Åbent brev

På min Facebook-status den 2. november stod der: "Martin Glaz Serup tænker på hvor læserne, lærerne, formidlerne, kritikerne og kulturpolitikerne er henne i debatten om udsigten til 75% nedskæring i litteraturstøtten i Danmark?" Det kom der en række kommentarer til, blandt andet fra Anders Bentsen-Bøhm, der er dansklærer ved VUC Vestegnen. Han skrev et åbent brev til Kulturministeren, men inden det kunne nå at blive trykt skete der det her.

Alligevel synes jeg det er et meget fint brev, så derfor bliver det trykt på Kornkammeret:

TIL KULTURMINISTER PER STIG MØLLER
”Giv os noget mere nyt!”
Jeg sidder netop og gennemgår evalueringen af min danskundervisning. Kursisterne vil tilsyneladende have ”mere nyt”, dvs. nyere litteratur - og hvorfor så det? Er det ikke nok, at jeg har vist dem, hvor fantastisk litteratur, der blev skrevet i 1700- og 1800-tallet? De har grint af Holberg, været følsomme med romantikerne og været revolutionære med Brandes. Og de skriver selv, at det har været ”spændende”, så hvad er problemet? Hvis unge mennesker stadigvæk kan finde glæde i en intensiv litteraturhistorisk gennemgang af Romantikken og Det moderne gennembrud, skal vi så ikke bare droppe alt det der nye?
Mit problem er, at jeg en dag før tid, ved et ”uheld”, kom til at præsentere dem for Maja Lee Langvads Find Holger danske. Utilsigtet blev de vildt optaget af denne unge digterinde, denne jævnaldrende stemme, som de kunne identificere sig med. Og ikke bare indholdet var godt, men formen - ”tænk at digte også kan se sådan ud?!”
Nu vil de have mere, ”mere nyt”, og det sætter unægteligt at pres på mine skuldre for hurtigt at få ført vores litteraturhistoriske undervisning frem til deres samtid. Underligt, hva´? Tænk sig, at det ikke er nok med klassikerne? Tænk sig, at jeg ikke bare kan vise dem din regerings litteraturkanon, og så er alt godt?
Nu er det jo ikke, fordi unge mennesker ikke læser. De fortæller mig, at bøger som Harry Potter, Twilight, Stieg Larssons trilogi eller den nye med Läckberg, er bøger, som de synes er spændende og nemme at gå til. Og hvem kan ikke lide at læse en biografi om ens idol, om det så er Mikkel Kessler eller Stig Tøfting?
Fantasy, krimier og biografier. Tre genrer, som i den grad influerer de unges litteratur- og kultursyn. Og måske er det netop derfor, at Langvads digtsamling rammer dem så hårdt? Pludselig præsenteres de for en helt anden genre og form, end de er vant til, og så kan de endda lide det!
Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg kan lide at undervise i den nyeste litteratur. Foruden Langvad har mine kursister, igen ved nogle uheld, stiftet bekendtskab med mange talentfulde forfatterinder og forfattere, og det mærkelige er, at der er en umiddelbar genkendelse og identifikation med de stemninger, toner, diskursive og tematikker som kun den nye litteratur rummer.

Et angreb på min undervisning
Hr. Møller, jeg er bange for at du er ved at ødelægge min undervisning - Det er derfor jeg skriver til dig. Jeg frygter, at hvis du virkelig gennemfører den planlagte nedskæring af litteraturstøtten med 75 %, vil det kunne mærkes i mit klasselokale. Måske ikke nu, ikke for mine nuværende kursister, men for de fremtidige generationer. Jeg forudser en fremtid, hvor jeg ikke vil have mulighed for at præsentere dem for deres samtids litterære stemmer, og hvor jeg i meget højere grad vil blive nødt til at undervise kursisterne i de tre nævnte genrer, som de allerede har et indgående kendskab til.
I forvejen er litteraturdelen i faget meget presset. Dit ministerium har som bekendt valgt at styrke medie-aspektet af danskfaget med den konsekvens, at det litterære stofområde er blevet mere fortrængt. Og det er ikke, fordi jeg synes, at unge mennesker skal undvære undervisning i håndtering af medierne og politikernes udtalelser. Det er absolut gavnligt, at de uddannes i at være kritiske overfor det mediesamfund, som de er en del af. Eksempelvis er det jo oplagt at lade dem sammenligne den forestående nedskæring af litteraturstøtten med den politik, som regeringen var fortaler for, da den i marts 2009 proklamerede, at den ville føre en sprogpolitik, der skulle ”styrke og sikre det danske sprog, så dansk også fremover [vil være] et samfunds- og kulturbærende sprog.”

Hvad er egentlig din motivation for nedskæringen?
Mest af alt er jeg forundret over årsagen til denne drastiske nedskæring. Mig bekendt får de danske forfattere en væsentlig mindre støtte end deres kolleger i Sverige og Norge. Og beløbet; Der er jo ikke tale om et stort beløb i finanslovbudgettet, og da slet ikke noget, som kan sammenlignes med den støtte, som gives til landbruget, erhvervslivet og kongehuset for bare at nævne de mest oplagte eksempler.

Må jeg ikke nok få lov til at undervise i de små genrer?
Jeg er ked af, hvis dette støder nogle af de danske forfattere eller litteratur-interesserede, men jeg synes det vil være ganske forfærdeligt, hvis den eneste nye litteratur, som den danske ungdom påvirkes af, er fantasy, krimier og biografier. Det er simpelthen så vigtigt, at danske kunstnere fra de små genrer kommer til orde… og form, og at mine fremtidige kursister kan få samme oplevelse, som mine nuværende fik, da de mødte Maja Lee Langvads digtsamling. Uden den nyskabende litterære kunst vil min undervisning i den grad mangle en umiddelbar samhørighed med de kultur-progressive strømninger i det samfund, som mine kursister selvfølgelig er en del af, og ungdommen vil mangle vigtige æstetiske skildringer af den verden de oplever.
Jeg skal selvfølgelig ikke blande mig i, hvordan litteraturstøtten uddeles. Et ydmygt forslag er, at forfatterforeningens medlemmer stemmer om, hvem der skal sidde i det udvalg, som fordeler pengene. Vigtigst for mig, en simpel dansklærer, er det, at pengene sikrer en støtte til de genrer, der ikke har det nemt på det danske bogmarked. Kun ved udgivelse får dansklærerne læst forfatternes værker, kun ved undervisning bliver ungdommen inspireret og kun ungdommen kan skabe fremtiden.

Med ønske om fortsat inspirerende dansk litteratur
Anders Bentsen-Bøhm v. VUC Vestegnen / Albertslund