Promenaden inviterer til debat om Promenaden.
Bloggen har eksisteret et halvt års tid nu, og vi har løbende internt haft
diskussioner om, hvad Promenaden skal være og, hvorfor Promenaden overhovedet skal
være. Den diskussion vil vi gerne inddrage vores kritikere og læsere i.
Aftenens indlæg vil blive postet på Promenaden dagen efter, så samtalen kan fortsætte her. Vi har også inviteret nogle af vores hårde kritikere til at give os kritik, og vi håber, at de fremmødte også vil deltage i kritikken.
Vi kalder Promenaden for et litterært
blogkollektiv. Tager man ordene et for et, kan man uddrage 1. Det handler om
litteratur, 2. Det foregår på en blog og 3. Vi er flere om at bidrage med indlæg,
15 forfattere og litterater helt præcist.
1. Det handler om litteratur
…
fordi vi selv er optagede af litteratur.
Indimellem handler det om billedkunst og sprog i det hele taget, fordi
vi også er optagede af billedkunst og sprog. Indlæggene på Promenaden er
ikke
resultater af lønarbejde, de udspringer af lyst, interesse og vel også
af og
til af, at den enkelte skribent har følt en nødvendighed. Har været
anfægtet.
Interesserer vores interesse andre? Skal den interessere andre, eller er
det
tilstrækkeligt, at vi selv er interesserede? Er der desuden blot tale om
en interesse?
Og i det tilfælde, der er tale om noget mere, hvad er dét så? Er
litteraturen
og dermed samtalen om litteraturen pinedød nødvendig? Er Promenaden med
andre
ord pinedød nødvendig? Og hvis den er, hvad er så Promenadens opgave?
2. Det foregår på en blog
… fordi det er hurtigt, nemt og gratis at publicere på
en blog, og fordi bloggen giver mulighed for kommentarer til de enkelte indlæg.
Det er altså muligt at føre en samtale om litteratur på en blog uden at have penge eller modtage støtte, men hvad
ellers? Burde vi inddrage lyd og video også? Er vi dybt konservative, når vi
bringer det ene lange essay efter det andet? Skal vi bestræbe os på at være et
flygtigt medie? Er fordybelse vejen frem?
3. Vi er flere om at bidrage med indlæg, 15 litterater og forfattere helt præcist
… fordi vi ønsker litterær mangfoldighed, det
vil sige uenighed om litteraturen og forskellige indgange til litteraturen. Måske
ligefrem forskellige litteraturer – men er vi så forskellige? Og hvis vi er,
kan det så ses og hvordan?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar