Forskellen på anmeldere og dem der anmeldes er, at førstnævnte sjældent har noget på spil. Det må man leve med, hvis man vil udgive bøger, lave film, spille musik eller male f.eks. Man må leve med subjektive domme forklædt som visdom, og man må leve med bitterhed pakket ind i professionalisme. Man må leve med, at Berlingske lader ukvalificerede, såkaldte meningsdannere, voldlæse ens bøger, det arbejde man har brugt år på, som da Eva Selsing, for nylig anmeldte antologien Skam fra Høst og Søn, og anmeldelsen fremstod slap og ligegyldig, fordi bloggeren ikke læste sig ind på den, men bare definerede løst og fast, at den tekst kunne hun godt lide, og den kunne hun ikke lide, på samme måde som en toårig kun vil spise spaghetti, fordi hun kun vil spise spaghetti. Resultatet af Berlingskes nye strategi, hvor man lader skribenter af semi-rabiat, og gerne højrenationalistisk herkomst, anmelde med fråde om munden i deres synes/synes ikke om univers er totalt skadeligt, og efterlader et dybt seriøst arbejde med litteratur i armene på koleriske amatører.- Peder Frederik Jensen er kun lige gået i gang - her.
fredag, november 24, 2017
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kornkammer er flyttet!
og findes nu på KORNKAMMER.DK
-
På min Facebook-status den 2. november stod der: "Martin Glaz Serup tænker på hvor læserne, lærerne, formidlerne, kritikerne og kulturp...
-
"(...) Avgjørende forskjeller fra lyd til lyd et kys et smellkyss et skudd (...)" - Ellen Grimsmo Foros fra Går det an (2006)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar