Har man tid og lyst og så videre læser jeg op i morgen, 1. maj, på arbejdernes kampdag i SF's telt i Fælledparken, det er cirka klokken 16. Travelling Salesman kommer (nederst i linket).
Den 2. maj læser jeg i Silkeborg sammen med Erik Stinus, Annemette Kure Andersen og Susanne Jorn. Det er klokken 19 i Silkeborg Bad.
Den 7. maj læser jeg i København sammen med Ursula Andkjær Olsen og Majse Aymo-Boot. Det er klokken 17 i Grafikernes Hus.
søndag, april 30, 2006
fredag, april 28, 2006
torsdag, april 27, 2006
onsdag, april 26, 2006
Hermann Nitsch / aktionfoto
Her fra Atlas #9 (1990) - fotografiet er taget af Niels Starck?
I samme nummer af Atlas har Peter Laugesen en tekst, Strategier hedder den, der står blandt andet:
"...og det er en kendsgerning, at fænomenerne 'kultur' og 'kunst', der i almindeligt omdømme næsten er synonyme, i kunstnerisk praksis meget tit optræder som modsætninger, der gensidigt udelukker hinanden."
Gode Jens Smærup Sørensen om bøger og børn i Spring og hos Pia Juul.
(Og Anblik er ikke undergrund at I ved det!)
(Og Anblik er ikke undergrund at I ved det!)
tirsdag, april 25, 2006
Kritikersalon i LiteraturHaus
Onsdag den 26. april kl. 20.
Sæsonens anden kritikersalon graver ned i den litterære undergrund. Jens Jacob Toftegaard debuterede sidste efterår med Elvis-bogen Indianernes Store Hvide Ven på forlaget Anblik, samme sted udkommer Anders Abildgaards første bog Sætninger den 1. maj. Forfatterne læser op af deres bøger, kritikerne Lars Bukdahl, Jan Rosiek og Nikolaj Rønhede diskuterer dem. Hvis det går som det plejer, engagerer et spørgelystent publikum sig hurtigt i debatten. Er der faktisk forskel på det, de store og de små forlag udgiver, og kan det virkelig være rigtigt, at bøger fra de små forlag konsekvent ignoreres af de danske aviser? Vel mødt!
Kritikersalon arrangeres af tidsskriftet Den Blå Port og LiteraturHaus.
Sæsonens anden kritikersalon graver ned i den litterære undergrund. Jens Jacob Toftegaard debuterede sidste efterår med Elvis-bogen Indianernes Store Hvide Ven på forlaget Anblik, samme sted udkommer Anders Abildgaards første bog Sætninger den 1. maj. Forfatterne læser op af deres bøger, kritikerne Lars Bukdahl, Jan Rosiek og Nikolaj Rønhede diskuterer dem. Hvis det går som det plejer, engagerer et spørgelystent publikum sig hurtigt i debatten. Er der faktisk forskel på det, de store og de små forlag udgiver, og kan det virkelig være rigtigt, at bøger fra de små forlag konsekvent ignoreres af de danske aviser? Vel mødt!
Kritikersalon arrangeres af tidsskriftet Den Blå Port og LiteraturHaus.
mandag, april 24, 2006
lørdag, april 22, 2006
Reklame: oplæsning med mere den 27. april
Sæsonens sidste arrangement i Paludan Bogcafé i København, finder sted torsdag den 27. april kl. 17.00: prosaisten Kristian Bang Foss og lyrikeren Martin Glaz Serup - to unge, etablerede forfattere - læser op og går i indbyrdes samtale om deres respektive værker, romanen Fiskens vindue (Gyldendal 2004) og langdigtet 4 (adressens forlag 2005). Der vil også blive rig mulighed for publikum til at blande sig i samtalen.
fredag, april 21, 2006
Eldrid Lunden i Morgenbladet
"(...)
Slik eg ser det, har deler av litteraturen i dag akseptert mye av den same posisjonen til litteraturvitskapen som den blei forsøkt pådytta av psykologien under første halvdel av 1900-talet. Det kan av og til verke som om litteraturen, utan å stille spørsmål, har gått inn i rollen som leverandør av forskningsmaterial. Og eg er lite i tvil om at situasjonen vi har i dag har samanheng med at det å skrive skjønnlitteratur (nesten utan at det er blitt problematisert av noen) i etterkrigstida har gått over frå å vere "utforsking" på forfattarens premissar, til å bli ein profesjon i tydinga "tekstproduksjon" og "bokskriving". Nå er "bokskriving" sjølvsagt verken godt eller gale i seg sjølv. Men det er også slik at skriv du for å bli ein yrkesaktør, og ikkje for å finne ut noe, eller legge premissane for ein dialog, er vegen kort til det å akseptere forskningsmetodar som interesserer seg mindre enn katten for forfattarens evne til sjølvsyn og dialog.
(...)"
Slik eg ser det, har deler av litteraturen i dag akseptert mye av den same posisjonen til litteraturvitskapen som den blei forsøkt pådytta av psykologien under første halvdel av 1900-talet. Det kan av og til verke som om litteraturen, utan å stille spørsmål, har gått inn i rollen som leverandør av forskningsmaterial. Og eg er lite i tvil om at situasjonen vi har i dag har samanheng med at det å skrive skjønnlitteratur (nesten utan at det er blitt problematisert av noen) i etterkrigstida har gått over frå å vere "utforsking" på forfattarens premissar, til å bli ein profesjon i tydinga "tekstproduksjon" og "bokskriving". Nå er "bokskriving" sjølvsagt verken godt eller gale i seg sjølv. Men det er også slik at skriv du for å bli ein yrkesaktør, og ikkje for å finne ut noe, eller legge premissane for ein dialog, er vegen kort til det å akseptere forskningsmetodar som interesserer seg mindre enn katten for forfattarens evne til sjølvsyn og dialog.
(...)"
tirsdag, april 18, 2006
Apparatur #13
...er netop udkommet, med flammende for- og bagside, det ser blændende ud. Temaet er fordomme. Her er et udsnit fra Anita Nell Albertsens tekst, en Fordommenes miniencyklopædi:
"Dansk Folkeparti
Nazistisk orienteret dansk parti 1941-1945, grundlagt af Svend E. Johansen og Th. M. Andersen. Siden hen har navnet været brugt et par gange. Første gang af den odenseanske udbryder af Fremskritdspartiet, Per Rosen Madsen, der opstillede på en lokalliste med navnet Dansk Folkeparti til Kommunalvalget i 1993. Den fik meget få stemmer. Det nuværende DF blev stiftet af Pia Kjærsgaard i 1995, efter hun og flere andre politikere forlod Fremskridtspartiet. Forhåbentlig er dette blot et pudsigt navnesammentræf. Ved at appellere til folks følelser og fordomme er det gennem 1990'erne lykkes DF at vinde genklang i de danske medier for den tankegang, at de fleste problemer i Danmark kan løses ved, at flygtninge og indvandrere sende ud af landet."
"Dansk Folkeparti
Nazistisk orienteret dansk parti 1941-1945, grundlagt af Svend E. Johansen og Th. M. Andersen. Siden hen har navnet været brugt et par gange. Første gang af den odenseanske udbryder af Fremskritdspartiet, Per Rosen Madsen, der opstillede på en lokalliste med navnet Dansk Folkeparti til Kommunalvalget i 1993. Den fik meget få stemmer. Det nuværende DF blev stiftet af Pia Kjærsgaard i 1995, efter hun og flere andre politikere forlod Fremskridtspartiet. Forhåbentlig er dette blot et pudsigt navnesammentræf. Ved at appellere til folks følelser og fordomme er det gennem 1990'erne lykkes DF at vinde genklang i de danske medier for den tankegang, at de fleste problemer i Danmark kan løses ved, at flygtninge og indvandrere sende ud af landet."
tirsdag, april 11, 2006
søndag, april 09, 2006
lørdag, april 08, 2006
The Great War for Civilisation
Robert Fisks The Great War for Civilisation blev for nylig anmeldt i Politiken af Adam Holm. Selvom anmeldelsen overvejende var positiv, lader den til sine steder bevidst at "fordreje teksten", ihvertfald hvis man skal tro Eigil Møller og Thomas Boberg (se nedenfor), der, imodsætning til mig, begge lader til at have læst samtlige bogens 1.366 sider.
Vedr. Robert Fisk
af Thomas Boberg, forfatter
(også trykt i Politiken, den 25. marts 2006, her gengivet med forfatterens tilladelse):
Adam Holms anmeldelse af Robert Fisks enorme reportagebog fra vor tids Mellemøsten, 'The Great War for Civilisation', kendetegnes af, at han, koste hvad det vil, skal finde 'graverende fejl', for således at bringe forfatterens værk i miskredit og sig selv i fokus, eller, værre endnu, bevidst fordreje teksten for at betvivle forfatterens (her Robert Fisk) troværdighed. Adam Holm skriver: »Naturligvis kan man også opdrive adskillige mere eller mindre graverende faktuelle fejl. Til de værste hører, at Fisk nævner, at Jesus blev født i Jerusalem og ikke i Betlehem«. Forgæves har jeg ledt efter denne påstand. Mon Robert Fisk virkelig skulle have fået denne temmelig universelle børnelærdom galt i halsen? Det lyder ikke sandsynligt. Det, Fisk skriver, er følgende: »It seemed there were no barriers that could not be broken. If this was a war on terror, I wrote in my paper that awful spring, then Jesus wasn't born in Bethlehem (side 501). Hvilket oversat til dansk i sin essens må betyde noget i retning af: »Hvis det her var en krig mod terror, skrev jeg dette frygtelige forår, så var Jesus ikke født i Betlehem«. Robert Fisk forsøger med letfattelig sarkasme at sige noget andet, nemlig at israelernes hæmningsløse angreb på Jenin næppe kan retfærdiggøres med 'krigen mod terror'. Denne passage knytter an til et andet af Adam Holms kritikpunkter: »Men indimellem kører han (Robert Fisk) også for langt, som når han f.eks. mener, at de 52 dræbte palæstinensere i Jenin i 2002 var ofre for en 'massakre', mens 31 terrordræbte israelere få dage forinden blot var ofre for palæstinensiske frustrationer«. Heller ikke dette punkt har jeg kunnet finde belæg for i bogen. Robert Fisk tager konsekvent afstand fra palæstinensernes rædselsfulde selvmordsaktioner. Hele afsnittet om Jenin handler ikke mindst om måden at bruge sproget på. Hvorfor bliver palæstinenserne over en kam i medierne, af israelerne og amerikanerne konsekvent betegnet som terrorister, mens israelerne håndhæver deres ret, når de i 'kampen mod terror' skånselsløst hamrer løs med tanks eller fly mod palæstinensiske byer i de af israelerne besatte områder? Lad mig til sidst citere fra bogen (side 500, min oversættelse): »Fire døde israelere, inklusive to bevæbnede bosættere, er en massakre. Det vil jeg acceptere. Men fireogtyve dræbte palæstinensere, inklusive en sygeplejerske og en lam, er ikke en massakre. (Her medregner jeg af åbenlyse grunde ikke de omkring tredive bevæbnede palæstinensere, som også blev dræbt i Jenin). Skal det nu være de dødes religion eller race, der afgør, hvorvidt et blodbad kan betegnes som en massakre?«.
Vedr. Robert Fisk
af Thomas Boberg, forfatter
(også trykt i Politiken, den 25. marts 2006, her gengivet med forfatterens tilladelse):
Adam Holms anmeldelse af Robert Fisks enorme reportagebog fra vor tids Mellemøsten, 'The Great War for Civilisation', kendetegnes af, at han, koste hvad det vil, skal finde 'graverende fejl', for således at bringe forfatterens værk i miskredit og sig selv i fokus, eller, værre endnu, bevidst fordreje teksten for at betvivle forfatterens (her Robert Fisk) troværdighed. Adam Holm skriver: »Naturligvis kan man også opdrive adskillige mere eller mindre graverende faktuelle fejl. Til de værste hører, at Fisk nævner, at Jesus blev født i Jerusalem og ikke i Betlehem«. Forgæves har jeg ledt efter denne påstand. Mon Robert Fisk virkelig skulle have fået denne temmelig universelle børnelærdom galt i halsen? Det lyder ikke sandsynligt. Det, Fisk skriver, er følgende: »It seemed there were no barriers that could not be broken. If this was a war on terror, I wrote in my paper that awful spring, then Jesus wasn't born in Bethlehem (side 501). Hvilket oversat til dansk i sin essens må betyde noget i retning af: »Hvis det her var en krig mod terror, skrev jeg dette frygtelige forår, så var Jesus ikke født i Betlehem«. Robert Fisk forsøger med letfattelig sarkasme at sige noget andet, nemlig at israelernes hæmningsløse angreb på Jenin næppe kan retfærdiggøres med 'krigen mod terror'. Denne passage knytter an til et andet af Adam Holms kritikpunkter: »Men indimellem kører han (Robert Fisk) også for langt, som når han f.eks. mener, at de 52 dræbte palæstinensere i Jenin i 2002 var ofre for en 'massakre', mens 31 terrordræbte israelere få dage forinden blot var ofre for palæstinensiske frustrationer«. Heller ikke dette punkt har jeg kunnet finde belæg for i bogen. Robert Fisk tager konsekvent afstand fra palæstinensernes rædselsfulde selvmordsaktioner. Hele afsnittet om Jenin handler ikke mindst om måden at bruge sproget på. Hvorfor bliver palæstinenserne over en kam i medierne, af israelerne og amerikanerne konsekvent betegnet som terrorister, mens israelerne håndhæver deres ret, når de i 'kampen mod terror' skånselsløst hamrer løs med tanks eller fly mod palæstinensiske byer i de af israelerne besatte områder? Lad mig til sidst citere fra bogen (side 500, min oversættelse): »Fire døde israelere, inklusive to bevæbnede bosættere, er en massakre. Det vil jeg acceptere. Men fireogtyve dræbte palæstinensere, inklusive en sygeplejerske og en lam, er ikke en massakre. (Her medregner jeg af åbenlyse grunde ikke de omkring tredive bevæbnede palæstinensere, som også blev dræbt i Jenin). Skal det nu være de dødes religion eller race, der afgør, hvorvidt et blodbad kan betegnes som en massakre?«.
torsdag, april 06, 2006
GRØNLANDSK
Kan grønlandsministeren grønlandsk?
Kan departementschefen grønlandsk?
Kan kontorcheferne grønlandsk?
Kan ekspeditionssekretærene?
Kan kontorfuldmægtigene grønlandsk?
Hvem kan grønlandsk?
Grønlænderne kan grønlandsk.
- Vagn Steen fra digtsamlingen Grønland ler af mig/og fortæller (1977)
Kan departementschefen grønlandsk?
Kan kontorcheferne grønlandsk?
Kan ekspeditionssekretærene?
Kan kontorfuldmægtigene grønlandsk?
Hvem kan grønlandsk?
Grønlænderne kan grønlandsk.
- Vagn Steen fra digtsamlingen Grønland ler af mig/og fortæller (1977)
mandag, april 03, 2006
Abonner på:
Opslag (Atom)
Kornkammer er flyttet!
og findes nu på KORNKAMMER.DK
-
"(...) Avgjørende forskjeller fra lyd til lyd et kys et smellkyss et skudd (...)" - Ellen Grimsmo Foros fra Går det an (2006...
-
På min Facebook-status den 2. november stod der: "Martin Glaz Serup tænker på hvor læserne, lærerne, formidlerne, kritikerne og kulturp...