Må jeg have lov til at anbefale Nina Søs Vinthers debut, digtsamlingen Hvis Helsinki? Den er vældig god, hvad man også, synes jeg, klart kan fornemme på Politikens anmeldelse.
Det sjove med dårlige anmelselser er, at de af og til virker som stærkere anbefalinger end de gode, positive, logrende, begejstrede osv. osv., simpelthen fordi anmelderen kommer til at afsløre et litteratursyn, der er fuldstændig uforenligt med ens eget. Fx giver citaterne, som Horne bruger til at illustrere hvor "fortænkt og trættende" bogen er, mig virkelig lyst til at læse den. Mens jeg læser dem, tænker jeg: "Hvis han ikke kan se, at det her er godt, er der da et eller andet galt med ham". Jeg tænker: "Manden kan jo ikke læse". Den "dårlige" anmeldelse kommer altså til at pege tilbage på anmelderen; jeg mister tilliden til ham.
you´ve gotta be kiddin´, sir + sir. det er en kvalificeret "dårlig" anmeldelse, det kan der sgu ikke løbes fra, vi får dem sikkert alle sammen hen ad vejen, surt for Nina Søs at få den første gang, bedre held med modtagelsen af den næste, men den eneste måde man kan læse en anbefaling i en anmelders mishag er som Højrup at underkende andres evner som læsere, og så skaber man jo bare et parallel univers, hvor de andre ikke er virkelige, med deres anderledes synsvinkler...
Hej dér, og undskyld at jeg ikke har fået svaret før nu, er netop kommet hjem fra Norge. Men altså: jeg er fuldkommen enig med Peter, det var præcis min pointe og min oplevelse af at læse den anmeldelse - Horne refererer fx en tilsyneladende poetikalsk sætning fra bogen ("Helst skal læseren glemme, hvad der er sket i den forudgående historie, når der tages hul på den næste") og skriver (vel lidt nedladende) at bogen glimrende lever op til denne poetik - men det falder ham ikke ind at undersøge hvad hensigten eller formålet eller hvad man skal kalde det, med sådan en poetik kunne være. Han læser ikke rigtig, fremlægger blot et program for hvad han godt kan lide eller forstår ved en god bog, men det har i og for sig ikke noget med Vinthers bog at gøre. Har det? Han forholder sig ikke videre til den. Hvis han så bogen i forhold til Kirsten Thorups poesi eller Lyn Hejinians ville der måske ske noget andet. Jeg mener overhovedet ikke - Jens Jacob - at Horne behøver at kunne lide bogen eller anerkende dens kvalitet for at for at det er en "god" anmeldelse; men han kunne da prøve at gå ind på dens projekt eller poetik så vidt muligt - fremfor udelukkende, lidt dovent fra sin egen - og prøve at kritisere den derfra?!
Ingen tvivl om, at anmeldelsen er "dårlig" i den forstand, at anmelderen ikke kan lide bogen. Og det er sgu synd for NSV, det har du ret i. Det, jeg prøvede at sige, var, at de citater Horne bruger til at "bevise", hvor dårlig Bogen er, overbeviser mig om det modsatte. Jeg synes simpelthen ikke, at han har ret i sin læsning. Hvorfor det så skal udlægges som om, jeg lever i et parallelunivers, forstår jeg ikke. For det første har jeg vel ret til at synes, at manden ikke kan læse, er en dårlig anmelder osv. uden at det nødvendigvis fører til, at jeg flyver væk på en lille lyserød sky. Og for det andet underkender jeg jo ikke ALLE andre læsere, men blot denne læser i denne anmeldelse. Og når jeg underkender hans læsning, så er det jo fordi, jeg ikke synes, han formår at argumentere for sit standpunkt. I øvrigt kan det jo være, at det bare er et spørgsmål om smag? At Horne ikke kan lide det jeg synes er godt og vice versa. Sådan har jeg det ind imellem med Skyum som også kan skrive "dårlige" anmeldelser, der giver mig lyst til at læse, selvom han er væsentlig bedre til at forklare, hvorfor han synes noget er noget skidt.
Er det ikke netop det anmeldere altid gør, det de får deres penge for? altså kritisere bøger - lidt dovent - fra deres eget (anmelderens) udgangspunkt? Det mener jeg gør sig gældende i høj grad hos eksempelvis en Bukdahl eller en Skyum. Ingen anmeldere kan anmelde alting, de er - som alle andre læsere - søbet ind i deres egen forforståelse, og det er der vel egentlig ikke noget at gøre ved. Derfor: Kend din anmelder! for kun på den måde ved man hvilke anmeldelser man kan regne med.
Og nej, jeg mener da bestemt ikke at det er det anmeldere altid gør. Det handler vel om at forsøge at skyde sig ind på projektet før man kan kritisere det --- det ville fx være åndssvagt at kritisere en badebro for at være en dårlig opera, for nu selv at bruge et åndssvagt eksempel. Når Peter Højrup skriver om Erik Skyum at han ofte er væsentligt bedre end Horne i denne anmeldelse, til at forklare hvorfor han mener noget er ringe, læser jeg det netop som et tegn på at Skyum ofte forsøger at karakterisere projektet, finde ud af hvad det vil eller bare hvad det gør, som han ser det, for derefter at bedømme om det er relevant og eller interessant eller hvad ved jeg. At kvalificere sin kritik og, med andre ord, og i det der bliver kritiseret, burde være et sine qua non for kritikken som jeg ser det. Selvom der naturligvis kan være ydre begrænsninger - fx i form af plads i avisen - man må forholde sig til.
Det bliver altså komplekst, det her; altså, grundlæggende tror jeg du taler om et ønskescenarie, Martin, en slags drømmeanmelder, der kan beskrive al litteratur ud fra nogle objektive parametre: noget med genre, intertekstualitet, nybrud, sproglig formåen, den slags ting, og jeg ville ønske at det rent faktisk forholdt sig sådan, men det jeg mener er bare, og igen, jeg ville måske også ønske at det var anderledes, men det jeg mener er at selvfølgelig kan man beskrive litteraturen ud fra disse parametre, men dermed får man ikke en reel vurdering af om det er skidt eller kanel. Som eksemplet med Søs Vinther, det er meget muligt at Horne K. placerer værket forkert, rent genremæssigt, men det ville ikke nødvendigvis være en bedre bog fordi den blev sammenlignet med Lyn Hejyinan, måske snarere tværtimod, så ville den formentlig blive kaldt for et decideret plagiat. Måske. Selvfølgelig er det anmelderens opgave at spore sig ind på projektet, men gør anmeldere det? Har Bukdahl eksempelvis nogensinde sporet på Pia Tafdrups projekt? Hat skyum nogensinde sporet sig ind på Kasper Thomsens? Hmm, jeg ved det ikke, men jeg tror det ikke. Jeg tænker lige lidt, og så vender jeg tilbage. Jer er oprigtigt interesseret i at høre hvem du mener, altså hvilke anmeldere, du mener holder sin sit ren og fri?
kh
Claus
ps. jeg er glad for at Rasmus er enig i det med at kende sin anmelder, det mener jeg virkelig, uanset om det så gælder film, musik eller litteratur (Kim Skotte kan man for eksempel kun regne med in i mellem, den slags skal man vide!!!) ;0)
Jeg er også enig i det der med 'kend din anmelder', og jeg faktisk ikke på (eller er tilhænger af en hel renskuret tanke om) 'objektive kriterier', og alle laver bedre og dårligere arbejde indimellem. Når det er sagt, må jeg blot gentage at det undrer mig at Horne taler om bogens projekt eller poetik, det med at læseren skal glemme, og siger: det gør læseren, ha ha; uden at prøve at gå ind på den tanke der åbenbart er ham meget fremmed: HVORFOR skulle noget litteratur være interesseret i at arbejde på den måde? Jeg prøver faktisk ikke at forholde mig til selve vuderingen - om Horne synes det er godt eller dårligt må han jo om, det er mere på hvilken baggrund han når frem til det resultat der i dette eksempel forekom mig bemærkelsesværdigt. Ja. Og nu har jeg vist sagt nok om det. Forresten er nogle af de citater Martin Johannes Møller fremtrækker i sin anmeldelse som eksempel på steder bogen er mindre skarp eller klog eller hvad ved jeg, nogle der virkelig giver mig lyst til at genlæse bogen! Jeg synes det er godt! Jeg har givetvis andre personlige sensibiliteter eller preferencer når det kommer til hvad jeg synes er 'godt' litteratur end Martin Johs. Møller, men det er som sagt ikke det jeg synes der er det mest interessante her. Nå. Igen. Nu har jeg vist ævlet nok, eller hva'?!
Martin, jeg er med, min første kommentar var tåget og unødvendigt polemisk, jeg misforstod dit første indlæg, for selvfølgelig kan en negativ anmeldelse give én lyst til at læse en given bog - det er netop det jeg mener med devicen "kend din anmelder".
Men der nu et Harold Bloom-citat om anmelderi som jeg gerne ville citere, noget lidt perfidt om anmelderes personlighed generelt(Bloom er jo perfid per se), noget han vist har fra Wilde i øvrigt, men min hukommelse er som en hullet si, og bogen har jeg lånt ud. Det må blive en anden god gang. Alt det bedste herfra.
I øvrigt er jeg enig, Søs Vinthers bog lyder spændende, både ud fra Hornes beskrivelse og ham der Møllers uddrag. Jeg må se at få fat i den.
(god, synes jeg, fordi TAN forsøger at lokalisere bogen ud fra de præmisser den selv stiller op, prøver for så vidt at finde ud af hvad den vil, hvad den ligner, hvordan den arbejde osv.)
15 kommentarer:
Hmm, har du mon læst hele anmeldelsen...?
"fortænkt og trættende" = sidste sætning.
mvh
Claus E.
Det sjove med dårlige anmelselser er, at de af og til virker som stærkere anbefalinger end de gode, positive, logrende, begejstrede osv. osv., simpelthen fordi anmelderen kommer til at afsløre et litteratursyn, der er fuldstændig uforenligt med ens eget. Fx giver citaterne, som Horne bruger til at illustrere hvor "fortænkt og trættende" bogen er, mig virkelig lyst til at læse den. Mens jeg læser dem, tænker jeg: "Hvis han ikke kan se, at det her er godt, er der da et eller andet galt med ham". Jeg tænker: "Manden kan jo ikke læse". Den "dårlige" anmeldelse kommer altså til at pege tilbage på anmelderen; jeg mister tilliden til ham.
Se også Henrik Majlund Toft
you´ve gotta be kiddin´, sir + sir. det er en kvalificeret "dårlig" anmeldelse, det kan der sgu ikke løbes fra, vi får dem sikkert alle sammen hen ad vejen, surt for Nina Søs at få den første gang, bedre held med modtagelsen af den næste, men den eneste måde man kan læse en anbefaling i en anmelders mishag er som Højrup at underkende andres evner som læsere, og så skaber man jo bare et parallel univers, hvor de andre ikke er virkelige, med deres anderledes synsvinkler...
... sagt uden vrede, mishag eller aggressivitet, håber jeg (smiley smiley smiley)
Hej dér, og undskyld at jeg ikke har fået svaret før nu, er netop kommet hjem fra Norge. Men altså: jeg er fuldkommen enig med Peter, det var præcis min pointe og min oplevelse af at læse den anmeldelse - Horne refererer fx en tilsyneladende poetikalsk sætning fra bogen ("Helst skal læseren glemme, hvad der er sket i den forudgående historie, når der tages hul på den næste") og skriver (vel lidt nedladende) at bogen glimrende lever op til denne poetik - men det falder ham ikke ind at undersøge hvad hensigten eller formålet eller hvad man skal kalde det, med sådan en poetik kunne være. Han læser ikke rigtig, fremlægger blot et program for hvad han godt kan lide eller forstår ved en god bog, men det har i og for sig ikke noget med Vinthers bog at gøre. Har det? Han forholder sig ikke videre til den. Hvis han så bogen i forhold til Kirsten Thorups poesi eller Lyn Hejinians ville der måske ske noget andet. Jeg mener overhovedet ikke - Jens Jacob - at Horne behøver at kunne lide bogen eller anerkende dens kvalitet for at for at det er en "god" anmeldelse; men han kunne da prøve at gå ind på dens projekt eller poetik så vidt muligt - fremfor udelukkende, lidt dovent fra sin egen - og prøve at kritisere den derfra?!
Til Jens Jakob
Ingen tvivl om, at anmeldelsen er "dårlig" i den forstand, at anmelderen ikke kan lide bogen. Og det er sgu synd for NSV, det har du ret i. Det, jeg prøvede at sige, var, at de citater Horne bruger til at "bevise", hvor dårlig Bogen er, overbeviser mig om det modsatte. Jeg synes simpelthen ikke, at han har ret i sin læsning. Hvorfor det så skal udlægges som om, jeg lever i et parallelunivers, forstår jeg ikke. For det første har jeg vel ret til at synes, at manden ikke kan læse, er en dårlig anmelder osv. uden at det nødvendigvis fører til, at jeg flyver væk på en lille lyserød sky. Og for det andet underkender jeg jo ikke ALLE andre læsere, men blot denne læser i denne anmeldelse. Og når jeg underkender hans læsning, så er det jo fordi, jeg ikke synes, han formår at argumentere for sit standpunkt. I øvrigt kan det jo være, at det bare er et spørgsmål om smag? At Horne ikke kan lide det jeg synes er godt og vice versa. Sådan har jeg det ind imellem med Skyum som også kan skrive "dårlige" anmeldelser, der giver mig lyst til at læse, selvom han er væsentlig bedre til at forklare, hvorfor han synes noget er noget skidt.
Med sukker og kanel :)
Peter
Er det ikke netop det anmeldere altid gør, det de får deres penge for? altså kritisere bøger - lidt dovent - fra deres eget (anmelderens) udgangspunkt? Det mener jeg gør sig gældende i høj grad hos eksempelvis en Bukdahl eller en Skyum. Ingen anmeldere kan anmelde alting, de er - som alle andre læsere - søbet ind i deres egen forforståelse, og det er der vel egentlig ikke noget at gøre ved. Derfor: Kend din anmelder! for kun på den måde ved man hvilke anmeldelser man kan regne med.
kh
Claus E.
Hej Claus,
Og nej, jeg mener da bestemt ikke at det er det anmeldere altid gør. Det handler vel om at forsøge at skyde sig ind på projektet før man kan kritisere det --- det ville fx være åndssvagt at kritisere en badebro for at være en dårlig opera, for nu selv at bruge et åndssvagt eksempel. Når Peter Højrup skriver om Erik Skyum at han ofte er væsentligt bedre end Horne i denne anmeldelse, til at forklare hvorfor han mener noget er ringe, læser jeg det netop som et tegn på at Skyum ofte forsøger at karakterisere projektet, finde ud af hvad det vil eller bare hvad det gør, som han ser det, for derefter at bedømme om det er relevant og eller interessant eller hvad ved jeg. At kvalificere sin kritik og, med andre ord, og i det der bliver kritiseret, burde være et sine qua non for kritikken som jeg ser det. Selvom der naturligvis kan være ydre begrænsninger - fx i form af plads i avisen - man må forholde sig til.
KH Martin
Det med at "Kend din anmelder!" tror jeg er meget rigtigt.
Det bliver altså komplekst, det her; altså, grundlæggende tror jeg du taler om et ønskescenarie, Martin, en slags drømmeanmelder, der kan beskrive al litteratur ud fra nogle objektive parametre: noget med genre, intertekstualitet, nybrud, sproglig formåen, den slags ting, og jeg ville ønske at det rent faktisk forholdt sig sådan, men det jeg mener er bare, og igen, jeg ville måske også ønske at det var anderledes, men det jeg mener er at selvfølgelig kan man beskrive litteraturen ud fra disse parametre, men dermed får man ikke en reel vurdering af om det er skidt eller kanel. Som eksemplet med Søs Vinther, det er meget muligt at Horne K. placerer værket forkert, rent genremæssigt, men det ville ikke nødvendigvis være en bedre bog fordi den blev sammenlignet med Lyn Hejyinan, måske snarere tværtimod, så ville den formentlig blive kaldt for et decideret plagiat. Måske. Selvfølgelig er det anmelderens opgave at spore sig ind på projektet, men gør anmeldere det? Har Bukdahl eksempelvis nogensinde sporet på Pia Tafdrups projekt? Hat skyum nogensinde sporet sig ind på Kasper Thomsens? Hmm, jeg ved det ikke, men jeg tror det ikke. Jeg tænker lige lidt, og så vender jeg tilbage. Jer er oprigtigt interesseret i at høre hvem du mener, altså hvilke anmeldere, du mener holder sin sit ren og fri?
kh
Claus
ps. jeg er glad for at Rasmus er enig i det med at kende sin anmelder, det mener jeg virkelig, uanset om det så gælder film, musik eller litteratur (Kim Skotte kan man for eksempel kun regne med in i mellem, den slags skal man vide!!!)
;0)
Hej Claus,
Jeg er også enig i det der med 'kend din anmelder', og jeg faktisk ikke på (eller er tilhænger af en hel renskuret tanke om) 'objektive kriterier', og alle laver bedre og dårligere arbejde indimellem. Når det er sagt, må jeg blot gentage at det undrer mig at Horne taler om bogens projekt eller poetik, det med at læseren skal glemme, og siger: det gør læseren, ha ha; uden at prøve at gå ind på den tanke der åbenbart er ham meget fremmed: HVORFOR skulle noget litteratur være interesseret i at arbejde på den måde? Jeg prøver faktisk ikke at forholde mig til selve vuderingen - om Horne synes det er godt eller dårligt må han jo om, det er mere på hvilken baggrund han når frem til det resultat der i dette eksempel forekom mig bemærkelsesværdigt. Ja. Og nu har jeg vist sagt nok om det. Forresten er nogle af de citater Martin Johannes Møller fremtrækker i sin anmeldelse som eksempel på steder bogen er mindre skarp eller klog eller hvad ved jeg, nogle der virkelig giver mig lyst til at genlæse bogen! Jeg synes det er godt! Jeg har givetvis andre personlige sensibiliteter eller preferencer når det kommer til hvad jeg synes er 'godt' litteratur end Martin Johs. Møller, men det er som sagt ikke det jeg synes der er det mest interessante her. Nå. Igen. Nu har jeg vist ævlet nok, eller hva'?!
Martin, jeg er med, min første kommentar var tåget og unødvendigt polemisk, jeg misforstod dit første indlæg, for selvfølgelig kan en negativ anmeldelse give én lyst til at læse en given bog - det er netop det jeg mener med devicen "kend din anmelder".
Men der nu et Harold Bloom-citat om anmelderi som jeg gerne ville citere, noget lidt perfidt om anmelderes personlighed generelt(Bloom er jo perfid per se), noget han vist har fra Wilde i øvrigt, men min hukommelse er som en hullet si, og bogen har jeg lånt ud. Det må blive en anden god gang. Alt det bedste herfra.
I øvrigt er jeg enig, Søs Vinthers bog lyder spændende, både ud fra Hornes beskrivelse og ham der Møllers uddrag. Jeg må se at få fat i den.
kh
Claus
I dag har Tue Andersen Nexø en god (omend ikke positiv) anmeldelse i Information.
(god, synes jeg, fordi TAN forsøger at lokalisere bogen ud fra de præmisser den selv stiller op, prøver for så vidt at finde ud af hvad den vil, hvad den ligner, hvordan den arbejde osv.)
Apropos anmelderi har jeg smidt en kommentar her
Send en kommentar