Jeg tror ikke det er humor, jeg tror det er indebrændthed og intellektuel dovenhed.

Dvs. selvfølgelig skal det være en "sjov" hyperbole, når Levinsen henviser til Blædels kavalérgang. Men bag den, og det er jo tydeligt i resten af hans klumme, ligger en forestilling om, at alle os, som har andre kvalitetskriterier end markedets, ja, vi er "fortiden", vi er "verdensfjerne". Faktisk er vi kulturradikale pseudo-humanister, hvilket i Jyllandspostens spalter nogenlunde svarer til at blive kaldt nazist.

Det er ikke smagspluralisme, sådan som Tina Charlotte Møller argumenterer for. Det er en forestilling om, at markedet og folket altid har ret. Også når det gælder æstetiske domme.

- Tue Andersen Nexø om Jakob Levinsen og konsorter her.