Lige nu ser vi vores anden store udvandring. I 90’erne emigrerede min bror og søster til England. De højtuddannede rejser nu til EU-lande. Lægerne flygter til Tyskland. Alle sprogskoler tilbyder crash-kurser i tysk. De af mine venner, der ikke er rejst til Tyskland, skal til Malta, Cypern eller Slovenien. De, der ikke er så heldige, tager organiseret transport med tvivlsomme bureauer til Tjekkiet - til tarveligt arbejde på fabrikker. Transportmedarbejdere rejser også til Tyskland, og den offentlige transport i Beograds gader bryder sammen.
Jeg hørte i nyhederne i dag, at 51.000 unge mennesker er rejst over de sidste to år, herunder 10.000 sundhedsfaglige medarbejdere. De, der bliver tilbage og ser deres fremtid her, kan gøre én af to ting. Bøje nakken og tilslutte sig det regerende parti i et forsøg på at skaffe en levevej. Eller de kan kaste frygten fra sig og gå på gaden hver lørdag i forsøget på at styrte det diktatoriske regime.
– Danica Đokić skriver fra Serbien i Magasinet rØST.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar