onsdag, januar 25, 2006
Godmorgen. Det var selvfølgelig en fejl med den rødvin, de cigaretter, jeg er ør nu og er i tvivl om ikke jeg er kommet for sent op, men så længe klokken ikke er 9 og så længe det første man gør når man vågner er at springe til tasterne, til dig, så kan det da ikke være en dårlig start på dagen. Lone er nede i køkkenet, hun laver kaffe. Jeg kommer til at tænke på: så I godt Politiken i går? Annes bog var anmeldt. I nat vågnede jeg ved at det lød som om nogen rumsterede rundt inde på Lones værelse der er lige ved siden af mit; vi sover sammen, så Lone var hos mig, men der er utrolig lyt, det er sådan at hvis jeg i løbet af dagen herinde højt siger LONE, så svarer hun uden problemer igennem væggen, siger JA? Jeg blev lidt nervøs, først troede jeg det var drømmen eller noget jeg bildte mig ind, jeg drømte om edderkopper, men efterhånden som jeg vågnede var der ingen tvivl, lyden var virkelig nok, ubehagelig og mit hjerte begyndte at banke, det kunne jeg også høre, hvor underligt, hvem skulle dog kunne få noget ud af at rode rundt i Lones ting midt om natten… Det regnede, det var regnen mod taget, mod vinduet, en underlig knitren, en trommen. Senere vågnede Lone med et sæt, jeg sagde til hende med det samme: Det er regnen, og hun sov videre.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kornkammer er flyttet!
og findes nu på KORNKAMMER.DK
-
På min Facebook-status den 2. november stod der: "Martin Glaz Serup tænker på hvor læserne, lærerne, formidlerne, kritikerne og kulturp...
-
"(...) Avgjørende forskjeller fra lyd til lyd et kys et smellkyss et skudd (...)" - Ellen Grimsmo Foros fra Går det an (2006)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar