Rune Gade er ph.d. i kunsthistorie og lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Desuden er han formand for Kunstrådets Billedkunstudvalg samt Internationale Billedkunstudvalg.
»Rune Gade er respekteret for sine samarbejdsevner og sin evne til at få ting til at lykkes, og han har leveret en fornem indsats som formand for de to billedkunstudvalg i Statens Kunstråd. Med konstitueringen af Rune Gade som formand for Statens Kunstråd sikres kontinuiteten i arbejdet med rådets vigtige handlingsplan for de kommende år. Jeg byder Rune Gade velkommen på posten,« skriver Uffe Elbæk i pressemeddelelse.
Rune Gade er konstitueret frem til d. 1. juni 2012. Konstitueringen sker af hensyn til den politiske afklaring om Kunststøtteudvalgets rapport. Rapportens anbefalinger er aktuelt til høring hos kunstlivets organisationer, og der forventes efter høringen en større debat om kunststøttesystemets fremtidige indretning.
(via Bogmarkedet)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar