Berlingske Tidende bringer i dag et par artikler i anden del udaf tre af deres serie om lyrikkens død. Lidt om første del her. I dag er jeg blandt andet interviewet, det er måske ikke det mest begavede jeg får sagt i det interview, men sådan er det jo, og idéen er god nok. Her kan man læse nyt fra lyrikkens slagmark, hvis man har lyst.
I dagens Information er Peter Laugesen virkelig veloplagt, når han skriver om at "vi må jo ikke rigtigt skrive noget, os forfattere. Ikke hvis man skal tro Mikkel Bruun Zangenberg og vist også Erik Skyum-Nielsen, sådan som jeg læser visse linjer af hans anmeldelse for nylig af Torben Kroghs efterladte roman. Skæg for sig, siger de, og snot for sig. Eller også siger de lort og lagkage. I venstre hånd har du et bøvet læserbrev, der hævder, at Pia er grim, og Fogh er dum. I den højre hånd har du et fornemt digt. Og the twain shall never meet, forfatter! Ikke før Rangoon kommer til Mandalay ad flotillens gamle vej, fuld af flyvefisk i leg. Og kun af snavs den gud bestod, kaldtes Budda viis og god, men da jeg tog til at kysse, hun sin gud i stikken lod. Ja, husker du pagajens dunken?" Osv.
2 kommentarer:
(Jeg elsker ingressen: "I Norge og Sverige bliver den modernistiske lyrik for tiden både lemlæstet og lovprist. I Danmark går det knap så hårdt til, for her trives pluralismen." Hvor er det dog dejligt at Danmark er et lille smørhul af et demokrati som stadig holder stand mod barbarene! Hurra for Danmark!)
Ja, ja - og jeg holder meget af at jeg er citeret for at sige at modernismebegrebet har været meget omdiskuteret i den vestlige verden de sidste 6-7 år... Jeg mener: det har jo altid og er fortsat et ret omdiskuteret og måske tvivlsomt begreb; det jeg mener at huske jeg sagde, var noget omkring en fornyet interesse for det såkaldt politiske i den danske digtning, der har fået en opblomstring de sidste 6-7 år, hvor Katrine Marie Guldagers Ankomst, Husumgade står som en af urtektserne...
Send en kommentar