Jeg har sat mig ind i en tidsmaskine, året er 1967, om en måned udkommer Sgt. Pepper

- den norske forfatter Sigmund Doksum ved første gennembladring af Gunnar Wærness' Bli verden.

(...)
I det nye DR 2-program 'Autograf' løber en altid højt gearet (jeg håber da, han jævnligt får tjekket sit blodtryk) Clement Kjersgaard rundt i gangene og råber, at han interviewer 'Danmarks største kulturpersonligheder'. Det er programmets trailer - på dansk: anhænger. Hvis den mand havde skam i livet, ville han i anhængeren være som en fuldmoden cherrytomat rød i hovedet, mens han udråber det. Lige efter sidder han med Jane Aamund. Og hun er ja, uden tvivl, en personlighed. Men blandt landets største kultur... Ligesom sin berømte søster i denne sæson udstøder hun leveregler og veninderåd. Men med mere munterhed end Holst. Begge er de med til at vælte proportionerne i kulturlandskabet. Det er bare for meget. Til gengæld er kritikerne meget mere nøjeregnende, når det gælder seriøse forfattere. Dorrit Willumsen (som jo for øvrigt blev grundigt sænket af sit forlag, da de udsendte hendes nye 'Dage med slave' samtidig med Holst!!) får at vide, at den lille roman nok er en lang novelle. Hvad så! råber jeg. Den indeholder mere indsigt og verden og ægte overraskelse for ikke at tale om SPROG end Holst på 700 sider. Thomas Boberg får at vide, at hans nye 'Flakker' ikke overholder romanens regelsæt. Det er jeg for så vidt enig i og synes, han og forlaget skulle have kaldt den noget andet. Så ville de tovlige anmeldere i stedet for genrediskussionen måske have husket at nævne, at denne bog tager så kraftige livtag med verden. At den elsker mennesker, så den ikke kan lade dem være i fred. At den med hjælp af sproget får en til at føle, man ved noget, man muligvis slet ikke vidste alligevel - før. Sådan skal bøger være, når vi
ikke er for trætte til at læse. Og med det mener jeg, at de fleste krimier jo kan læses i sengen, lige indtil man bogstavelig talt falder i søvn. Solvej Balle får at vide, at hendes angreb på systemskiftet til højre i 2001 er klodset, bombastisk. Måske er det. Jeg har endnu ikke læst 'Frydendal' selv. Men hun er altså bare lige en rigtig forfatter. En sjælden vare, skulle jeg hilse at sige. Og det kan ikke siges for tit. Hellere en bog med mangler af en rigtig forfatter end en perfekt turneret af de tidsrigtige tasteoperatører. Og kan man overhovedet blive FOR bombastisk i angreb på Dansk Folkepartis overtagelse af magten i DK? Find din nye bog et andet sted i butikken, ikke på bordet ved kasseapparatet.

- den gode Torben Madsen i Politikens spalter den 23. oktober i år.