det er sent, de gør det, men har vi været der til at hjælpe dem? De må være under et ufatteligt pres fra en ideologisk konsensus om, at bogsamlinger er forældede, latterlige, ja direkte skadelige. Uden politisk bistand fra omverdenen har de omtrent samme chance for at forhindre biblioteksadministratorerne i at ødelægge vores bogsamlinger, som jeg har for at forhindre IS i at ødelægge Palmyra.
tirsdag, oktober 27, 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kornkammer er flyttet!
og findes nu på KORNKAMMER.DK
-
På min Facebook-status den 2. november stod der: "Martin Glaz Serup tænker på hvor læserne, lærerne, formidlerne, kritikerne og kulturp...
-
"(...) Avgjørende forskjeller fra lyd til lyd et kys et smellkyss et skudd (...)" - Ellen Grimsmo Foros fra Går det an (2006)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar