Hvorfor skal litteraturen støttes økonomisk?

Underlige ting man kan finde på sin computer. Jeg sad og ledte efter noget andet i nogle gamle mapper, da denne artikel af daværende Kulturminister Brian Mikkelsen dukkede op. Den er skrevet i 2002 på opfordring af tidsskriftet Apparatur, som jeg dengang var med til at redigere. Jeg ved ikke om vi nogensinde faktisk bragte artiklen. Her er den ihvertfald i sin fulde længde:

Artikel til Tidsskriftet Apparatur.



Hvorfor skal litteraturen støttes økono-misk?

Af Brian Mikkelsen, kulturminister (K)

Forfatteren Svend Aage Madsen talte engang i Paris om sine bøger. Han blev spurgt, hvor han havde fået sin fabuleringsevne fra. Han svarede med et smil, at den havde han fået ind med modermælken, for i Danmark er det sådan, at alle mødre har mælk i det det ene bryst og H. C. Andersens eventyr i det andet.

Litteraturen er som al anden kunst en nødvendighed for samfundet, en slags modermælk. Ud over at den gør os klogere på os selv, baner den også vej for ny erkendelse af vores omverden. Dertil har litteraturen en evne, som den, måske bortset fra musikken, er ene blandt kunstarterne om at have: Den for-tæller os historierne, men den overlader det samtidig til den enkelte læser at danne sine egne billeder. Uden at være visuel skaber den billeder inden i vores hoveder.

I medierne får vi de færdige billeder serveret. I bøgerne - og musikken - må vi skabe dem selv.

Endelig er litteraturen bærer af det danske sprog. Det er hverdagssproget naturligvis også, men litteraturen udbygger det, trimmer det. I litteraturen finder man altså en bearbejdning af dansk identitet gennem sproget og udvik-lingen af sproget. Det er i vores sprog, at 5 millioner danskere adskiller sig fra andre folk i verden. Det sprog er den gode litteratur med til at opretholde og udvikle.

Hvorfor skal vi så støtte litteraturen? Det skal vi, fordi de frie markedskræfter nok kan afstedkomme mangt og meget, men de garanterer ikke pr. automatik kunstnerisk skabelse og kulturel mangfoldighed. Her må samfundet engang imellem træde til med en hjælpende hånd.

Den kulturpolitik, der er bygget op gennem årene, er båret af tanken om kun-stens nødvendighed for samfundet; at vi har brug for kunstarterne og dermed litteraturen for at komme videre. Derfor er der et litterært udvalg i Statens Kunstfond, som sammen med Litteraturrådet og en række andre litteraturpoli-tiske ordninger kan sikre, at den etablerede litteratur og de unge talenter kan få vækstmuligheder og arbejdsro til at skabe.

Jeg vil også gerne nævne, at den økonomiske udvikling i høj grad er betinget af god kunst. Mange erhvervsfolk har opdaget, at kunst er inspiration for deres virksomheder på mere end én måde. For nu at tage et solidt eksempel: Hvad mon reklamebranchens tekstforfattere ville have gjort uden inspirationen fra gode danske skønlitterære og andre forfattere ?

Der opstår for tiden nye alliancer mellem kunsten og erhvervslivet, men det er ikke derfor, at litteraturen og de andre kunstarter skal støttes.

Det skal de, fordi man bliver klogere af kunst. Som billedkunstneren Bjørn Nørgaard har sagt det: ”Man kan da ikke overlade det til et par specialister med en computer at regne perspektiverne for vores liv ud”.

Selv om kunst langt fra altid er et sandhedsvidne, så gør den os klogere på os selv og hinanden.