Standart og Litteraturen på Scenen (LIPS) afholder i fællesskab kritikersalon onsdag d. 2/3, kl. 19, og det i Aarhus Kunstbygning.
I den forbindelse vil det til lejligheden sammensatte kritikerpanel diskutere to aktuelle værker. Panelet består af Dan Ringgaard (lektor, dr.phil., Nordisk, AU), Lars Bukdahl (kritiker, Weekendavisen) og Stefan Kjerkegaard (adjunkt, ph.d., Nordisk, AU), og denne aften skal de tre diskutere henholdsvis "Rystet spejl" af Søren Ulrik Thomsen, der er digterens første samling siden 2002, og "Før vi har set os omkring" af debutant Mads Mygind.
Formålet er (selvsagt) at sætte fokus på den kritiske og altid væsentlige dialog med litteraturen, og derudover vil der blive solgt vand, øl, vin og kaffe i Kunstbygningens café. Arrangementet er gratis.
/REDAKTIONEN + LIPS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar