Hr. Rud Brobys Digtsamling >Blod< er et artistisk Forsøg, paavirket af visse litterære Strømninger i Nutidens unge Tyskland. Men øjensynlig har Forfatteren i de fleste af Digtene ogsaa tilsigtet en Virkning af moraliserende Art. I de afskrækkende Skildringer af kønslige Udskejelser har et ungt, idealistisk Digtersind udøst sin Rædsel og sin Harme over den udbredte moralske Perversitet, som er en af Verdenskrigens onde Frugter. Man kan kalde disse Skildringer raa eller modbydelige eller monomane. Men utugtige eller blot letfærdige kan de aldrig i Verden kaldes, idet de lige saa lidt som Billederne i et anatomisk Atlas appellerer til Kunstfølelsen. Sammenlignet med den Frihed, hvormed lyriske Digtere i deres Vers plejer at besynge og befamle Kvindens Yndigheder, er der snarest noget munkeagtigt i denne unge Poets Holdning overfor Vellysten. At stemple hans alvorlige lille Bog som et pornografisk Spekulationsforetagende vilde være en beklagelig Misforstaaelse og en blodig Uret.

Kbhvn, 3die Febr. 1923.

Henrik Pontoppidan

- Henrik Pontoppidan i sin erklæring til forsvar for Rudolf Broby-Johansens Blod (1922), ved appelsagen i Østre Landsret (1923). Ved siden af Pontoppidans erklæring fremkom der erklæringer fra Valdemar Vedel, Vilhelm Andersen og Emil Bønnelycke, der støttede at Brobys bog virkelig var kunst og ikke pornografi. Pontoppidans erklæring, som den er citeret ovenfor, blev senere optrykt i tidsskriftet Quod Felix 6/1925. Morten Thing, hvis efterskrift til 1988-udgaven af Blod (politisk revy) jeg har hentet alt dette fra, mener at der muligvis er faldet noget ud af erklæringen omkring stedet hvor det anatomiske atlas nævnes, men således stod den optrykt i Quod Felix.