Leevi Lehto’s Finnish introduction to his Finnish translation of Charles Berinstein’s poetry, has been translated into English, but only published in China. It has just been made available for a wider audience here.

Samisk Politi

Simon Grotrians skilpadder

værner de sårbare margener & brystsvømmer

hos Blogdahl

(...)
Jeg er glad for å leve

          selv om det er

                    det sørgeligste som finnes
 (...)

– Morten Langeland i Svamp (2019)

Arctic permafrost is thawing fast. That affects us all

[via Føljteton]

I Radio 24/7 kan man man blandt andet høre Christian Johannes Idskov blive interviewet om kritikkens tilstand i Skandinavien, særligt handler det om (den manglende) kulturstøtte til kulturkritik i Danmark. Blandt andet bliver det sagt, fra Statens Kunstfonds side, at det ikke er muligt at give stipendier til kritikere så længe det er politisk bestemt at arbejdslegater skal gå til kunstnere. Men dén strenge skelnen, mellem kritik og kunst, kan problematiseres. Hvis man fokuserer på litteraturkritik er dét jo i sig selv en litterær genre, som essayet eller rejsebeskrivelsen, for eksempel, den burde kunne støttes under de nuværende vilkår. Det kan den faktisk også – men kun hvis man søger arbejdslegat til at skrive såkaldt "kultur- og faglitteratur" i bogform. Man burde kunne få arbejdslegat som kritiker til det, så at sige, daglige arbejde; artikler og anmeldelser i aviser, tidsskrifter og seriøse online fora. Man går sikkert ud fra at dét må de respektive aviser og tidsskrifter osv. betale for, men hvordan, det gør og kan de ikke. På samme måde som forlagene jo kun betaler en del af de udgifter der reelt er knyttet til at skrive en såkaldt kvalitetsbog, der ikke bliver en bestseller.

To nye numre af Hvedekorn på vej

(selvom hjemmesiden ser ud som om den ikke er opdateret siden 2015)

Det er Hvedekorn 1 & 2/2019, i det andet nummer trykkes der kun én eneste digter, jeg citerer fra pressemeddelelsen:

Hvedekorn 2, 2019
DEN SØDESTE VAMPYR JEG KENDER

Hvedekorn 2, 2019, har kun én lyrisk bidragyder, nemlig Anne Mari Borchert, født 1991, som debuterede i bladet i 2013. Det er første gang i de nuværende redaktørers regeringstid, at bladet overlades til en enkelt digter og en enkelt digtsamling, men det er ikke første gang i bladets historie, fx udkom Laus Strandby Nielsens vigtige, anden digtsamling Illustrationer som et Hvedekorn-nummer i 1974. Det sker, undtagelsesvist, når der ligger et uimodståeligt, men hjemløs digtværk på redaktørens bord, og det gjorde der pludselig!

Digtværket, som Hvedekorn har den ære at være vært for, er Anne Mari Borcherts vidunderlige og glitrende digtsamling vidunderligt glitrende, med undertitlen "til america's next top model cycle 1-22".

Hvis man er i stand til at afkode undertitlen, fortæller den meget præcist, hvad det handler om: Hver et digt er et brev til en deltager eller værten, eks-supermodellen Tyra Banks, i realityprogrammet og modelkonkurrencen America's Next Top Model, som digteren passioneret, minutiøst fangirlende og stadig mere kritisk anfægtet og reflekteret er vokset op med.

Ikke siden attituderelativister som Jørgen Leth, Hans-Jørgen Nielsen og Dan Turèll i 60'erne og 70'erne vedkendte sig deres skyldige fornøjelser, er et stykke populærkultur taget så på samme tid inderligt og intellektuelt alvorligt. Sirligt splintrende spejler og atter spejler Borchert sig i den sindssygt labyrintiske pærevælling af kapitalisme og identitetspolitik, showbiz og menneskelig dårskab, som America's Next Top Model er.

Og sådan begynder det i et brev til Allison:

"Mit hjerte smelter også ved synet af dig som yndigt perpleks ugleunge/ i den store rede hvor Tyra beskriver dig/ som birdie-owl/pterodactyl/ da hun skal til at fotografere dig./ Ved godt du blev flov da du kom til at sige / You're really pretty/ mens du krammede hende,/ men du skal vide at ømheden var gengældt./ Bare tænk på hvad hun sagde til den judging:/ I felt that there was this beautiful baby owl in the nest./ I felt like I was your mama when I was shooting you."