onsdag, maj 11, 2011

The Difficult Poem

2 kommentarer:

PC sagde ...

Martin, er det en joke? Tilgangen til poesien hos Bernstein? Eller er det fordi han er amerikaner? Jeg kan ikke gennemskue det, og slet ikke genkende det han skriver. Selve begrundelsen for læsning, for skrivning. Det svære digt som en kategori. Det virker uinteressant. Ikke at sige noget. Men kun være interesseret i selve handlingen? Eller nærmere: Jeg forstår det jo godt, dette ikke at sige noget, denne tilgang til formen, men jeg forstår ikke hvorfor det skal være så kedeligt. Begrundelsen for kunsten, poesien. Hvor er mellemværendet? Åh, mine tanker jages af skygger og jeg kan ikke formulere mig mere præcist. Jeg er upræcis. Jeg famler i alle retninger. Men er han ikke kedelig. Er hans tekst ikke en kedelig joke, en trist pointe? Hejlskov Larsens øvelser i poesi fra 66 var vel inde i det samme felt (på en måde), men hos ham er der en tro på poesien, som jeg ikke synes findes her. Jeg kan ikke forstå kvalificeringerne.
Sorry de alt for spredte tanker, sådan bliver de på min lille computer, den store er brudt sammen og det er også derfor Morgenrøde nu er strandet (jeg sender dig lige udkast pdf'en og håber på at selve tidsskriftet og opsætningsfilen kan reddes i løbet af snarest.) Yos

Martin Glaz Serup sagde ...

Jeg synes det er sjovt! Og ret fint ramt, tonen, hvordan den låner fra parterapi og selvhjælpsdiskurser, samtidig med at der jo virkelig er noget om det - at folk er bange for digte - det har sikkert noget at gøre med den måde man er blevet introduceret til dem - i skolen - når folk støder på et vanskeligt digt tænker de: Åh nej, hvorfor mig!