torsdag, april 23, 2020

Hey
hvad er det for en verden
vi lever i

hvor man ikke engang
kan rejse til sydpå
med en flok
østeuropæiske ludere
for at have
lidt gangbang
en weekend
mens verden
brænder ned?
HEY!
Nu havde vi
ellers lige
solgt alle
vores futures
på det helt rigtige
tidspunkt.
Nu havde vi ellers
lige købt en bank
og lavet den om
til en pengemaskine.
Nu havde vi
ellers lige
foretaget et par
telefonopkald!
Hvor er
vi henne?
Hvor er dog
verden?

Den er der ikke mere.

Jeg ønsker en verden
hvor mennesker ikke længere
har mulighed for

at tænke som den
gruppe midaldrende mænd
ombord på det Embraer Legacy-jet tænker.

Jeg vil at de
forsvinder
ned i et stort sort covid-19 hul

med deres futures
og eurobonds
og aktiekurser.

Jeg ønsker en revolution.

Jeg ønsker at deres verden
ikke skal vende tilbage.

Jeg ønsker et radikalt
andeledes samfund.

Jeg ønsker et samfund hvor vækst
betyder hvor mange træer og blomster
vi sammen kan plante.

Hvor kapitalismen er forbi
og forbi og forbi, fordi forbrug
og forbrug og forbrug er forbi.

Jeg ønsker et samfund
hvor langsomhed er succes.

Hvor samtale og poesi og kærlighed
er det menneskene vil.

Jeg ønsker et samfund som et æg
der lyser i en rede af varm sol

og en grøn vind som strømmer fra
et landskab i hjertet.

Morten Søndergaard, snuppet fra hans Facebookprofil i anledning af denne historie.

Ingen kommentarer:

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK