9. januar 2015. Pressemeddelelse fra
Litteraturkritikernes Lav.
Bestyrelsen for
Litteraturkritikernes Lav, der er en sammenslutning af danske
litteraturkritikere og anmeldere, har nomineret tre spidskandidater til
Kritikerprisen for 2014.
Til Kritikerprisen 2014 er
følgende kandidater indstillet:
Per Aage Brandt for
digtsamlingen: Tidens tand, mørkets
hastighed (Basilisk)
Harald Voetmann for romanen:
Alt under månen (Gyldendal)
Maja Lee Langvad for vidnesbyrdet: Hun er vred (Gladiator)
Maja Lee Langvad for vidnesbyrdet: Hun er vred (Gladiator)
Fra Kritikerlavets side vil vi gerne markere
indstillingerne af disse tre værker, der i særdeleshed udmærker sig ved deres
litterære kvalitet.
Det gør vi med et arrangement under
litteraturfestivalen Kbh Læser på Hovedbiblioteket, Kbh. fredag den 27.2 kl. 17.00, med oplæsning af forfatterne og
præsentation af forfatterskaberne fra os som kritikere.
Alle er velkomne.
Modtageren af Kritikerprisen
afgøres via afstemning blandt Lavets medlemmer.
Prisen uddeles torsdag den 16
april kl. 15 i Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh.
Ved samme lejlighed uddeles Georg Brandes-Prisen, der ligeledes er på 75.000 kr. Begge priser er finansieret af Statens Kunstråds Litteraturudvalg.
Alle er velkomne.
Georg Brandes-Prisen
2014 tildeles Martin Zerlang: Karikaturland.
I krydsild mellem danske forfattere og tegnere, Forlaget Vandkunsten.
Georg Brandes-prisudvalget
udgøres i år af Peter Stein Larsen, Mikkel Bruun Zangenberg og Mads
Rosendahl Thomsen
Spørgsmål kan rettes til mai@maimisfeldt.dk
Mai Misfeldt, oldermand for
Litteraturkritikernes Lav
Ingen kommentarer:
Send en kommentar