8000 for 8 undervisningsgange kan vist ikke kaldes en reel konkurrent til Forfatterskolen.
Det er fint nok, at Gladiator vil lade folk betale for deres egen talentudvikling. Og det er også fine ambitioner de har for, hvad man kan lære på de 8 undervisningsgange. Læse eksemplariske tekster, jeg kan høre det for mig. Fred være med, hvad folk bruger deres penge på. Men for mig at se, er Gladiator ved at opbygge noget sektlignende omkring sig, der for mig at se er uhyggeligt.
Men sandheden er at det er ren kapitalisme og hører hjemme hos LA. Jeg fatter ikke at gode folk som Maja Lee Langvad, Kristina Nya Glaffey, Amalie Smith, Lea Løppenthin og Hans Otto Jørgensen, vil være en del af det maskineri. Litteraturen som storytelling for investeringsforeningen SKAGEN.
Hvad sker der med kritikken/refleksionen over/af transnational adoption når den bliver indskrevet i en finansieringsmodel, der i sidste ende er baseret på global kapitalisme?
Hvad sker der for den radikale tanke, når den samtidigt er udstyret med en diamant, der skal tilkendegive, at investeringsvinduet stadig er åbent?
Nogen siger, at det gode ved penge er, at de ikke husker. Andre siger, alt hvad du gør har betydning. Du kan ikke ha' en litteratur, der er uafhængig af de strukturer du lader den indgå i.
Interessant kommentar; jeg håber at nogle vil svare på den. Blot skal det indlysende nævnes, at underviserne på Forfatterskolen også får løn - selvom det ikke er så meget - og at uddannelsen også koster penge - så vidt jeg ved er det vist Danmarks dyreste uddannelse per elev!? Det gør vel ikke gode folk som Langvad, Smith, Løppenthin eller Jørgensen til dårligere forfattere, at de alle har været viklet ind i det spind, hva'?! Det koster også penge at gå på højskole eller tage et kursus. Noget andet er selvklart om man lige har 8000 kroner... Og selvfølgelig må man formode at man får noget mere ud af to hele år på Forfatterskolen, fremfor 8 gange på Gladiatorskolen... Men 8 undervisningsgange er en masse - eller kan være det - det er lige før man kan afvikle et akademisk kursus på univeristetsniveau på 8 gange - hvis blot det er godt planlagt og velforberedt fra alle parters side... Nu ved jeg ikke noget om hvordan Gladiatorskolen har tænkt sig at det skal køre, jeg har intet med dem eller forlaget at gøre rent formelt; men den litteraturliste der bliver præsenteret som almen inspiration - "f.eks. Paul Helge Haugens ”Anne”, Marie Bregendahls ”En Dødsnat”, Margurite Duras ”En aften om sommeren” eller Clarice Lispectors ”Stjernens time”" - har alle været kanoniseret og fast pensum på Forfatterskolen al den tid Hans Otto Jørgensen har været rektor dér - den eneste der for alvor mangler er vist Georges Batailles "Historien om Øjet" - og hvorfor skulle man ikke kunne få lige så meget ud af at læse den i Gladiators lokaler, som med nogenlunde de samme mennesker i Forfatterskolens?
Jeg sigtede til Gladiators såkaldte GSM-model, der betyder at deres bøger er finansieret af privatkapital. Mærket GSM står for gladiator-skagen-modellen og peger på en forbindelse mellem investeringsforeningen og forlaget. At ens bog er finansieret af en investeringsforening gør selvfølgelig ikke selve bogen dårligere - men når ens bog fx tematisere en global ulighed (en form for imperialisme), der slår ud i en refleksion over transnationaladoption - er det påfaldende, at man ikke er kritisk overfor de penge, der finansierer ens bog. Man skal være dum, hvis man tror, at penge bare kommer ud af den blå luft - istedet handler det om CSR-strategier, om at legitimere sig selv kulturelt osv (det kan handle om så mange ting). Jeg er bare uforstående overfor at så mange forfattere ukritisk kaster sig i favnen på en flok spekulanter med penge. Det er selvfølgelig deres egen sag. Men måske man en anden gang skulle insistere på, at få lidt flere penge for sin troværdighed. Hele flokken af Gladiators forfattere er uvurderlige i forhold til deres betydning for dansk litteratur. De er mere end sølle 50 000 værd. Punktum. De er også mere værd end at skulle agere gladiator-hververe for et smart koncept, der skal opdyrke nye manusser. Overvej, hvad en annonce i politiken koster? Jeg ved godt det er romantisk og nostalgisk. Men for mig er det smukke ved litteraturen, at den kan stå selv. Den kræver ikke de penge filmen eller teateret gør, og kan derfor tale uden alverdens fedtede pengepunge på slæb. Måske jeg bare er en dum idealist. Jeg havde nok bare forventet mig en større kritisk bevidsthed fra de forskellige forfattere. Endnu engang anonymt. (kujonen)
ps. problemet er jo forventningen fra det lysende talent om, at man når man melder sig til Gladiatorskolen har ekstra chancer for at blive udgivet på Gladiator. Det er en glidebane. Hans Otto Jørgensen fungerede - i en lignende glidebane - i mange år som talentspejder for gyldendal: http://www.information.dk/464933. Det er selvfølgelig bare sådan verden er: et spil om magt. Samtidigt er det også en værre omgang hykleri, der intet godt gør for litteraturen (forestillingen om at være litteraturens særlige udvalgte, der kan SE talentet - ærligtalt). Sorry fra hr. bister
Det er en spændende diskussion, og jeg håber at andre har indspark. Jeg er selv meget i tvivl om Gladiator og deres finansieringsmodel. Er pengene fra Skagensfonden og Gladiator mere ondskabskapitalistiske (hvad så ellers det er, og hvad så end alternativet skulle være) end Gyldendals eller Rosinantes eller Lindhardts? Det ved jeg ikke, men de har mere karakter af mæcenpenge end Gyldendals etc.s har. Og det betyder blandt andet at intentionerne med dem bliver lidt mere mudrede, men vel ikke nødvendigvis mere fordækte? Man kan jo tænke på Gyldendals stadig slåen sig på brystet over deres såkaldt gammeldags forretningsmodel, som involverer et kulturelt ansvar, som tilsiger dem at udgive bøger, som ikke er økonomisk rentable osv osv.
At rettighederne i GSM forholdsvist hurtigt går tilbage til forfatteren ser jeg som en klar fordel for denne. At fordelingsnøglen af indtægterne er langt, langt mere i forfatterens favør hos Gladiator end de er ved de store forlag (for slet ikke at tale om de små, hvor det er mit indtryk, at de fleste forfattere udgiver gratis eller for et engangsbeløb) har jeg også svært ved at se som andet end en fordel.
Men hvad mister man? Lidt snusfornuftigt tænker jeg, at hvis noget virker for godt til at være sandt, er det det nok også. På den anden side: 12,5% royalty (som er forlagsbranchens standardkontrakt, ikke) Virker i mine øjne også temmelig lav, og måske har vi bare vænnet os til noget, som er for skidt til at være sandt og kan ikke kende rimelige forhold og rettigheder når vi ser dem?
Enig med den anonyme i at 8 undervisningsgange ikke er en reel konkurrent til Forfatterskolen, det mener Hans Otto Jørgensen vist heller ikke, selvom det måske har været et tilsigtet spin. Olie/våbenpengene fra Skagen Fonden er en generel problemstilling for Gladiator, men ikke ny i forhold til Gladiatorskolen, så det vil jeg undlade at trampe rundt i.
For jeg synes det er velkomment initiativ, at et forlag udvider sin forretning og gentænker sin forretningsmodel. Det er da bedre, end når et forlag kræver penge af forfatteren for at ville udgive vedkommendes bøger? Vedr. skolen kan onde tunger måske mene, at Hans Otto Jørgensen leger scout, mens kræver forlaget penge af dem der bliver scoutet. Men bytteforholdet er vel reelt 1000 kroner pr undervisningsgang og efter 8 gange er parterne formentlig blevet klogere (på hinanden og sig selv) og ingen er forpligtede på at gå videre i et samarbejde uden en ny aftale. Jeg synes det er en høj pris for et par undervisningstimer.
Gladiator er ved at bygge en historie og identitet op. Forlagsnavnet giver dem nogle rammer og navnet på skolen var måske lige for, men gør det ikke mindre fabelagtigt.
Der er masser at problemstillinger i den danske bogbranche. Finansieringsmodeller, bogproduktion i udlandet, ulønnet redaktionelt arbejde, ringe korrekturlæsning, Amazons kommende indtog på det danske marked... At Gladiator udbyder undervisning i læsning er ikke en trussel mod andet end den pengepung hos vedkommende, der tænker at det er vejen til udgivelse. 8.000 kroner lyder af meget i mine ører og ikke lige det, som jeg ville anbefale talentet. Men det gør måske ikke en forskel for køberen om det var 6.000 eller 8.000 kroner, fordi der følger noget (en ide? et renome? en historie?) mere med en ”blot” en skriveskole som f.eks. Københavns Kunstskoles skrivelinje?
Men det er da interessant om reaktionerne havde været de samme positive/negative, hvis Gyldendal, Peoples Press eller Basilisk havde udbudt 8 undervisningsgange til X antal kroner. Er det ikke et forlags opgave at pleje sine potentielle og eksisterende forfatteres interesser på forskellig vis - til gavn for forlag, forfatter og læser?
Scherz: Jeg tænker, at reaktionerne ville have været mere entydigt negative, hvis Gyldendal havde udbudt lignende undervisning. Jeg tænker, at det ville blive sagtn at Gyldendal var begyndt at tage penge for at yde redaktionel sparring og derfor ikke længere var stort bedre end diverse selvbetalingsforlag. Jeg tænker at Gladiator bedre kan slippe af sted med modellen, fordi de i ringere grad end Gyldendal bliver set som et kapitalistisk foretagende, og fordi de i højere grad end Gyldendal bliver set som litterære ildsjæle.
Overser I ikke i dette at undervisning er en vare der repræsentere en reel værdi - og med det angivne læreteam her, er den undervisning potentielt på eliteniveau.
Martin: Jeg hører ikke nogen sætte spørgsmålstegn ved om undervisningen repræsenterer en værdi. Men jeg hører nogle overvejelser angående de kombinationer af hatte, man kan have på. For mit vedkommende overvejer jeg mest konsekvenserne af, at forlaget, der yder undervisningsvaren, sandsynligvis også selv høster noget af den værdi, som undervisningen repræsenterer, ved efterfølgende at udgive eleverne. Jeg ved ikke, om det er et betydeligt problem. Jeg hælder til, at det nok ikke er. Men jeg synes, det er nogle overvejelser værd.
Forstår udmærket problematikken, men alt vi nogensinde har af midler imellem hænderne er blodpenge. De kommer i sidste instans fra det samme maskinrum. Også priser som Nordisk Råds Litteraturpris er ultimativt firkantet stillet op - med de briller på - hvidvaskning. Det forekommer mig muligt, at man kan have en moral der når videre langt ud til verden, man kan være børnekommisær eller generaldirektør i WWF, men på et tidspunkt bliver man nødt til at holde op med at kigge... Eller i det mindste glæde sig over, at penge kan transformeres til humanisme, og være tilfreds med det. Vi står i verden til halsen. Men kan bare være mere eller mindre tydelig omkring det. For så vidt er det positivt at midler fra omtalte fond kan omdannes til litteratur... Og jeg personligt, i al den hængedynd om min fireårige piges hals, kan kun glæde mig, hver gang lyset tager røven på mørket.
Men derfor er der selvfølgelig stadig meget at hente rent formelt i signalværdi.
Kort sagt: Kapitalisme eller ej - det er omdannelse/transformation af energi - og det er nøjagtigt det felt den gode skønlitterære forfatter arbejder i. Jeg finder det positivt. Det er den eneste vej frem, som jeg ser verden.
I forlængelse af Pouls indlæg, kan det fx tilføjes at Augustinus Fonden - der er en meget væsentlig mæcen på alle mulige niveauer i forhold til kulturlivet i Danmark, jo tjener deres penge på tobak. Typ.
Jeg synes på ingen måde, der er noget odiøst i, at et forlag tilbyder at lade deres talentmasse i form af forfattere dele ud af viden - det kan der kun komme bedre litteratur ud af. Det er bestemt heller ikke første gang. I England og USA er det ikke ualmindeligt, i Norge har Aschehoug i flere år haft en forfatterskole, herhjemme er der flere børnebogsforlag, der har haft workshops med etablerede forfattere som undervisere - ingen af stederne har man mig bekendt lagt skjul på, at det også er en måde at opdyrke og støtte nye talenter. Og hvad angår Gladiator og deres kontraktmodel er den vel heller ikke så odiøs - både Peoples Press og flere mindre forlag har i årevis tilbudt en 50/50-deling af overskuddet (bemærk overskuddet) i stedet for de traditionelle 15 eller 12,5 % af hver solgt bog - det er ikke altid en fordel for forfatteren, men kan selvfølgelig være det ved mange solgte eksemplarer. At Gladiator til gengæld ikke holder på rettighederne hele forfatterens levetid + 70 år efter er til gengæld tiltrængt nytænkning til forfatterens fordel. Og endelig Skagen Fondenes financiering af forlaget: ALLE forlag modtager støtte i form af fondspenge til udgiftstunge udgivelser - ellers kunne de slet ikke udkomme. Det er blot nyt, at det er en enkel fond, der vælger at støtte et enkelt forlag og at det drejer sig om skønlitteratur. Men som en af skribenterne ovenfor bemærkede er der vel intet galt i, at en del af en investeringsfonds (eller enhver anden virksomheds midler) går til litteraturen. Mæcener har altid eksisteret - og gudskelov for det, ellers var vi gået glip af meget god litteratur gennem tiden. Rockefeller havde en forestilling om, at man skulle "betale tilbage" til det samfund, der har gjort det muligt overhovedet at tjene pengene i form af støtte til almene og kulturelle formål - til gavn for alle. Det kan da ikke være så dårligt?
Man kan ikke sammenligne de 15% fra standardkontrakten med 50/50 modellen da de er baseret på forskellige beløb. Derudover er forskellen også at i 15% var forfatteren sikret forskud for halvdelen af første oplag hvor 50/50 modellen først træder i kraft når forlagets udgifter er dækket. Hos gladiator er det ofte med det samme fordi de har rige venner - men ellers er det først når udgifterne til bogen er dækket - sjovt nok indgår redaktørløn i det regnskab - eller tager jeg fejl? Og så løber redaktøren jo i virkeligheden med al den private finansiering: juhu! Nå. Det handlede jo om endnu en skriveskoæe
Der kommer hele tiden flere skriveskoler i landet og at staten ikke kan støtte dem alle, er desværre forståeligt. Dét (sammen med et par hundrede afslag fra forfatterskolen hvert år) viser blot, at der er en efterspørgsel og at det enkelte menneske har et andet forhold til værdi end virksomheder. Virksomheder er for deres egen overlevelses skyld tvunget til hele tiden at holde øje med bundlinjerne, imens vi som mennesker også kan investere i os selv. Jeg har selv gået på en af de der skriveskoler (FGK i Esbjerg) hvor vi engang i undervisningen (ved Martin Glaz Serup, faktisk) blev henvist til dette interview med Charles Bernstein: http://www.argotistonline.co.uk/Bernstein%20interview.htm
Her snakker han blandt andet om poesiens økonomiske apparat som en vekseløkonomi (exchange economy), Hvor det er muligt at investere sine penge i noget som ikke kan gøres op i penge. Hvad forlagene som virksomheder sælger er ikke andet end blæk og papir; bøgernes værdi er den vi tillægger dem ikke det vi betaler for dem.
Jeg ser ikke et problem i, at Glatiator skulle bruge skriveskolen som grobund for fremtidige udgivelser. Er det ikke sådan man har gjort blandt andre håndværk igennem tiden? Alle andre forlag har samme mulighed og det er et eller andet sted det samme man gør når landets biblioteker i større og større grad begynder at ligne legestuer og internetcaféer. Eller hvad?
18 kommentarer:
8000 for 8 undervisningsgange kan vist ikke kaldes en reel konkurrent til Forfatterskolen.
Det er fint nok, at Gladiator vil lade folk betale for deres egen talentudvikling. Og det er også fine ambitioner de har for, hvad man kan lære på de 8 undervisningsgange. Læse eksemplariske tekster, jeg kan høre det for mig.
Fred være med, hvad folk bruger deres penge på. Men for mig at se, er Gladiator ved at opbygge noget sektlignende omkring sig, der for mig at se er uhyggeligt.
Men sandheden er at det er ren kapitalisme og hører hjemme hos LA. Jeg fatter ikke at gode folk som Maja Lee Langvad, Kristina Nya Glaffey, Amalie Smith, Lea Løppenthin og Hans Otto Jørgensen, vil være en del af det maskineri. Litteraturen som storytelling for investeringsforeningen SKAGEN.
Hvad sker der med kritikken/refleksionen over/af transnational adoption når den bliver indskrevet i en finansieringsmodel, der i sidste ende er baseret på global kapitalisme?
Hvad sker der for den radikale tanke, når den samtidigt er udstyret med en diamant, der skal tilkendegive, at investeringsvinduet stadig er åbent?
Nogen siger, at det gode ved penge er, at de ikke husker. Andre siger, alt hvad du gør har betydning. Du kan ikke ha' en litteratur, der er uafhængig af de strukturer du lader den indgå i.
Eller hva?
Lad os tage den anonymt for alles skyld.
Interessant kommentar; jeg håber at nogle vil svare på den. Blot skal det indlysende nævnes, at underviserne på Forfatterskolen også får løn - selvom det ikke er så meget - og at uddannelsen også koster penge - så vidt jeg ved er det vist Danmarks dyreste uddannelse per elev!? Det gør vel ikke gode folk som Langvad, Smith, Løppenthin eller Jørgensen til dårligere forfattere, at de alle har været viklet ind i det spind, hva'?! Det koster også penge at gå på højskole eller tage et kursus. Noget andet er selvklart om man lige har 8000 kroner... Og selvfølgelig må man formode at man får noget mere ud af to hele år på Forfatterskolen, fremfor 8 gange på Gladiatorskolen... Men 8 undervisningsgange er en masse - eller kan være det - det er lige før man kan afvikle et akademisk kursus på univeristetsniveau på 8 gange - hvis blot det er godt planlagt og velforberedt fra alle parters side... Nu ved jeg ikke noget om hvordan Gladiatorskolen har tænkt sig at det skal køre, jeg har intet med dem eller forlaget at gøre rent formelt; men den litteraturliste der bliver præsenteret som almen inspiration - "f.eks. Paul Helge Haugens ”Anne”, Marie Bregendahls ”En Dødsnat”, Margurite Duras ”En aften om sommeren” eller Clarice Lispectors ”Stjernens time”" - har alle været kanoniseret og fast pensum på Forfatterskolen al den tid Hans Otto Jørgensen har været rektor dér - den eneste der for alvor mangler er vist Georges Batailles "Historien om Øjet" - og hvorfor skulle man ikke kunne få lige så meget ud af at læse den i Gladiators lokaler, som med nogenlunde de samme mennesker i Forfatterskolens?
Selvfølgelig er der intet galt i at få løn.
Jeg sigtede til Gladiators såkaldte GSM-model, der betyder at deres bøger er finansieret af privatkapital. Mærket GSM står for gladiator-skagen-modellen og peger på en forbindelse mellem investeringsforeningen og forlaget. At ens bog er finansieret af en investeringsforening gør selvfølgelig ikke selve bogen dårligere - men når ens bog fx tematisere en global ulighed (en form for imperialisme), der slår ud i en refleksion over transnationaladoption - er det påfaldende, at man ikke er kritisk overfor de penge, der finansierer ens bog. Man skal være dum, hvis man tror, at penge bare kommer ud af den blå luft - istedet handler det om CSR-strategier, om at legitimere sig selv kulturelt osv (det kan handle om så mange ting). Jeg er bare uforstående overfor at så mange forfattere ukritisk kaster sig i favnen på en flok spekulanter med penge. Det er selvfølgelig deres egen sag. Men måske man en anden gang skulle insistere på, at få lidt flere penge for sin troværdighed. Hele flokken af Gladiators forfattere er uvurderlige i forhold til deres betydning for dansk litteratur. De er mere end sølle 50 000 værd. Punktum. De er også mere værd end at skulle agere gladiator-hververe for et smart koncept, der skal opdyrke nye manusser. Overvej, hvad en annonce i politiken koster?
Jeg ved godt det er romantisk og nostalgisk. Men for mig er det smukke ved litteraturen, at den kan stå selv. Den kræver ikke de penge filmen eller teateret gør, og kan derfor tale uden alverdens fedtede pengepunge på slæb.
Måske jeg bare er en dum idealist. Jeg havde nok bare forventet mig en større kritisk bevidsthed fra de forskellige forfattere.
Endnu engang anonymt. (kujonen)
ps. problemet er jo forventningen fra det lysende talent om, at man når man melder sig til Gladiatorskolen har ekstra chancer for at blive udgivet på Gladiator. Det er en glidebane.
Hans Otto Jørgensen fungerede - i en lignende glidebane - i mange år som talentspejder for gyldendal: http://www.information.dk/464933.
Det er selvfølgelig bare sådan verden er: et spil om magt. Samtidigt er det også en værre omgang hykleri, der intet godt gør for litteraturen (forestillingen om at være litteraturens særlige udvalgte, der kan SE talentet - ærligtalt).
Sorry fra hr. bister
Hvorfor være anonym, Anonym? Og hvilken af de anonyme er du, Anonyme?
hey,anonyme, jeg sys da anonyme ska ha lov til at være anonym, anonyme. kh anonyme
Det er en spændende diskussion, og jeg håber at andre har indspark. Jeg er selv meget i tvivl om Gladiator og deres finansieringsmodel. Er pengene fra Skagensfonden og Gladiator mere ondskabskapitalistiske (hvad så ellers det er, og hvad så end alternativet skulle være) end Gyldendals eller Rosinantes eller Lindhardts? Det ved jeg ikke, men de har mere karakter af mæcenpenge end Gyldendals etc.s har. Og det betyder blandt andet at intentionerne med dem bliver lidt mere mudrede, men vel ikke nødvendigvis mere fordækte? Man kan jo tænke på Gyldendals stadig slåen sig på brystet over deres såkaldt gammeldags forretningsmodel, som involverer et kulturelt ansvar, som tilsiger dem at udgive bøger, som ikke er økonomisk rentable osv osv.
At rettighederne i GSM forholdsvist hurtigt går tilbage til forfatteren ser jeg som en klar fordel for denne. At fordelingsnøglen af indtægterne er langt, langt mere i forfatterens favør hos Gladiator end de er ved de store forlag (for slet ikke at tale om de små, hvor det er mit indtryk, at de fleste forfattere udgiver gratis eller for et engangsbeløb) har jeg også svært ved at se som andet end en fordel.
Men hvad mister man? Lidt snusfornuftigt tænker jeg, at hvis noget virker for godt til at være sandt, er det det nok også. På den anden side: 12,5% royalty (som er forlagsbranchens standardkontrakt, ikke) Virker i mine øjne også temmelig lav, og måske har vi bare vænnet os til noget, som er for skidt til at være sandt og kan ikke kende rimelige forhold og rettigheder når vi ser dem?
Enig med den anonyme i at 8 undervisningsgange ikke er en reel konkurrent til Forfatterskolen, det mener Hans Otto Jørgensen vist heller ikke, selvom det måske har været et tilsigtet spin. Olie/våbenpengene fra Skagen Fonden er en generel problemstilling for Gladiator, men ikke ny i forhold til Gladiatorskolen, så det vil jeg undlade at trampe rundt i.
For jeg synes det er velkomment initiativ, at et forlag udvider sin forretning og gentænker sin forretningsmodel. Det er da bedre, end når et forlag kræver penge af forfatteren for at ville udgive vedkommendes bøger? Vedr. skolen kan onde tunger måske mene, at Hans Otto Jørgensen leger scout, mens kræver forlaget penge af dem der bliver scoutet. Men bytteforholdet er vel reelt 1000 kroner pr undervisningsgang og efter 8 gange er parterne formentlig blevet klogere (på hinanden og sig selv) og ingen er forpligtede på at gå videre i et samarbejde uden en ny aftale. Jeg synes det er en høj pris for et par undervisningstimer.
Gladiator er ved at bygge en historie og identitet op. Forlagsnavnet giver dem nogle rammer og navnet på skolen var måske lige for, men gør det ikke mindre fabelagtigt.
Der er masser at problemstillinger i den danske bogbranche. Finansieringsmodeller, bogproduktion i udlandet, ulønnet redaktionelt arbejde, ringe korrekturlæsning, Amazons kommende indtog på det danske marked... At Gladiator udbyder undervisning i læsning er ikke en trussel mod andet end den pengepung hos vedkommende, der tænker at det er vejen til udgivelse. 8.000 kroner lyder af meget i mine ører og ikke lige det, som jeg ville anbefale talentet. Men det gør måske ikke en forskel for køberen om det var 6.000 eller 8.000 kroner, fordi der følger noget (en ide? et renome? en historie?) mere med en ”blot” en skriveskole som f.eks. Københavns Kunstskoles skrivelinje?
Men det er da interessant om reaktionerne havde været de samme positive/negative, hvis Gyldendal, Peoples Press eller Basilisk havde udbudt 8 undervisningsgange til X antal kroner. Er det ikke et forlags opgave at pleje sine potentielle og eksisterende forfatteres interesser på forskellig vis - til gavn for forlag, forfatter og læser?
Scherz: Jeg tænker, at reaktionerne ville have været mere entydigt negative, hvis Gyldendal havde udbudt lignende undervisning. Jeg tænker, at det ville blive sagtn at Gyldendal var begyndt at tage penge for at yde redaktionel sparring og derfor ikke længere var stort bedre end diverse selvbetalingsforlag. Jeg tænker at Gladiator bedre kan slippe af sted med modellen, fordi de i ringere grad end Gyldendal bliver set som et kapitalistisk foretagende, og fordi de i højere grad end Gyldendal bliver set som litterære ildsjæle.
Overser I ikke i dette at undervisning er en vare der repræsentere en reel værdi - og med det angivne læreteam her, er den undervisning potentielt på eliteniveau.
Martin: Jeg hører ikke nogen sætte spørgsmålstegn ved om undervisningen repræsenterer en værdi. Men jeg hører nogle overvejelser angående de kombinationer af hatte, man kan have på. For mit vedkommende overvejer jeg mest konsekvenserne af, at forlaget, der yder undervisningsvaren, sandsynligvis også selv høster noget af den værdi, som undervisningen repræsenterer, ved efterfølgende at udgive eleverne. Jeg ved ikke, om det er et betydeligt problem. Jeg hælder til, at det nok ikke er. Men jeg synes, det er nogle overvejelser værd.
Det tog lige et par forsøg
Forstår udmærket problematikken, men alt vi nogensinde har af midler imellem hænderne er blodpenge. De kommer i sidste instans fra det samme maskinrum. Også priser som Nordisk Råds Litteraturpris er ultimativt firkantet stillet op - med de briller på - hvidvaskning. Det forekommer mig muligt, at man kan have en moral der når videre langt ud til verden, man kan være børnekommisær eller generaldirektør i WWF, men på et tidspunkt bliver man nødt til at holde op med at kigge... Eller i det mindste glæde sig over, at penge kan transformeres til humanisme, og være tilfreds med det. Vi står i verden til halsen. Men kan bare være mere eller mindre tydelig omkring det. For så vidt er det positivt at midler fra omtalte fond kan omdannes til litteratur... Og jeg personligt, i al den hængedynd om min fireårige piges hals, kan kun glæde mig, hver gang lyset tager røven på mørket.
Men derfor er der selvfølgelig stadig meget at hente rent formelt i signalværdi.
Kort sagt: Kapitalisme eller ej - det er omdannelse/transformation af energi - og det er nøjagtigt det felt den gode skønlitterære forfatter arbejder i. Jeg finder det positivt. Det er den eneste vej frem, som jeg ser verden.
I forlængelse af Pouls indlæg, kan det fx tilføjes at Augustinus Fonden - der er en meget væsentlig mæcen på alle mulige niveauer i forhold til kulturlivet i Danmark, jo tjener deres penge på tobak. Typ.
Jeg synes på ingen måde, der er noget odiøst i, at et forlag tilbyder at lade deres talentmasse i form af forfattere dele ud af viden - det kan der kun komme bedre litteratur ud af. Det er bestemt heller ikke første gang. I England og USA er det ikke ualmindeligt, i Norge har Aschehoug i flere år haft en forfatterskole, herhjemme er der flere børnebogsforlag, der har haft workshops med etablerede forfattere som undervisere - ingen af stederne har man mig bekendt lagt skjul på, at det også er en måde at opdyrke og støtte nye talenter. Og hvad angår Gladiator og deres kontraktmodel er den vel heller ikke så odiøs - både Peoples Press og flere mindre forlag har i årevis tilbudt en 50/50-deling af overskuddet (bemærk overskuddet) i stedet for de traditionelle 15 eller 12,5 % af hver solgt bog - det er ikke altid en fordel for forfatteren, men kan selvfølgelig være det ved mange solgte eksemplarer. At Gladiator til gengæld ikke holder på rettighederne hele forfatterens levetid + 70 år efter er til gengæld tiltrængt nytænkning til forfatterens fordel. Og endelig Skagen Fondenes financiering af forlaget: ALLE forlag modtager støtte i form af fondspenge til udgiftstunge udgivelser - ellers kunne de slet ikke udkomme. Det er blot nyt, at det er en enkel fond, der vælger at støtte et enkelt forlag og at det drejer sig om skønlitteratur. Men som en af skribenterne ovenfor bemærkede er der vel intet galt i, at en del af en investeringsfonds (eller enhver anden virksomheds midler) går til litteraturen. Mæcener har altid eksisteret - og gudskelov for det, ellers var vi gået glip af meget god litteratur gennem tiden. Rockefeller havde en forestilling om, at man skulle "betale tilbage" til det samfund, der har gjort det muligt overhovedet at tjene pengene i form af støtte til almene og kulturelle formål - til gavn for alle. Det kan da ikke være så dårligt?
Man kan ikke sammenligne de 15% fra standardkontrakten med 50/50 modellen da de er baseret på forskellige beløb. Derudover er forskellen også at i 15% var forfatteren sikret forskud for halvdelen af første oplag hvor 50/50 modellen først træder i kraft når forlagets udgifter er dækket. Hos gladiator er det ofte med det samme fordi de har rige venner - men ellers er det først når udgifterne til bogen er dækket - sjovt nok indgår redaktørløn i det regnskab - eller tager jeg fejl? Og så løber redaktøren jo i virkeligheden med al den private finansiering: juhu! Nå. Det handlede jo om endnu en skriveskoæe
Der kommer hele tiden flere skriveskoler i landet og at staten ikke kan støtte dem alle, er desværre forståeligt. Dét (sammen med et par hundrede afslag fra forfatterskolen hvert år) viser blot, at der er en efterspørgsel og at det enkelte menneske har et andet forhold til værdi end virksomheder. Virksomheder er for deres egen overlevelses skyld tvunget til hele tiden at holde øje med bundlinjerne, imens vi som mennesker også kan investere i os selv.
Jeg har selv gået på en af de der skriveskoler (FGK i Esbjerg) hvor vi engang i undervisningen (ved Martin Glaz Serup, faktisk) blev henvist til dette interview med Charles Bernstein: http://www.argotistonline.co.uk/Bernstein%20interview.htm
Her snakker han blandt andet om poesiens økonomiske apparat som en vekseløkonomi (exchange economy), Hvor det er muligt at investere sine penge i noget som ikke kan gøres op i penge. Hvad forlagene som virksomheder sælger er ikke andet end blæk og papir; bøgernes værdi er den vi tillægger dem ikke det vi betaler for dem.
Jeg ser ikke et problem i, at Glatiator skulle bruge skriveskolen som grobund for fremtidige udgivelser. Er det ikke sådan man har gjort blandt andre håndværk igennem tiden? Alle andre forlag har samme mulighed og det er et eller andet sted det samme man gør når landets biblioteker i større og større grad begynder at ligne legestuer og internetcaféer. Eller hvad?
Vh.
Mads
Send en kommentar