fredag, april 03, 2009
Underlig giftigt
Det er utroligt at de gider at bruge så meget plads og energi på det så, deres vindmøller, hvorfor mon det er så vigtigt for Libak, Wivel, Levinsen og konsorter? Jeg synes det er underligt. Men sæt da navn på. Eller bedre - fortæl hvad det er for en diskussion der er vigtig, som I - jeg må hellere sige du - som du gerne vil have, Anna Libak, hvorfor? Nå, jeg er ikke engang sikker på at jeg gider at høre svaret. Denne ged er skamredet allerede, den har jo også været på vejene ustandseligt i flere hundrede år efterhånden; det forekommer mig så fordomsfuldt. Som noget man altid kan skrive en klumme om, hvis ikke man lige kan finde på andet. For klummerne skal jo skrives, de har deres soleklare raison d'être i Deadlinen. Men se selv her og her hvis du orker, kære læser, det er Harald Voetmann der har skrevet, så det er i det mindste velskrevet og alt taget i betragtning morsomt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kornkammer er flyttet!
og findes nu på KORNKAMMER.DK
-
"(...) Avgjørende forskjeller fra lyd til lyd et kys et smellkyss et skudd (...)" - Ellen Grimsmo Foros fra Går det an (2006...
-
På min Facebook-status den 2. november stod der: "Martin Glaz Serup tænker på hvor læserne, lærerne, formidlerne, kritikerne og kulturp...
3 kommentarer:
GAAAAAAAAAAB!
GID DISSE SMALLERE-END-SMALLEST-ANMELDERE
RENT FAKTISK FANDTES SOM ANDET END FORESTILLINGER I LIBAK M.FL.'S HOVEDER. OG SELVFØLGELIG SKAL LARS BUKDAHL FYRES – DET VILLE DA VÆRE AT SÆTTE HANDLING BAG ORDENE. DET KAN IKKE GÅ HURTIGT NOK
(AT MR. WIVEL I ET VIST OMFANG HAR FÅET BOG-SEKTIONEN TIL AT DREJE SIG OM JØDEDOM, ISLAM OG 2. VERDENSKRIG ER TIL GENGÆLD FACTS...)
OG KRITIKKEN AF TUE – VIDNER OM DEBATNIVEAUET I VISSE DELE AF DEN LITTERÆRE KRITIK.
Er det egentlig ikke også krænkende, for ikke at sige elitært og udemokratisk, med alle de bøger om matematik, fysik og filosofi, som ingen forstår et ord af, med mindre man har studeret i 7 år? Bare fordi forfatterne ikke gider skrive, så vi andre kan forstå det, og som nogle få plattenslagere, der kalder sig ”videnskabsjournalister” så skal gøre sig til af at skulle promovere og ”forklare” for os andre med deres popsmarte og indforståede pseudoakademiske jargon, udelukkende for at profilere sig selv i medierne.
Hvor krænkende er det ikke for ens demokratiske rettigheder som almindelig læser at møde et værk som ”Enten eller”, eller hvad det nu hedder? Hvad angår det alle os andre, at en eller anden slapsvans af en filosof ikke kan beslutte sig til noget som helst? Giv ham dog et igangsætterkursus! Og lær ham så lidt om rettigheder og pligter! Hvor krænkende for almindelige læsere er ikke Einsteins relativitetsteori? Han kunne have startet en diskussionsklub for de få nørder, der foregav at forstå den. Men næ, nej, det skulle der bruges spalteplads på! Så alle vi andre rigtig kunne føle os dumme, og så han kunne føre sig frem med titlen forfatter. Ja, for atomfysiker var vel ikke fint nok for herren. ”Den virker”, påstår de, men uden i øvrigt at kunne argumentere overbevisende for det. Virker på hvad, siger jeg bare. Ikke på mig eller nogle af mine venner i hvert fald.
Eller da man udgav et fuldstændig uforståeligt makværk, de kaldte ”Fysik for de højere klasser”. Hvad mener de egentlig? Hvem tror de, de er? ”Højere klasser”! Vor Herre bevares. Udgivelsen af den slags elitære, selvbestaltede ”oversete hovedværker”, som klart ville placere sig i bunden af enhver bestsellerliste, støttes og betales vel også af staten, så nogle få kan rende rundt og spille smarte på skatteydernes regning?!
Weekendavisen, suk...
Send en kommentar