Pablo Llambías skriver på Facebook, og linker hertil:

Hvorfor skal danske ministre helt til Bruxelles, for at der er nogen, der siger stop på direkte tv. Et er smykkesagen, noget andet er danske politikeres systematiske undergravelse af den fjerde statsmagt, af demokratiet: Der svares udenom, der svares ikke på spørgsmål, det samme indstuderede svar aflires igen og igen. Det er "en skændsel", en hån mod demokratiet, det er, som det siges her: "En erstatning for debat." Det er "vanærende for parlamentet." Hvorfor holder fx danske journalister bare troligt mikrofonen op og gør sig selv til grin? Ja, ikke bare sig selv, men det danske demokrati? Og befolkningen? Journalisterne er formentlig bange for, at politikerne går til den anden kanal, eller at de, journalisterne, bliver anklaget for at være "politiske". På denne afpresningsagtige måde har politikerne krammet på dem, på os: Det skal være på deres betingelser eller ingen. Den gik ikke i Bruxelles, hvor der henvises til europæiske værdier. Den går fint her.

Her er en løselig udskrift af simultantolkens oversættelse af indlægget ved Louis Michel nedenfor: "Denne form for debat, denne erstatning for debat, som jeg overværer her, det er et skandaløst eksempel på det vanærende for parlamentet. De har haft en time og tyve minutter, et vist antal medlemmer har fået ordet, der har ikke været tale om udveksling af synspunkter, der har ikke været tale om debat, der har ikke engang været tale om dialog. Jeg synes, det er forargeligt. Jeg har hørt ministrenes svar. Disse svar er slet ikke tilfredsstillende. Det er i åbenlys modstrid med traktaterne og i strid med de europæiske værdier. Jeg synes, det er en skandale. Jeg kan forstå mangt og meget, det er ikke, fordi jeg er imod selve det, at man tager hensyn til, hvad folk har i forvejen. Vi har ikke fået svar på spørgsmålet: Hvad betyder det, at noget har følelsesmæssig værdi? Det er politiet, der skal vurdere det. Jeg må sige, jeg er forarget, jeg synes, det er en skam og en skændsel. Jeg er ked af at have været med noget, der skal gøre det ud for en debat. Tak til ministrene, naturligvis, for at de er kommet, men der har ikke været tale om debat. Det er deres ansvar. Jeg kan godt forstå, de ikke er glade for det, for de kan ikke lide, man taler om hverken Polen eller Ungarn, men nu kan de heller ikke lide, man taler om Danmark. Det er en skændsel i forhold til os repræsentanter. Det kan ikke være rigtigt. Dette er ikke en demokratisk debat. De skulle skamme dem."