tirsdag, juni 15, 2010
Nyt nummer af Standart!
ANDETSTEDS og NACHLASS – STANDART NR. 2, 2010
I sommerens nummer af STANDART kan man bl.a. orientere sig andetsteds i Martin Glaz Serups anmeldelse af det norske tidsskrift Vagants årgang 2009, der ligesom vores faste danske tidsskriftsanmeldelse meget gerne må bidrage til, at læseren selv går på opdagelse hos vores kollegaer og konkurrenter i tidsskriftsjunglen.
Portrætterne er i denne omgang viet til henholdsvis Jens August Schade og den ungarske forfatter Sándor Márai, mens vor mand i det tyske har sikret STANDART et interview med forfatterkoryfæet Martin Walser.
I vores Stand In kigger vi bl.a. nærmere på Nabokov, Musil, Foster Wallace og Ejersbo, i et forsøg på at blive klogere på Nachlass – forfatterens skriftlige efterladenskaber – samt ikke mindst betydningen af offentliggørelsen af samme.
Derudover skriver Lars Bukdahl kritisk om akademiseringens »velmenende damptromle«, mens Børge Kristiansen har begået et polemisk essay i forlængelse af forårets STANDART-seminar om borgerlig litteratur.
Sidst, men bestemt ikke mindst, er STANDART som sædvanlig proppet med anmeldelser, klummer og kritik – og sågar sandresistent i årstidens anledning.
Velkommen til STANDART nr. 2, 2010.
Litteraturmagasinet STANDART NR. 2, 2010
72 sider, 75 kr. Udkommer d. 21. juni.
Redaktionen kan kontaktes via:
jonathan-nielsen@hotmail.com
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kornkammer er flyttet!
og findes nu på KORNKAMMER.DK
-
På min Facebook-status den 2. november stod der: "Martin Glaz Serup tænker på hvor læserne, lærerne, formidlerne, kritikerne og kulturp...
-
"(...) Avgjørende forskjeller fra lyd til lyd et kys et smellkyss et skudd (...)" - Ellen Grimsmo Foros fra Går det an (2006)
18 kommentarer:
Og se, forsiden fuld af mænd i kjole!
;-) Det er godt at se at det ikke hjælper at klage ;-)
DK DK DK
DK DK DK
DK DK DK
Der stiller faktisk en (1) kvinde på Stand-In holdet; undtagelsen som bekræfter reglen?
Den var ikke gået i kvoteNorge
Næ Næ Næ
Næ Næ Næ
Næ Næ Næ det var den ikke.
Med overhængende fare for i dén grad at gentage mig selv, vil jeg tillade mig at citere fra mit indlæg i forbindelse med diskussionen af Standart #1, 2010 på Kornkammeret (en diskussion som også tog udgangspunkt i bladets forside (sic!)/ også handlede om kønskvotering/ også var initieret af Susanne):
”Ændringsforslag er altid velkomne, ligesom Standarts spalter altid står åbne for indlæg fra kompetente skribenter. Susanne […] er således meget velkomne til at bidrage aktivt til at Standarts kønsfordeling (på både skribent- og anmeldelsessiden) bliver mere ’balanceret’.”
(jf.https://www.blogger.com/comment.g?blogID=15033148&postID=2931046225939098265)
Mvh
Jonathan Nielsen
Redaktør på STANDART
Jeg synes også at Susannes 'kritik' virker noget overfladisk må jeg sige, men det ved hun vel, bemærk ;-)
Å, gimme a break. Overfladisk? Ja, tak. Jeg taler om forsiden, kan jeg få lov at tale om forsiden? Og skal redaktøren nu rykke ud med en officiel forklaring på grund af min kommentar her? Skal vi tage hele den dans endnu en gang? For det er da faktisk pudsigt at der stadig ingen kvindenavne forekommer på forsiden af Standart. Og hvis man skal fortolke min reaktion til at handle om at jeg selv vil være med i bladet, så må jeg sige tak for det skyhøje reflektionsniveau. Jeg kom med et udbrud en gang, og Martin framer mig fordi det passer ind i hans projekt. Fint nok, jeg tog og svarede og fulgte debatten op, men skal vi virkelig tage den en gang til nu? For det kan vi godt, alle de defensive stemmer er igang allerede, Højer murrer om Kvotenorge, hvorfor ikke også sætte udtrykket "politisk korrekt" i spil? Det er som at stikke hånden i en myretue, får vi gang i de anonyme, ildsprudlende stemmer fra helvete også? Skal vi have lidt mere vold på bordet snart? Come on, Denmark.
Come on Denmark?! Tak skæbne. Man kunne jo også være uenig med dig, og måske have lidt ret. Også selvom du foregriber argumenterne.
@ Susanne
Jeg synes ikke min forklaring er mere officiel end dit indlæg, men måske har jeg misforstået blogosfæren? Jeg skrev min ’titel’ på for at tydeliggøre afsenderen - ville det være mindre officielt, hvis jeg udtalte mig som ’privatperson’?
Derudover er ovenstående citat fra sidste ’dans’ på ingen måde ment som en hån, men er tværtimod tænkt som en åben invitation – en mulighed for at sætte handling bag ordene og bidrage til at trække Standart i den ’rigtige’ retning. Det ved jeg ikke om er særligt defensivt eller dansk eller…
Come on, Anonym, fyr løs. Jeg er autoritær nu, og du er undertrykt? Du synes at Standart skulle melde klart ud om at det er et tidsskrift for mænd og litteratur? Helt enig.
Jonathan, hvad skal jeg sige? Fred være med Standart, jeg selv har nok arbejde nogle måneder frem, men jeg håber at skriveføre kvinder af alle slags bestormer jer med tekst snarest muligt.
@ Susanne
Ja, lad os håbe det - skriveføre kvinder (og for så vidt også skriveføre mænd) er til enhver tid velkomne i Standart.
At denne debat kan fortsætte ud i det uendelige skyldes at ingen og alle har ret. Christensen kritiserer ud fra sin dagsorden; men først og fremmest konstaterer hun, hvad alle og enhver kan konstatere; at 9 ud af 10 artikelforfattere i Standart (p.t.) er mænd.
Redaktionen af Standart har tidligere gjort rede for at både mænd og kvinder bliver spurgt, når en artikel omkring et givet emne søges skrevet af en ekstern forfatter; og de fleste adspurgte kvinder takker åbenbart nej. Jeg selv er bedøvende ligeglad med artikelforfatterens køn så længe artiklen er interessant og velskrevet.
Iøvrigt murrer jeg ikke over Norges politik angående kvindekvoter på arbejdsmarkedet. Jeg konstaterer blot at Norge har vedtaget nogle love som arbejdsmarkedet skal følge. Jeg kunne ikke drømme om at murre over demokratiet.
WTF?! Susanne, du skriver som en 13-årig - hold kæft en retorik! Hvis jeg var lige så klog som dig, ville jeg helt klart tage KAMPEN op.
Susanne, jeg forstår ikke hvad du mener med at du bliver framed, du har da al den taletid du vil have til at korrigere... ja, hvad? Bloggen er selvfølgelig et offentligt rum, og hvis man ikke vil have at folk skal høre hvad man siger, forstår jeg ikke at man ytrer sig i det. I øvrigt, Anonym; hvorfor skriver du eller I ikke jeres navne? Susanne, jeg kan godt lide din energi og indignation og mulige projekt, men jeg synes ikke du kommer nogle vegne, ikke her i hvert fald, det er rent kvantitative kvalitetsparametre du benytter dig af - og så vrængen - jeg mener: har du fx LÆST det seneste nummer af Standart? Din måde at diskutere på forekommer mig faktisk en anelse underlødig derhen at det ser ud som om du konsekvent skyder dine 'modstandere' eller samtalepartnere motiver i skoene de helt tydeligvis ikke har - jf. dit svar ovenfor til Jonathan Nielsen. Tak for det skyhøje reflektionsniveau, siger jeg bare.
??!!
Martin, jeg taler om første gang vi tog denne diskussion. Jeg kom med et udbrud, og du tog mig på ordet og jeg måtte selvsagt forklare mig, og jeg gjorde mere end dette, jeg forsøgte at anmelde det aktuelle nummer af Standart, men dine årsager til at "frame" mig, eller fastholde mig, handlede om mere end om diskussionens egentlige emne, det handlede i høj grad også om en kritik som rettede sig mod dig og din blog, så du ville statuere et eksempel, det har jeg faktisk svært ved at se at du skulle mene er en specielt underlødig (?!) påstand.
Og jeg har ingen indignation og energi, du. Jeg synes vi har taget denne diskussion én gang, i forbindelse med Standart, og ser ingen grund til at tage den igen. Standart har intet ændret ved sin forside, sit ansigt udadtil, det kan vi bare konstatete med et smil, som jeg gør i den første kommentar herover. Jonathan er en snill redaktør og har vist sin velvilje, og jeg forstår godt hvordan det kan være som redaktør, vi har selv kæmpet kampen i årevis i Vagant, men at sende mere åbne signaler på forsiden, det kræver faktisk ikke specielt meget.
Jeg har (komisk nok) bedt dig om at sende mig bladet eller en pdf af bladet for flere dage siden, den mail har du ikke svaret på, så hvad vil du have jeg skal gøre? Desuden er jeg temmelig stødt over din tone i sidste kommentar, så vel som den generelle tone, og har næppe lyst til at fortsætte denne konversation videre.
Det er ikke nødvendigvis underlødigt at kalde en spade for en spade.
Og jeg ville meget nødig undvære Susanne Christensens nålestiksoperationer.
I det seneste nr. af OEI (48/49/50) er omtrent hver tredie bidragyder kvinde.
"I bakgrunden sträcker sig rullande sanddyner bort mot ett hav där väldiga linjeskepp fyrar av sina bredsidor mot varandra."
Lotta Lotass (s.555)
Kære Susanne,
Jeg har ikke fået nogen mail fra dig? Desuden kan jeg ikke extraeksemplarer af bladet, heller ikke som pdf. Jeg er ikke med til at lave Standart, men skriver anmeldelser deri engang imellem. Du må skrive til Standart selv for at få det tilsendt. Eller igennem Audiatur?
KH Martin
Det er jeg klar over, men jeg bad dig formidle kontakt.
Send en kommentar