Det mærkeligste i især højrefløjens forargede snak om, at det "skal kunne betale sig at arbejde" er for mig at se den sære underliggende forestilling om folks bevæggrunde til at arbejde. Man gør det kun for pengenes skyld? Min eventuelle arbejdsglæde forringes af, at arbejdsløse modtager dagpenge eller kontanthjælp? En i forvejen stærkt svækket arbejdsglæde, må man tro. Hader folk i Venstre og Konservative i grunden at arbejde? Længes man efter at se tyendet gøre det? Det forekommer mig hverken sandsynligt eller betryggende, at de læger og lærere og skraldemænd og sosu-assistenter og kassedamer m/k og tømrere og hvad ved jeg, jeg har mødt i mit liv, allesammen udelukkende fokuserer på lønnen og lever i en art konstant fortørnelse over at andre, dårligere stillede, borgere får økonomisk hjælp. Men jeg møder måske bare ikke nok mennesker, der udelukkende arbejder for pengenes skyld. I øvrigt har jeg tænkt mig at spørge alle, der arbejder frivilligt og gratis, om hvad fanden de egentlig tænker på. Ikke penge, tilsyneladende. Smålighed og selvfedme forklædt som "rimelighed", prøv igen.

- René Jean Jensen (via Bukdahls blog)