Bestyrelsen for Litteraturkritikernes Lav har nomineret tre spidskandidater til Kritikerprisen for 2017:
Ida Marie Hede for Bedårende
Martin Larsen for Parasitsonetterne
Ida Jessen for Doktor Bagges anagrammer
Modtageren af Kritikerprisen afgøres via afstemning blandt lavets medlemmer.
Samtidig kan vi meddele, at modtageren af Georg Brandes-prisen 2017 er:
Litteraturmagasinet Standart
Georg Brandespris-udvalget, der i år udgøres af Lotte Kirkeby Hansen, Elisabeth Friis og Bo Tao Michaëlis, begrunder deres valg således:
Georg Brandes-prisen går i år til litteraturmagsinet Standart. Magasinet fra Aarhus har i 30 år holdt fanen højt, når det gælder anmeldelser, kritik og orientering i den litterære verden i Danmark såvel som i udlandet. På en både akademisk og formidlende facon har Standart ført os ajour med litteraturens veje i en geografi, som i den grad mangler litterære tidsskrifter.
Både Kritikerprisen og Georg Brandes-prisen er finansieret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur. Priserne overrækkes i Litteraturhuset ved Vandkunsten 19. april. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar