(...)
Men tilbage til den biografisk-litterære baggrund: Som det fremgår af ovenstående betjente jeg mig lige fra først givne lejligheder af begge litteraturens funktioner: den subjektivt ekspressive og den pragmatisk kritiske. Det er naturligvis sagt i al ualvorlighed, men det er alvorligt nok ment fra min side, at jeg aldrig har betragtet de to funktioner som væsensforskellige eller hinanden udelukkende. Det væsentlige er mennesket, ikke arterne, genrerne etc. Det ekspressive og det udadrettede formålsbestemte kritiske er for mig heller ikke fjendtlige størrelser, de forudsætter tværtimod hinanden. Det er derfor jeg altid har angrebet dårlig kritik. Kritikken - og ikke bare den rent litterære - forekommer mig at være en vigtig udtryksform, der ikke bør være kunsten modsat, men være en legitim udtrykform med strenge kriterier. For at præstere det må kritikeren leve ligeså farligt som kunstnere, hvad han kun meget sjældent gør. Men det er kun en del af historien. Hvad min baggrund i øvrigt anbelanger er jeg af uddannelse akademiker (ak, disse magistre, ja - man kan dog også bruge uddannelsen til at kigge dem i kortene). Men jeg har brugt meget af min tid til andre, mere jordnære gøremål og interesser.
(...)

- Elsa Gress er blevet bedt om at give et synspunkt på sit forfatterskab til bedste i Arena-information (1967). Her citeret fra Arena-information (2011), udgivet af Anders Juhl Rasmussen og Thomas Hvid Kromann.