torsdag, januar 21, 2010

100 år og 11 måneder efter at Fillippo Tommaso Marinettis første futuristiske manifest blev trykt på forsiden af den franske avis Le Figaro den 20. februar 1909, gør danske Information gestussen efter. Ni danske forfattere har avisen bedt om at skrive et litterært manifest for et nyt årti. De ni manifester findes her og her findes en indledende oversigtsartikel. Også jeg har bidraget med en tekst der oprindeligt hed Kotka-manifestet, det er i avisen blevet til Vi ønsker os litterære fejder. Det første futuristiske manifest blev heller ikke navngivet af Marinetti selv. Det introducerede og skabte grundlaget for den futuristiske bevægelses, for dens teori og praksis.(1) Som med mange nybrud går Marinettis projekt ud på at skabe en kunst, et liv, en form der er på højde med sin samtid. Allerede i 1908, efter at have grundlagt og i flere år arbejdet på det italienske poesitidsskrift Poesia, går det op for Marinetti at ”[the] articles, poems and polemics were no longer adequate. It was necessary to change methods completely, to go out into the streets, to launch assults from theatres and to introduce the fisticuff into the artistic battle.” (2) For at introducere slagsmålet og nævekampen i den kunstneriske kamp satte Marinetti sig for at genbruge og revitalisere et våben der allerede havde vist sit værd som politisk propagandainstrument: manifestet. Det futuristiske manifest er inspireret af og skriver sig ind i en revolutionær tradition: Karl Marx og Friedrich Engels’ kommunistiske manifest (1848), Charles Baudelaires ”Les Fleur du mal” (1857) og Arthur Rimbauds ”Une Saison L’enfer” (1873). (3) Det er altså en del af baggrunden for teksterne i dagens Information.


Noter
1. Se blandt andet Marianne W. Martin: ’The First Manifesto and the Futurist Aesthetic’ in Futurist Art and Theory 1909-1915, Hacker Art Books (1978);38.

2. Fra ’Guerra sola igiene del mondo’ (1915), her citeret via Martin;43.

3. Martin; 39-40 og Stephen Bury (red.): Breaking the rules, The British Library (2007);18.

9 kommentarer:

lars-emil sagde ...

yo, det er sgu svært at være uenig i den ønskeliste.

Jonathan Nielsen sagde ...

Også "Hør! Hør!" herfra. Jo!

Peter H. Olesen sagde ...

Jeg har ikke læst Information endnu - skal nok! - men min umiddelbare tanke er, at manifester er so much noget der hører det 20. århundrede til. På godt og især ondt. Lidt lissom at opstille en kanon.

lars-emil sagde ...

på forhånd at afvise enhver form for oppositionel manifestation med baggrund i enelleranden jeg-maser-selv-min-kaffebønner-æstetik hører så meget den postmoderne senkapitalisme fra slutningen af det 20. århundrede til.

Martin Glaz Serup sagde ...

Ha!

Peter H. Olesen sagde ...

@ Lars-Emil: Ja, og?

(Ingen af os kan sige os fri for ikke at være født i går)

Det skæggede-bebrillede-start-1970ér-look er f.eks. også meget in i dette stadig ret nye årtusinde.

Jeg tør bare ikke bruge ordet vi. Hvis det gør mig til din klassefjende, så lægger jeg gerne hovedet på skafottet, når du svinger øksen efter revolutionen.

Martin Johs. Møller sagde ...

Er der virkelig tale om en "manifestation" hvis den er direkte bestilt af avisen?

Martin Glaz Serup sagde ...

Hey Martin,

Hvad har det med noget at g0re?

Anonym sagde ...

@PHO; så må du jo holde dig til dit jeg. At - lad os sige - at mene noget og sige det, det er altså ikke det samme som marxisme. Klassekamp? Jeg går ud fra, at det er en genpolitisering af kunsten, du frygter, men den kunst, der påberåber sig autonomi og æstetik, er også politisk. Det er bare en anden politik. Lissom manifestet (der jo ikke er det samme som de historiske af slagsen) ikke på forhånd skal stå for det ene eller andet. Som form er det blot glimrende til at få spidsformuleret noget verdensforståelse, som så derfor bliver synligt, hvilket jo igen er forudsætning for, at det kan kritiseres. Jeg forstår ikke problemet?

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK