fredag, december 04, 2009

Som var vi batterier

(...) I al hemmelighed er jeg lidt desillusioneret på poesiens vegne, hvem læser den. Nu er det også, efter Borgens fald, blevet svært overhovedet at få den udgivet. På en måde kan jeg godt forstå Katrine Marie Guldager, jeg kan huske et interview i Weekendavisen hun engang gav, det var sikkert i forbindelse med udgivelsen af København, den første af hendes novellesamlinger; hun sagde at hun var færdig med at skrive digte, at hun ikke længere gad kun at blive læst af få hundrede mennesker. Det forekom mig uforståeligt – ikke mindst fordi hun gik fra at skrive rigtig gode digte til at skrive middelmådig prosa – men nu forstår jeg hende bedre (...)
- årets sidste klumme i Bogmarkedet, læse den hele her.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fin klumme Martin - jeg forstår dig til fulde, men kunne man ikke sige det samme om en del prosa. I hvert fald findes der jo flere værker, der eksplicit omhandler skrivekrise fra Ørstavik til Hammann. Det er den ene ting. Den anden er, at digte jo ifølge gode gamle Celan er en flaskepost. Hvis de er nødvendige nok, skal der nok også være en modtager derude et sted ; - ) men derfor kan de jo godt sejle rundt på åbent hav. Med andre ord: Fuck bogmarkedet. Bagfra endda. Ved at skrive litteratur direkte fra det brændende lokum, uanset om det er digte eller prosa (bare det at man overvejer, om det er et digt eller om det er prosa, kunne siges at være en unødvendig luksus og overvejelse). Lad det hele tale for sig selv.

God Weekend
Bob Hvid Green

thomas Hvid Kromann sagde ...

læste klummen – samtidig dukkede der en reklame fra Borgen(!) op – med årets(!) mandelgave(!), selvfølgelig Benny Andersens nye digtsamling

Martin Glaz Serup sagde ...

For dem på Facebook, mange kommentarer her også.