R.I.P. Vito Acconci (1940-2017)

“Everything I did in art was based on a hatred of art and a hatred of museums, because it was the opposite of everyday life.”

Den var den dag kirsebærtræerne blomstrede

Kritikerprisen og Georg Brandesprisen uddelels i dag!

Kritikerprisen 2016 går til Rasmus Nikolajsen & Georg Brandes-Prisen 2016 til Ivar Gjørup

Begge priser uddeles den 26. april 2017 kl. 17.00 på Hovedbiblioteket i Krystalgade, København K. Alle er velkomne til at deltage i fejringen af de to prismodtagere, hvor der vil blive budt på vin og fingermad.

- mere her - 

Foruden (naturligvis) døden

Wolf Erlbruch is the 2017 Astrid Lindgren Memorial Award laureate

Dette er det tredje forår, jeg kæntrer

Hvad er et tidsskrift og hvorfor er det vigtigt?

Jeg har en artikel i det seneste nummer af Standart, om hvad et tidsskrift er og hvorfor det er vigtigt, blandt andet i anledning af sidste års lukning af Kritik. Den er månedens artikel i Standart, hvilket betyder at man kan læse den online her.

(...) 

Hvad er et tidskrift, kunne man starte med at spørge sig selv – eller andre. Maurice Blanchot, for eksempel. I en tekst fra 1961, der diskuterer det aldrig realiserede internationale tidsskriftsprojekt Revue Internationale, skriver den franske forfatter og filosof blandt andet om tidsskriftet som kollektiv mulighed, som et stort og fælles udviklingsarbejde, et sted hvor enstemmighed og fuldkommen enighed hverken er muligt eller ønskværdigt; tværtimod findes tidsskriftets nødvendighed i fortsættelsen af diskussionen og dialogen. 

(...) 

Det fjerde spørgsmål ligger i direkte forlængelse af det tredje, og spørger om vi virkelig kan være tjent med, at Facebook muligvis er det tætteste vi kommer på en fælles litterær offentlighed, hvor der kan udveksles ‘frit’, hvor alle kan læse med og hvor debatklimaet tilsyneladende er virkelig fyrigt – men sådan et spørgsmål vil pege tilbage på det vi, jeg lige har brugt, der er et meget lille et; for i praksis guider Facebooks algoritmer os over til dem vi allerede kender og som allerede kender os og som vi er enige og ens med i nærmest alt. Man tror, man ser noget af verden, men sidder og glor ind i et spejl, som en abe, og liker eller liker ikke som en besat. Åh, så engageret. Men disse algoritmer giver os i meget højere grad det Blanchot ikke troede var muligt, nemlig en form for enstemmighed i udvekslingen, og al den diskussion der foregår i kommentarfelternes ekkokammer er knap nok dialog. Det går for stærkt, det er ikke tænkt ordentligt igennem, det er uredigeret og hidsigt og hurtigt, ingen læser det to gange, og det er nærmest umuligt at vise tilbage til eller genfinde på et senere tidspunkt. Facebooks algoritmer er ikke kun et potentielt problem for litteraturen og kulturen, men for demokratiet som sådan – som det seneste amerikanske valg, med de mange ‘fake news’, der blev viralt spredt på primært Facebook, gav os uhyggelige eksempler på. 

(...)

Fra Forfatterskolens Facebookside:

"I de seneste dages debat på Deadline og her på Facebook er Forfatterskolens navn dukket op mange steder, ofte i forbindelse med fejlagtige eller vildledende oplysninger.

Olga Ravn siger fx i en opdatering, at ”Forfatterskolen ikke længere er på finansloven”, hvilket er ukorrekt.

Forfatterskolen har aldrig været på Finansloven. Eller den er stadig på Finansloven, alt efter hvordan man vælger at se det. Skolen har siden 2004 haft status som en selvejet institution under Kulturministeriet, vi er ikke sikret bevilling fra Finansloven som de fleste kunstneriske uddannelser, men modtager en særbevilling fra tipsmidlerne (som jo så alligevel er en del af Finansloven).

I Deadline udtalte Merete Pryds Helle, at hun ”ikke er velkommen på Forfatterskolen”, en bemærkning som måske nok vil undre mange, når den kommer fra en populær forfatter, og som heller ikke er rigtig.

Merete Pryds Helle har i mange år været en sjælden gæst på Forfatterskolen, men det er da hendes eget valg. Hun er bestemt velkommen til afgangsoplæsninger, til at deltage, når vi afholder en diskussionsaften, som fx den om ”Litteratur og velfærdsstat” sidste år, eller til – som mange faktisk gør det – at indsende forslag til undervisningsforløb på skolen. Jeg forstår ikke, hvorfor hun skulle ønske at fremstille det anderledes.

På Facebook i går forsøgte en anden af deltagerne i det forvirrede Deadlineprogram forleden, Søren K. Villemoes, at tage revanche ved at kritisere Asta Olivia Nordenhof for noget, hun havde sagt på sin egen facebookside, med begrundelse i, at hun var lærer på Forfatterskolen. Det er selvfølgelig højst kritisabelt at blande tingene samme på den måde; også offentligt ansatte har personlig ytringsfrihed.

Facebook er ikke et offentligt torv for åben meningsdannelse, men informationsmæssigt en slags feudal magtstruktur, hvor de store godser er de sider med flest følgere. Forfatterskolens side er et lille gods, og hvad jeg siger her vil have relativt mindre synlighed end det, der siges på de større godser, hvor man ikke kan forvente, at der bliver rettet i fx fejlagtige udsagn. Jeg vil derfor opfordre til at dele denne opdatering, især hvis man har interesse i en bedre diskussion af magt og miljøer i den litterære verden.

Vh Jeppe Brixvold"

Der er den afgørende forskel mellem de gamle kulturer og den moderne industrikultur at det gamle var bedst for de gamle, mens det nye er bedst for de nye.

- fra Villy Sørensen i Seneca - humanisten ved Neros hof (3. udg., 1999)

Gertrude Stein i Malmø og København

I morgen og i overmorgen kan man i Malmø opleve Gertrude Stein-skuespillet Three Sisters who are not Sisters. Mere om søstrene her. Den 11. maj holder Steinselskabet deres næste møde i LiteraturHaus i København - Morten Søndergaard, Sophus Helle og Laura Luise Schultz vil tale om Babylon, Stein og Mallorca:

Digteren Morten Søndergaard og oldtidsgranskeren Sophus Helle mødes til en dialog om babylonsk litteratur og Steins poesi. Stein og babylonerne deler en fascination for tegn, navne og ord: hvad tegn gør, og hvordan benævnelsen peger på tingen. Stein og de babylonske lærde benytter sig dertil også af de samme teknikker for at undersøge tegnenes væren: gentagelse, og alenlange lister. Nærmest endeløse sekvenser af faste elementer, der evigt kombineres på ny. Men hvad er det lister kan, der gør dem særligt god til at undersøge tegn? Vi dykker ned i listens mange poetiske roller – insisterende, udforskende, opløsende, skabende, sørgende, magiske, poetiske, performative, svimlende, osv.

Laura Luise Schultz er – sammen med flere andre medlemmer af Steinselskabet, der vil være tilstede – netop hjemvendt fra et Stein-oversætter-retreat på Mallorca, og vil sige noget om Gertrude Steins Mallorca-tekster; det bliver en overordnet introduktion til perioden og teksterne og betydningen af Geography and Plays.

--- meget mere her --- 

What to do

when in Madrid

Flere ubesvarede spørgsmål

- her -

Kharms can perhaps be described best as an (anti-)Soviet realist. His fantastical parables refuse the syllogistic order of brutal causality. He may seem loony, and maybe he was; but in a world gone mad, Kharms is, ironically, a last refuge of sanity.

- Charles Bernstein anmelder ny bog af Daniil Kharms på engelsk i The Brooklyn Rail.