Litlive Writer's Retreat på Hald

Edderkop

Et marionetteater udelukkende med edderkopper. Det er klassens tykke dreng, der opfører Macbeth. Han har klædt sig helt i sort og ses næsten ikke bag teaterkassen i det mørklagte klasseværelse. Pindene, hvori edderkopperne er ophængt, og de mange tråde, der styrer deres bevægelser, kontrollerer han med en fabulerende præcision, en kølig lidenskab, og han fremsiger selv alle replikker med skiftende stemmer. Heksene spilles af tre fede korsedderkopper. "Fair is foul, and foul is fair," gnækker de, men ingen af børnene hører efter. Drengene råber op, og pigerne skriger hysterisk. Heller ikke lærerinden ser skønheden i opførelsen. I al tumulten er hun kun optaget af at finde lyskontakten.

- Carsten René Nielsen fra Enogfyrre dyr (2005)

(...)
Ved siden af en konkretist med
speciale i punktummer selv når
han er allermest
ulykkelig ligner han stadig
en prik

(Udenfor er folk brutale
eller gammeldags men her i "sproget"
er virkeligheden mere
"virkelig")
(...)

- fra Jess Ørnsbos Kongen er mulat men hans søn er neger (1971)

The True Love Project!

(kredit: Lise Harlev)

Diskussionerne fortsætter med at vokse ud af Alternativ publicering / litterær innovation-seminaret. Senest har Textkollektivet (der altså ikke består af navngivne individer, bortset fra Sara og Mara?) skrevet om Magtrelationer og kollektive interventioner.

Jordejeres hjerter/er fulde af grusomhed

scenariet i lejren synes kun at udbygge BERETNINGEN
(en ældre mand der endnu befandt sig i en choklignende tilstand)
hele natten havde der været skudveksling
kun ét lig af en partisan kunne FOREVISES
og bygningerne havde kun en halv snes skudhuller
en otteårspige lå halvt bevidstløs med en blodig bandage
om maven hun bevægede kun hovedet når fluerne satte sig
på hendes øjne og mund
en ung kvinde med et gabende sår i låret blev behandlet i skyggen
i nogle tilfælde lå to eller tre lig under samme klæde
hvilket gjorde en PRÆCIS OPTÆLLING umulig
de små døde børn lavede kun små buler i stoffet
og var svære AT FÅ ØJE PÅ
det er et af biprodukterne, for hver dag der går
FOR HVER DAG DER GÅR bliver de mere nervøse

- Per Aage Brandt i Pamplona (1971).

*

Digt fra en kinesisk vægavis hængt op i en landsby, indledningen er et gammelt kinesisk ordsprog:

’Hvis der ikke er tusinde fattige mennesker, hvordan kan der så være én rig mand.’
Hvor stammer disse ord fra?
Det er sikkert jordejeren selv der har sagt det
Jordejeres hjerter
er fulde af
grusomhed”

- fra Digte er våben (1972).

*

Der ligger et stykke bark på bordet. Jeg kunne komme til at æde det. Det ligner brød.

- Peter Laugesen i Vindens tunge (1986).