Reading NYC IV: ‘Sometimes you gotta know what things don’t mean’
14 minutter siden
Når folk kalder Joyce og f.eks. hans Wake arrogant, er det dette, de glemmer: Det her er en mulighed, kære ven, en satans generøs mulighed for din fantasi og din hjerne og din krop - ja, du kan gerne læse det højt. 'Arrogant!' Her bruger et menneske forbandede 17 år af sit liv på at skabe dette mærkelige vilde værk, som du får lov til at fortabe dig i, præcis som du vil, og så kalder du ham arrogant! Kan du da virkelig tro, at han har gjort det for at fornærme dig?- Jeppe Brixvold i artiklen A musing om James Joyce, i seneste og meget læsværdige nummer af Standart.
(...) man kan godt få en hund til at give pote,- fra et digt af Viggo Madsen trykt i Den Blå Port #81 (2009).
men så skal man selv vaske hænder -(...)
(...)Kunst skal ikke kun bygge op, den skal også ødelægge. Den skal begge dele. Hvis man vil have det rart og behageligt, så kan man tage et fodbad. Varmt vand, det er behageligt. Så sidder man godt der og ser fjernsyn. Men kunsten er også ubehagelig. Det har også med kompleksitet at gøre. Vi vil ikke have kunstens ubehageligheder, vi vil kun underholdes. (...) At læse en god bog er altid et eventyr, og et eventyr betyder, at nogle gange bliver man ædt af en krokodille. Men det er ikke noget eventyr, hvis man sidder og ser fjernsyn og ser, hvordan krokodillen æder en anden. Det er bare at se på...- Péter Esterházy i samtale med Majse Aymo-Boot i Den Blå Port #81 (2009)
Det var et chok for sheiken,- Lars Bukdahl i 116 chok for sheiken (2001)
at jeg kunne tælle til demokrati
og visse nætter vågnede op med vilde øjne
og demokrafemten lige på tungen.
Kamelen pisser på sandskornenes
absolutte flertal, sagde han.
og drømmer om klart, klart vand.
Telefonen ringer- Peter Laugesen i Helt alene i hele verden og hip som ind i helvede (2001)
måske er det Brorson
Tag den ikke
det er nok en anden