Gode bøger på vej // i morgen Lone Hørslevs digte, i overmorgen Jeppe Brixvolds roman, midt i maj Niels Franks essays. Yihha!

500 // efterlysning!

Kornkammerets post nummer 500 (åben non-stop siden den 2. august 2005, 40.232 besøgende so far) skal selvfølgelig bruges til noget vigtigt, så her bringes en

EFTERLYSNING!

Det drejer sig om bøger af Pentti Saarikoski på skandinavisk eller engelsk; er der nogen der har noget derude og hvad, er der nogen der ved hvor man kan få det og så videre? Tips og tricks og salg og bytteri modtages med kyshånd. Underlig hånd. Men idéen er vel klar. Tak.

JJ er tilbage med nyt om Montaigne med mere. Det er godt.

Hvorfor er man ikke dansk?

Her findes Bodil Zaleskys litteraturblog.

Standart

Det seneste nummer af Standart – marts 2007 – rummer som vanligt en del anmeldelser og derudover tillægget Stand in, der denne gang udgør anden halvdel af et større tema om litteratur og politik. Lidt om første halvdel her. Det vil jeg nu ikke skrive så meget om, for det der virkelig tager point hjem for mig i dette nummer er – (ikke, nej, den utroligt grimme forside – et dårligt maleri af … Klaus Rifbjerg? med en lille frækkert tegnet ind nede i hjørnet, der, frækkert, frækkert, har malet røde briller på) – Karsten Sand Iversens, igen, nå ja, lysende artikel om Robert Walser-receptionen i Danmark. Dén er god og grundig og spændende og til at blive klog af; og man, jeg, får lyst til at læse mere Walser, nu og her. Iversen karakteriserer sin artikel – i udgangen af artiklen – således:

”Billedet af den danske Walser-reception er tilnærmelsesvis fuldstændigt. Ikke alle dagbladsanmeldelser er nævnt eller citeret, men alle aspekter af modtagelsen skulle være repræsenteret. Det vil være fremgået, at visse sider af Walsers værk er underbelyste i dansk sammenhæng, det gælder såvel lyrikken som flere af romanerne, men det er en fordeling, som afspejler interessen også i de tysktalende lande.”

Artiklen bliver også bragt på tysk i Text & Kontext – Zeitschrift für germanistische Literaturforschung ind Skandinavien.

Standart, #1/marts 2007

Red.: Brian Andreasen m.fl.

Marcel Proust i Stockholm...

Trondheim Litteraturfestival

Den 2.-5. maj 2007.

Lydstykker // jeg synes den ser spændende ud // Graff har allerede været der

Kære alle sammen,

Tirsdag den 24. april kl. 19.30 holder vi lovformelig stiftende
generalforsamling i Gertrude Stein Selskabet med valg af bestyrelse og vedtægter. Der vil være mulighed for at forny sit medlemsskab og sætte sit præg på selskabets videre aktiviteter.

Efterfølgende vil Maja Elverkilde tale om Steins skuespil Doctor Faustus Lights The Lights.

Arrangementet foregår, som vanligt, i LiteraturHaus, Møllegade 7, kælderen - i København.

Alle medlemmer er stemmeberettigede og der er mulighed for at melde sig ind
på dagen. Der vil ikke være yderligere entré.


Venlig hilsen

Laura, Tania og Solveig

Nyt fra Andedammen...

Lykken mellem to Mennesker
er hverken Hu! eller Hej!
snarest er den et ensomt Græs,
der grønnes paa stenet Vej.

Lykken mellem to Mennesker
er hverken Kys eller Klap,
snarest er den et Skumringssus,
der aander, hvor Solen slap.

Lykken mellem to Mennesker
er som den dunkle Nat,
stille, men med de tusinde,
tavse Stjerner besat.

- Viggo Stuckenberg fra digtet Ingeborg i digtsamlingen Sne (1901)

Et ugleformet hyl i stilheden...

Hej Henriette

Interessekonflikter er et vilkår for mennesket

Interview/samtale i dagens Information.

Roman Jakobson

Vagant

I posten i dag: det nye nummer af Vagant, et temanummer der "sætter fokus på performative praksisser og teorier, i litteraturen så vel som i den menneskelige subjektivitet", som der står sidst i lederen, der er underskrevet af Susanne Christensen. Det ser virkelig ud til at være et spændende nummer, hvis man interesserer sig for performativitet - og køn, ikke mindst. Her er interviews med Judith Butler og Camille Paglia, bidrag fra samme Paglia, Caroline Bergvall, Mara Lee blandt andre. Janike Kampevold Larsen har en længere læsning af Gunnar Wærness' bemærkelsesværdige og virkeligt særegne digtsamling Hverandres (2006). Den glæder jeg mig til at læse. Den glæder jeg mig også til at læse. Kapow.

Poesien er vigtig og vægtig og handler om alt

Bjørn Friis Thomsen kommer her med forslag til hvordan vi centraliserer og redigerer blogosfæren ... nå ja, jeg ved ikke lige om det er de ord der er de helt rigtige ... Og her henleder samme Bjørn læserens opmærksomhed på MOMa’a podcasts!

The Sophist (2004) af Charles Bernstein. Ude nu på net, som man siger. Her kan man læse de første 20 sider, inklusiv Ron Sillimans forord.

Apparatur

Det nye Apparatur er et temanummer om psykoanalyse. Det manifesterer sig blandt andet i et godt interview med Niels Lyngsø ved Anders Juhl L. Rasmussen, hvor Lyngsø fortæller om sine egne erfaringer på briksen ”hos en jungiansk uddannet analytisk psykolog” og mere overordnet om forholdet imellem psykoanalyse og litteratur, inspiration med mere. (Psykolog m.m.) Ulf Karl Olov Nilsson har et godt digt med (i min oversættelse), et remix af Familieoxymoronet og Peter Due Jensen har oversat første kapitel af Joan Didions roman Play it as it Lays fra 1971. Det er sikkert mig, men jeg har aldrig læst noget af Didion før --- hun er da virkelig god, jeg glæder mig til at læse mere. Ellers en masse andet i dette nummer, artikler om surrealismens forhold til Freuds psykoanalyse, en queer-læsning af Balzac, et e-mail-interview med Lasse Krog Møller ved Anders Benmouyal. Og meget mere.

Billedkunstdelen er generøs, personlige favoritter i dette nummer: Tal R, Alexander Tovborg og ikke mindst Niels Bondes olie og akryl på digital print. Bondes spændende arbejder ligger i klar forlængelse af Wolfgang Tillmanns’ billedserie Soldiers – the nineties. Her med et ekstra tvist.

Dog: det som den litterære del godt kunne være højere prioriteret i forhold til den visuelle, eller bare lige så højt. De skønlitterære bidrager ikke så … stærke eller interessante, ikke de danske, som de kunne være. Synes altså denne læser.

Som jeg vist har skrevet før er Apparatur uden tvivl det flotteste danske litteraturtidsskrift. Det hænger selvfølgelig sammen med at det også er et tidsskrift for billedkunst, men udover det flotte farvetryk, den gode papirkvalitet m.m., kan man se hvordan hver eneste side må være sat op i hånden, og bare indholdsfortegnelses spejlvendte X er virkelig fin … En fornøjelse altså, anbefalet, man kommer fint igennem det nye nummer af Apparatur på, for eksempel, en togtur fra København til Esbjerg.

Apparatur #15 (2007)
Red.: Julie Bjørchmar Kølle, Anders Benmouyal, Maria Hamilton, Anders Juhl L. Rasmussen, Maren Bramsen, Alexander Tovborg, Thomas Bo Thomsen og Marie Ladefoged.

Relationelt hårs udgave af Yin og Yang.

De fleste Mennesker, der omgaas Pen og Blæk og har en Smule Modtagelighed, kan i deres Ungdom skrive een Digtsamling. Selv tror de, at de har været midt inde i evigheden og dér har skabt det geniale, - og saa viser det sig jo alligevel, at de Karle har været paa Tyvetogt hos Goethe.

- Den tyske digter Oskar Marie Graf hos Julius Bomholt i hans rejsebeskrivelser Togter (1935).

Hvis man vidste noget om, hvad man skulle til at skrive, før man gjorde det, før man skrev, så ville man aldrig skrive. Det ville ikke være umagen værd.

- Marguerite Duras i At skrive (2004) i Lone Bjelkes oversættelse.

Længe leve Tove Ditlevsen og Anne Linnet!

"(....)And it’s not that menstruation, anorexia and fumbling lesbian encounters aren’t totally fascinating – they are! – it’s just that this constant search for young talent is so fucking draining.(...>

skriver Shädy äcres, her via Susser.

Remember, there are such things as monsters and other stories...

Avantgarde, satire og terrorisme

Fremragende og velskrevet afhandling fra Mikkel Bolts hånd, om Situationistisk Internationale, om kunst, satire og politik. Mikkel Bruun Zangenberg anmelder Den Sidste Avant-Garde for Kornkammeret.

Mangler folk på Vestbredden fuldkommen sans for den lune danske humor, når de som reaktion på ”Jyllands-Posten”s herostratisk berømte Muhammed-tegninger truer danskere og Danmark med bål og brand? Kan de da slet ikke se, at kunst og satire er én ting, politik noget ganske andet? Eller er de mon tværtimod i pagt med centrale strømninger i nyere europæisk kulturhistorie?

Det kan man måske svare bekræftende på ved at fremsætte denne påstand: Æstetik og terrorisme er nært forbundne størrelser. Hvordan? Ved at den europæiske avantgarde talrige gange siden det forrige århundredes begyndelse har findyrket båndet mellem chok, revolution og kunst: Kun det eksplosive kunstværk kan overhovedet ses og sanses i strømmen af kedelig, mainstream og, værst af alt, borgerlig kunst. For overhovedet for alvor at komme til syne som kunst, må værket chokere og forarge, ryste og tirre sit adstadige publikum ud af dets indgroede vaner og dets sløvende og forlorne rutiner. Og ligeledes ved at begge fænomener – æstetik og terrorisme – arbejder på sansernes plan, med sansebombardementet. Når komponisten Karlheinz Stockhausen herostratisk berømt kunne sige, at terror-angrebet på Twin Towers 11.september 2001 var vor tids skønneste kunstværk, ja så skyldes det også og ikke mindst, at vores sanseapparat her blev udsat for et helt uhørt kraftigt og effektfuldt slag; de fleste andre kulturprodukter forsvinder lynhurtigt som ren konsum og underholdning uden at efterlade sig det mindste spor, men terror-angrebet stod og står formentlig stadig som et uafrysteligt chok og minde for de fleste vesterlændinge. Schönbergs udsagn er naturligvis modbydeligt og frastødende – men kun desto mere, fordi det rummer en dyb intuition om forholdet mellem kunstnerisk avantgarde og terroristisk politik i Europa i det tyvende århundrede.

Dette er ligeledes den helt overordnede ramme for adjunkt ved KU Mikkel Bolts omskrevne og let redigerede ph.d.-afhandling Den sidste avantgarde. Situationistisk Internationale hinsides kunst og politik. Emnet for afhandlingen er den såkaldte ”situationisme”, en kunstgruppe der i 1950’erne og 60’erne forsøgte at gå hinsides sondringen mellem kunst og politik, og det med en række bannerførere som vor egen Asger Jorn, og nok især den centrale skikkelse i form af Guy Debord, hvis hovedværk ”Skuespilsamfundet” herhjemme kom i det hedengangne Bibliotek Rhodos’ serie. Det var Debord der engang sagde, at han ønskede at myrde biografen ”fordi det var lettere end at myrde en forbipasserende”. Og så er vi tilbage ved båndet mellem æstetik, satire og terrorisme. For Debords udsagn, hvor spillende og ironisk det end måtte have været, viser tilbage til den gamle surrealist André Bretons opfordring til at begå den ultimative surreale handling ved at gå ned ad gaden og skyde vildt omkring sig på må og få – skoleeleverne fra Columbus High og andre steder rundt omkring i USA i løbet af 1990’erne, må i den henseende betragtes som fuldgyldige surrealistiske avantgardekunstnere, dristige disciple af overskridelsens og handlingens kult. Værket skal før alt overskride moralske grænser (som selvsagt altid er bornerte og hykleriske), og det skal udgøre en handling (frem for blot passivt lammedikkende at bekræfte borgerskabets verdensbillede og menneskesyn).

Der hersker et vist slægtskab mellem denne blodtørstige avantgarde, og så situationismen. Udgangspunktet var for dem, at det borgerligt-kapitalistiske system problemfrit via den repressive tolerance kastrerede ethvert tiltag til kritisk kunst, der hurtigt blev gjort til vare og skuespil, og derefter kunne tjene som legitimerende del af det system, det oprindelig havde villet problematisere: ”Du er kritisk og hader borgerskabet, vil forarge og chokere? Strålende! Kunne du ikke tænke dig en solo-udstilling her på Statens Museum?” Debord og de øvrige foreslog her over for, at avantgarden måtte gå kontra ved at fusionere og ophæve skellet mellem liv og kunst, i realiteten ved at forvandle livet til et kunstværk, og dermed – utopisk – gå hinsides alle de fremmedgørende og livsfjendsk størknede former i socialiteten. Via en lang og uhyre vidende skildring af den socialhistoriske og ideologiske kontekst for situationismens opståen og modtagelsen af den, primært i årene 1957-1972, og via tre omfattende kapitler der behandler henholdsvis Chaplin og Trotskij (!), læst gennem først surrealisterne og dernæst situationisterne, dernæst den måde hvorpå nazisternes omgang med forholdet mellem æstetik og politik nødvendiggjorde og formede en efterkrigsreaktion hos situationisterne, og endelig en omfangsrig analyse af udstillingen ”Destruktion af RSG-6” i Odense i 1963, der tilsigtede at intervenere i minefeltet mellem kunst og politik, udfolder Bolt en på alle måder beundringsværdigt rig, detaljeret, lærd, skarp og vidende undersøgelse af situationismens historiske og sociale resonansrum, og, ikke mindst, en perspektivrig og tankevækkende analyse af hvordan vi måske i dag – set i lyset af avantgardens fallitbo – stadig kan og bør kere os om forholdet mellem kunst, satire, utopi og politik. For hvis kunsten ikke bør være skalkeskjul for forherligelse af terrorisme, bør den næppe heller acceptere at degenerere til ren og skær vare, der cirkulerer på kunstmarkedets børs. Hvorom alt er: Bolts hammer og bolt har smedet en fremragende afhandling, som bør læses vidt og bredt. Både på Vestbredden og på Jyllands-Posten.

Mikkel Bolt: Den sidste avantgarde. Situationistisk Internationale hinsides kunst og politik (Politisk Revy, Rævens sorte bibliotek, 416 sider.)

Efterlysning - hvor stammer citatet fra?

You write a book and while you write it you are ashamed for everyone must think you are a silly or a crazy one and yet you write it and you are ashamed you know it will be laughed at or pitied by every one and you are not very certain and you go on writing. Then someone says yes to it...and then never again can you have completely such a feeling of being afraid and ashamed.

- Gertrude Stein

Apropos krammedyr

CYF kan huske Joe Brainard.

Flauberts breve til sig selv...

(...) Two cigars in the garden—stars—I go up—and sit in an armchair next to a mahogany dressing table. I want to put the candlesticks there—the guard is against this—they give me the lamp—I was reading the second volume of Creuzer (the notes), Anna was reading a little English book Consolation for the mourners—to a mother who has lost her only son— (...)

- Hvor mærkeligt at gaa i en saadan By og vide, at den er Hovedstad i en Republik, siger jeg til Kock. Selve Strukturen i Palæerne er antisocial, - en massiv Ophobning af Sten, der truer og trodser og kræver Underkastelse. Hvert eneste Monument er en vildt fanatisk Fornægtelse af den Menneskligheds-idé, som de socialistiske Arbejdere vedkender sig. Et mærkeligt Musæum…

- Det er ikke noget Musæum, nej. Og Kock betragter med trætte Øjne en deklamatorisk Statue. Nej, det er Germania.

- Altid.

- Ja, altid. I alle Tider.

- Julius Bomholt i rejsebogen Togter (1935), fra hans besøg i Berlin.

AUDIATUR - FESTIVAL FOR NY POESI 2007

arrangeres i Bergen 27-30. september.

Foreløpig er disse navnene klare: Tomomi Adachi, Caroline Bergvall,
Christian Bök, Ellen Grimsmo Foros, Leevi Letho, Mette Moestrup, Fredrik
Nyberg, Cia Rinne, Jacques Roubaud og Gunnar Wærness.

Flere navn og ny nettside om ikke lenge.

Ny katalog til festivalen.

Sett av dagene!

Alimentum

- the literature of food. Meget mystisk tidsskrift.

På Voxhall i Århus i aften

Jeg tror ikke det er humor, jeg tror det er indebrændthed og intellektuel dovenhed.

Dvs. selvfølgelig skal det være en "sjov" hyperbole, når Levinsen henviser til Blædels kavalérgang. Men bag den, og det er jo tydeligt i resten af hans klumme, ligger en forestilling om, at alle os, som har andre kvalitetskriterier end markedets, ja, vi er "fortiden", vi er "verdensfjerne". Faktisk er vi kulturradikale pseudo-humanister, hvilket i Jyllandspostens spalter nogenlunde svarer til at blive kaldt nazist.

Det er ikke smagspluralisme, sådan som Tina Charlotte Møller argumenterer for. Det er en forestilling om, at markedet og folket altid har ret. Også når det gælder æstetiske domme.

- Tue Andersen Nexø om Jakob Levinsen og konsorter her.

Kan en litteraturredaktør virkelig diskvalifisere seg selv på den måten uten at det får konsekvenser for ham???

Litteraturens egen lille lampepudser...

(positive thinking)

Bryssel är berömt för sitt soliga väder och sin avfallshantering.
Min potens och mina tänder har aldrig varit bättre.
Varje ledig stund lyssnar jag på Wagner och sträckläser Proust.
Det är inte tragiskt att kvävas och ätas upp av små djur.
För mitt vidkommande är panikattackerna ett passerat stadium.
Politik handlar om respekt för dem som tänker annorlunda och att vara hederlig.
Jag får aldrig lust att smälla till min hustru.
Hösten är min årstid, avklarningens, besinningens.
Mest njuter jag av ensamheten en tidlig morgon
på kyrkogården.
Jag är en lycklig människa.

- Claes Andersson (her citeret fra det fantastiske boxsæt (hedder det det?) Den Finlandssvenska Dikten)

Litlive #44

Denne måneds Litlive er et temanummer om essayistik. Litlive #44 byder på anmeldelser af værker om Kathy Acker, af François Cheng, Anders Olsson, Anders Monson og Siri Hustvedt ved henholdsvis Sissel Lie, Peter Borum, Mikkel Bruun Zangenberg, Nora Simonhjell og Johan Dahlbäck.