Helle Helle modtager dette års Kritikerpris (Tillykke! (selvom jeg mener at Niels Frank skulle have haft den...) - og i morgen læser Ida Börjel op til tidsskriftsaften på Forfatterskolen (Jens Blendstrup er blevet syg og kommer desværre ikke alligevel).

Jenny Högström skriver om det svenske poesiår 2005 i GP. Linket har jeg hugget fra Paal

Tidsskriftsaften - invitation

Hvem laver de litterære tidsskrifter i Danmark og hvorfor? Hvordan adskiller litteraturtidsskrifterne sig fra hinanden? Er der noget, der mangler? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive diskuteret, når redaktører fra 10 litterære tidsskrifter mødes på Forfatterskolen, onsdag d. 1. februar kl. 19. Arrangementet er åbent for alle interesserede.

De 10 tidsskrifter er Apparatur, Den Blå Port, Banana Split, Ildfisken, Hvedekorn, Victor B. Andersens Maskinfabrik, Afsnit P, Nypoesi, Pist Protta og Øverste Kirurgiske.
Hvert enkelt tidsskrift præsenterer kort sig selv, sin profil og redaktionelle linje, herefter læser Jens Blendstrup op, så følger fri debat og spørgsmål.

Sted: Forfatterskolen, Peder Skrams Gade 2, København

Den Største Kunst

»Reglerne er ikke nye, og det har altid været sådan, at man skulle søge til et konkret projekt. Forfatterne har også altid fået ansøgningen retur, hvis de - nærmest på bagsiden af en værtshusregning - nøjedes med at skrive, at de havde brug for et legat til deres næste bog«.

Godmorgen. Det var selvfølgelig en fejl med den rødvin, de cigaretter, jeg er ør nu og er i tvivl om ikke jeg er kommet for sent op, men så længe klokken ikke er 9 og så længe det første man gør når man vågner er at springe til tasterne, til dig, så kan det da ikke være en dårlig start på dagen. Lone er nede i køkkenet, hun laver kaffe. Jeg kommer til at tænke på: så I godt Politiken i går? Annes bog var anmeldt. I nat vågnede jeg ved at det lød som om nogen rumsterede rundt inde på Lones værelse der er lige ved siden af mit; vi sover sammen, så Lone var hos mig, men der er utrolig lyt, det er sådan at hvis jeg i løbet af dagen herinde højt siger LONE, så svarer hun uden problemer igennem væggen, siger JA? Jeg blev lidt nervøs, først troede jeg det var drømmen eller noget jeg bildte mig ind, jeg drømte om edderkopper, men efterhånden som jeg vågnede var der ingen tvivl, lyden var virkelig nok, ubehagelig og mit hjerte begyndte at banke, det kunne jeg også høre, hvor underligt, hvem skulle dog kunne få noget ud af at rode rundt i Lones ting midt om natten… Det regnede, det var regnen mod taget, mod vinduet, en underlig knitren, en trommen. Senere vågnede Lone med et sæt, jeg sagde til hende med det samme: Det er regnen, og hun sov videre.

Ny Nypoesi

...det at man går ind af et vindue, er ikke nok til at forvandle det til en dør...

...bortset fra brødristeren, findes der ikke noget apparat der sprøjter maden ud på en så tydelig måde...

(Hør Nathalie Quintane (og Gunnar Berges gendigtning) under Opplesninger)

(og se hende på video her)

Underlyd

Litlive #29

Anmeldelser af Niclas Nilsson, Jørgen Leth, Matias Faldbakken og Clausbeck-Nielsen.net ved Anna Hallberg, Julie Bjørchmar, René Jean Jensen og Lars Handesten. Go ahead!

Pladdret kvarstår, men tonen har blivit mer frenetisk

I Danmark har den politiske litteratur fået et reelt opsving i de sidste par år...

Den Blå Port 68/69

Et nyt og gråmeleret dobbeltnummer af Den Blå Port er på gaden, det ser ud til at være spækket med gode sager. Men selvfølgelig læser jeg lederne først, begge to. Den Blå Port har i de sidste par år virkelig taget lederne alvorligt, de forsøger at sprænge rammerne for hvad der kan skrives om i et litteraturtidsskrift, eller måske er det litteraturen de tager alvorligt ved igen og igen at pege på at den har noget med resten at gøre, ikke så lidt endda, hvorfor skulle man ellers beskæftige sig med den?! I det nye nummer begynder en samtaleserie om at have noget på spil. De første to der har det er Hans Otto Jørgensen og Pia Tafdrup. De taler blandt andet om ”levet liv” som forudsættende underlag for at kunne skrive god litteratur - et uddrag af Portens første leder:

”(…) Man skal udnytte sit liv til at gøre sig erfaringer, der på én gang er kvalificerede og kvalificerende. Når tidsånden dikterer, at vi skal ’leve livet’ ved at sætte det på spil, så mener den, at vi først lever, når vi kastes ned i tilværelsens afgrunde, eller kaster os ud over sneklædte bjergsider, eller ind foran det frembrusende tog. Hvis ikke dit liv har været på kanten af sammenbrud, ja, så må du selv få det derud. Ellers erfarer du ikke noget. Så er dit liv jo helt uvirkeligt, nærmest ulevet.”

”(…) Har man en vis erfaring med de litterære former, så genkender man figuren. Det er de gamle krav til novellen: at den skal indeholde et afgørende omslag, der definerer hele teksten, som nu har sneget sig ud af novellegenren og er blevet målestok for livet selv. Det rammer nu al litteratur som en boomerang. Katastrofen, det afgørende vendepunkt, er ikke længere et middel til at komponere en god historie, men er blevet et krav til det virkelige liv, og derfor også til en virkelighedstro litteratur.”

Portens anden leder følger op på spilleriet og det levede liv, i den kan man læse om Pablo Henrik Llambías’ seneste roman Et ukendt barn (2005) overfor Tove Ditlevsens Gift (1971), der står blandt andet:

”(…) Begge forfattere kiler sig ind i det eksplosive felt, der findes et sted mellem den private historie (bekendelsen?) og så den fokuserede og altid løgnagtige fiktionalisering. Og dér, lige netop dér bliver det muligt for dem at beskrive hvordan undtagelsen er almindelig, katastrofen gennemtrængt af rutiner.”

Derudover to nye digte af Peter Nielsen blandt andet. Rock’n roll!