tirsdag, juli 27, 2010

...vi tog en lång paus och alla frågade hur sommaren hade varit. Hur har den varit.
spørger Lars Norén i sin dagbog 1. august 2001; svar selv i kommentarfeltet: Hur har den varit?

10 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Den har været i gang længe, og den varer længe her hos os.

Den har været blæsende. Indtil nu.
Blommerne falder af før tiden.

Hunden stikker af om aftenen, når det luften bliver friskere.

Den har været fuld af frugt og cikader.

Martin Glaz Serup sagde ...

Ja, den har været i gang længe og den har været varm, meget havbadning, i forskellige have, alle skandinaviske, hvis man kan sige det om et hav. Og tænk! Jeg har glemt hvordan man springer på hovedet i vandet, hvordan man laver et hovedspring uden at slå sig, det troede jeg ikke at man kunne glemme, det kan man altså, ligesom at parallelparkere, nu da jeg har fået bil (og gps), det kan jeg heller ikke huske hvordan man gør, jeg troede at alt det der, det var ligesom at køre cykel, du glemmer det aldrig. Mange øer i sommeren, for lidt skrivning, for lidt læsning, men gode sager i blandt; Woolf, Kafka, Norén, Wilson, blandt andet, og i morgen tidlig langt foredrag på Grundtvig Højskole om konceptuel poesi og på mandag - er det vist - en uges poesiworkshop på Vallekilde Højskole; summer's almost gone...

Martin Glaz Serup sagde ...

Det kommer jeg altså hurtigt efter, det er jeg sikker på.

Martin Glaz Serup sagde ...

Og: Wilson skrevet og tegnet af Daniel Clowes.

Martin Glaz Serup sagde ...

Og gode tidsskrifter jeg ikke har fået læst ordentligt, mange, men lige her ligger Apparatur #21, Passage #63, Hvedekorn #1/2010 og tripper - og flere ting i Standart #2/2010 mangler jeg stadig at læse, og OEI #47 gør sig til... I forgårs læste en ven og jeg hele Morgenrøde #2 højt fra ende til anden, man kan jo kun glæde sig til Roberto Bolano så endelig bliver udgivet på dansk, jeg har hørt folk tale om ham i flere år, har foræret hans bøger væk, men har endnu ikke selv læst - andet end uddraget i Morgenrøde.

Martin Glaz Serup sagde ...

Og Spring #29!

Martin Glaz Serup sagde ...

Og der er et par artikler i det nye nummer af Kritik (#196) jeg godt lige ville skimme, men det har jeg ikke her, det nummer, godt det samme. Jeg læser istedet denne tekst af Kenneth Goldsmith, som jeg har haft liggende her på mit skrivebord i flere måneder nu.

Kirsten sagde ...

hæ! Jeg lavede den mest perfekte parallelparkering til min køreprøve - i ROM! - mens den motorsagkyndige forsøgte at distrahere mig med vittigheder. Bagefter rystede mit venstre ben på koblingen, men jeg bestod.

Min sommerudfordring er stadig Pasolini. Hep!

Fortsat god sommer!

Martin Glaz Serup sagde ...

Via Pasolini!

Martin Glaz Serup sagde ...

Viva, mener jeg.

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK