mandag, januar 09, 2017

Litteraturen, kunsten og identitetspolitikken

 REKLAME:
Debatarrangement v. Det Danske Akademi

Tidspunkt: d. 23. januar kl. 19.30-21-30
Sted: Borups Højskole, Frederiksholm Kanal 24, København K

Arrangmentet er gratis, tilmelding sker via linket her. 

Hvad er den vigtigste målestok, når vi vurderer litteratur og kunst: Er det dens evne til at give udtryk for bestemte identiteter og erfaringer, de være sig af kønsmæssig, klassemæssig, etnisk, religiøs eller seksuel art? Eller er det, at den frit undersøger det menneskelige og eksistentielle i et ambitiøst formsprog og med den størst mulige indholdsmæssige kompleksitet? Og skal læseren nødvendigvis have samme identitet som forfatteren for at kunne forstå et litterært værk? Eller er det litteraturens force netop at kunne kommunikere henover vores forskelle?

Spørgsmål som disse har fyldt uhyre meget i mediernes kulturdebat det seneste år. Fra Weekendavisens artikler om trigger warning og politisk korrekthed over Deadline - DRs indslag om kulturel appropriering til Dagbladet Informations og senest Politikens intense diskussioner om de værdier, vi anlægger, når vi læser og taler om litteratur.

1 kommentar:

Martin Glaz Serup sagde ...

På Facebook skriver Mette Moestrup om ovenstående link:

"Det her kan blive spændende. Jeg ved ikke, hvem der har skrevet introen, men allerede den får mig til at gruble: Fra hvilket ståsted (og fra hvilken identitetsopfattelse) tænkes en kunst og litteratur, der "frit undersøger det menneskelige og eksistentielle i et ambitiøst formsprog og med den størst mulige indholdsmæssige kompleksitet"? Hvordan står dette "frit" i forhold til en historisk kanonisering af vestlig kunst- og litteratur, tung af hvide mænd - ses denne som neutral eller ikke-ideologisk, ikke-identitetspolitisk? Hvad er frit for hvem, og hvem har (tager sig) retten til at definere "ambitiøst formsprog" og "indholdsmæssig kompleksitet"?"