[pressemeddelelse]
Torsdag d. 7. februar 2019 udkommer Morti Vizkis samlede dramatik på forlaget Arena med titlen Dit hjerte. Samlet dramatik 1985-2004.
Værket er redigeret af Fine Gråbøl og Kamilla Löfström sammen med Arenas redaktør Morten Chemnitz og indeholder 24 dramaer plus forord og efterord. Bogens omslag og sats er af grafiker Line-Gry Hørup.
For at markere udgivelsen har vi inviteret teaterchef og skuespiller Morten Kirkskov til at fremføre en reading af udvalgte passager af Vizkis monolog Gray (2002) på Forfatterskolen. Kirkskov iscenesatte i sin tid selvsamme forestilling på Caféteatret med Lars Junggreen i hovedrollen. Gray er en gendigtning og en forvrængning af Oscar Wildes roman The Picture of Dorian Gray (1890). Vi byder velkommen med et glas kl. 19, og Kirkskov vil læse stykket kl. 20. Bogen vil desuden kunne købes til en fordelagtig pris.
TID: 7. februar kl. 19
STED: Forfatterskolen, Peder Skrams Gade 2A, København
Alle er velkomne, og der er gratis entré
Ingen kommentarer:
Send en kommentar