Kritikeren - en historie i sig selv

Sissel Furuseth er i disse dager aktuell med boka Norsk litteraturkritikks historie 1870-2010. Her følger foredraget hun holdt under Kritikerseminaret, Norsk Litteraturfestival på Lillehammer i mai i år.

Norsk litteraturkritikks historie 1870-2010

- nu her den her -

Plats. Poesi. Periferi. – utlysning av lyrikresidens i Hylte

Art Inside Out erbjuder sex poeter fyra veckors residens i vackra Hylte kommun med boende, resor, arbetslokaler och ekonomisk ersättning (ca 40 000 kr med F-skatt) under tiden 24 april–19 maj 2017. Det är en möjlighet att arbeta enskilt och även tillsammans med andra nordiska poeter utifrån temat plats, poesi, periferi.

- læs mere her -

Den nyskapende fasen er forlengst forbi, og virkelighetslitteraturen truer med å bryte sammen som litteratur fordi den inngår i en jevn strøm av facebookoppdateringer, dagboksnotater og selvopptatte bekjennelser. Den underprioriterer kunstneriske verdier som fantasi, fiksjon, innbilning, skaperkraft.

- Ingunn Økland mener at (samtids)litteraturen er på vildspor i Aftenposten 

(...)
Selv om der er al mulig grund til, at Fogh – med alt det, han har på samvittigheden – skulle være blevet et mere søgende menneske på sine ældre dage, skal verbet ‘lede’ i bogens titel ikke forstås som ’søge’. Her er der tale om at lede i prins joachimsk forstand – altså, tage ansvaret, styre, gå foran, etc.
(...)

- fra dagens udgave af Føljeton

Per se!

- - - findes fortsat - - -

- her -

(…) Reading is a vocation, a skill at which, with practice, you are bound to become more expert. What you accumulate as a writer is mostly uncertainties and anxieties. (…)

- Susan Sontag from the essay ‘Writing As Reading’, reprinted in Where the Stress Falls (2001)

Manligheten i dag tål ingenting

- et räcker att du tar på dig en blommig skjorta så är du ingenting -
- - Geir Gulliksen interviewet i Svenska Dagbladet - -

Månadens diktare: Catharina Gripenberg

- - - her - - -

Två dagar om digital poesi

20-21 september arrangeras ett symposium vid Göteborgs universitet om digital poesi – poesi som använder sig av digitala produktionsformer för att animera, överlagra och ställa kritiska frågor.

Vi ger oss inte!

- Ulf Eriksson om den svenske tidsskriftsstriden, om Kritiks lukning med mere -

- - naturligvis i det uforlignelige Vagant - -

 - som I alle sammen bør investerer et par hundrede kroner i, i form af et abonement, hvis ikke I vil have at det også lukker! -

- - - i virkeligheden - - -

 - - - Nordic Journal of ChildLit Aesthetics - - -

Best American Experimental Writing 2016

- - - is out - - -

- now -

-- this year's editors: Charles Bernstein & Tracie Morris --

De lange 70'erne

- på Louisiana -

-- på fredag --

En hyldest til Ola Julén

- i Danmarks Radio -

Daniil Kharms and That's All

- - - here - - -

To taler af Elin Algreen-Petersen på Promenaden

Det skal ikke ligge børne- og ungdomslitteraturen til last at den er vigtig

&

Tale til Hanne Kvist, modtager af Gyldendals Børnebogspris 2016

I morgen i Wanås

- Litteraturdag -

Nicer Odds

- - her - -

[via Audun Lindholm]

De kan trods alt ikke være helt idioter hos Nicer Odds med Ismail Kadaré, Sirkka Turkka, László Krasznahorkai og Mircea Cartarescu på listen...

Meddelelse fra Morten Søndergaard:

Er der nogen spørgsmål? Jeg har brug for spørgsmål, og nu spørger du nok: til hvad? Jeg er i gang med et lave et 180 kvm marmor gulv til Brandts 13 i Odense som skal bestå af spørgsmål. Udstillingen kommer til at hedde "Ukend dig selv" og åbner i januar 2017. Jeg leder efter gode spørgsmål af en hver art og karakter. Er der nogen? I det hele taget?

Mandag d. 19 september og 10. oktober kl. 18.00–21.00
to Zineworkshops med Anna Sofie Mørch Bendixen 
Pris 300 kr incl materialer
 

CPH Zine Fest og BIBLIOTEKET inviterer til et workshopforløb, hvor du lærer at lave dit eget zine. Forløbet består af to workshops, hhv. 19. september og 10. oktober. I perioden mellem 1. og 2. workshop kan du benytte BIBLIOTEKETs kreative værksteder til at arbejde med dit zine. 10. oktober er din original færdig og klar til print, og du lærer at trykke, samle og beskære dit zine, som du får 30 eksemplarer af. Som deltager i workshopforløbet er du sikret en standplads ved CPH Zine Fest i Ungdomshuset 22. og 23. oktober, hvor du kan sælge eller bytte dit zine.
Tilmelding og billetter her: http://www.enkelbillet.dk/?pid=bevt&eventid=447029

Der er brug for kroppen til alle bevægelser

- her -

- skriver Nanna Storr-Hansen -

Kritik lukker

For nylig kunne man på Promenaden læse en imponerende oversigt over hvad der findes af danske litteraturtidsskrifter lige nu. Men er det nu så imponerende. For et par år siden, da Borgens Forlag imploderede og antallet af digtsamlinger der blev udgivet på 'mainstreamforlag' i Danmark styrtdykkede*, gik det hæderkronede e tidsskrift Hvedekorn næsten ind. Det blev reddet i 11. time af (Lars Bukdahl og) Rosinante, der heroisk og heldigvis valgte at påtage sig hvervet og fortsætte den økonomiske underskudsforretning. På ovennævnte tidsskriftsliste står blandt andet Den Blå Port, der uanset rygter vel næppe findes længere. Det var ellers, vil jeg sige, sammen med Kritik, det vigtigste danske litteraturtidsskrift af den slags der udkommer flere gange om året, blander ny kritik og teori og (skøn)litteratur i alle afskygninger, og samtidig har et direkte mellemværende med samfundet lige nu. Og jo altså samtidig, altid: på et vist niveau. Nu må vi så også sige farvel til Kritik. (Hvad er Kritik?) Det er på alle måder begrædeligt. Og måske en konkret følge af at den danske litterære offentlighed allerede er, ja, hvad... reduceret ihvertfald. Marginaliseret. Måske har samtidslitteraturen og al den tænkning og undersøgelse der foregår i og omkring den, ikke længere noget med samtiden at gøre... Det er mindre end en uge siden at jeg hørte en forlægger tale om at den litterære offentlighed ikke længere findes, og han tænkte ikke engang på det udfoldede, gennemarbejdede, grundige format der findes i tidsskrifter som Den Blå Port og Kritik - han talte om litteraturstoffet i aviserne. Hvor der er meget bogstof. Der mest er forskræp og interviews og ofte vældigt biografisk anlagt, mente han. Humaniora på landets universiteteter er et andet område der i disse år forarmes. Det må være et udtryk for manglende anerkendelse fra politisk side - og altså fra samfundets side, eller hvad? Hvordan skal man læse den slags? Politikeres beslutninger? Hvad skal man tro om de andre? Ansatte på universiteterne er over de seneste år i stadig stigende grad blevet pålagt at publicere, for alt i verden: publicér, publicér! Dét er noget man kan tælle, antallet af publikationer. Og ifølge bibliometrien kan det bedre betale sig at publicere artikler end monografier, artikler er hurtigere at skrive og lettere at koncipere og afsætte end bøger. Men hvor er det nu lige at man som forsker skal publicere sine artikler, hvis altså man stadig skriver på dansk? Kritiks tætteste 'konkurrent', det gode og mere 'rent' akademiske Passage, findes gudskelov stadigvæk. Det endnu mere akademiske Kultur & Klasse findes også. Endnu. Men de to tidsskrifter er netop i høj grad fagtidsskrifter, udelukkende med lange (oftest ret gode) artikler fra fagfælle til fagfælle, en slags forskningsreservat måske. Personligt trives jeg dér, men det er ikke steder hvor den alment interesserede kan kigge ind - skulle disse mennesker stadig findes, dem der er alment interesseret i eksistens og samfund, kunst og politik, at det sanselige også har med tanken at gøre, litteraturen som en særegn form for æstetisk teknologi der på en unik måde kan undersøge hvad det vil sige at være menneske, hvad det vil sige at være samfund til forskellige tider, forskellige steder og på forskellige måder; litteraturen som et sted der kan foreslå at verden kunne være anderledes; litteraturen og det der omgiver den, undersøgelsen af den, kritikken og samtalen om den, som en helt enestående form for kulturel erindring. En maskine der jo kun virker så længe der er nogle der læser den, taler om den, tænker over den, fortsætter med at skrive den. Det er som om at samtalen er ved at forstumme. Eller: det er som om man i stigende grad kun taler med dem man allerede kender, allerede er enige med, om det man allerede ved. Verden bliver i sandhed mindre, javist. På samme måde som Morten Søndergaard i et digt har skrevet at poesi for fanden da ikke er sækkevæddeløb, kunne man sige: virkeligheden er sgu da ikke (kun) Facebook. Vi har brug for et større rum, en bredere samtale med flere om mere - ikke mindre af det hele med dem der allerede mener det samme som os. Kommentartråde? Skulle de kunne erstatte noget af det? Jeg tvivler (ikke). Her kan man, med den britiske antropolog Paul Connerton, tale om kulturel glemsel, en acceleration der dybest set bare er, ja, hvad - andet end altså: hurtig.

 
---
*Jeg har ingen statestik, jeg gætter, jeg er sikker på at Peter Stein Larsen og Lars Bukdahl, som jeg mistænker at følge tallene, kan dokumentere at der udgives mere poesi end nogensinde - men i mindre og mere lokale og DIY-agtige sammenhænge, på small presses hvor kvaliteten måske er høj, men hvor alle arbejder ulønnet, hvor udgivelserne ikke nødvendigvis bliver anmeldt, findes på biblioteker og i boghandlere osv., og i det hele taget er stadig vanskeligere at finde frem til, hvis ikke man allerede på forhånd ved at de findes.

»Jeg har aldrig kunnet læse den som andet end en misantropisk sorgens drift mod blandt andet nazismen, en ekstrem parodi på det fascistoide, en fortvivlet ironi over alle totalitære ideologier (inklusive kapitalismen)«.

Aase Berg citeres i Politikens artikel om den svenske ballade om Nikanor Teratologen

--- her ---