I en tid hvor Dagbladet Informations kulturdækning bliver stadig mere overfladisk og poppet (fx Michael Jeppesens ugentlige sladderagtigehitlister over hvilken kunst man bør købe eller sælge NU; kunsten som investeringsobjekt, eller TOP 10 over hvilke forfattere i verden der tjener mest) er det virkelig dejligt at Kamilla Löfström og Tue Andersen Nexø stadig findes, som nu i gårsdagens avis.
(ps. mine links er stadig væk, HJÆLP! modtages mere end gerne.)
8 kommentarer:
øv. stakkels dig. Og stakkels os. jeg plejer altid at henvise til din side, når jeg underviser noridske studerende. Jeg håber der komemr kompetent hjælp. Kh mai
tak og: me too....
Jeg synes nu, at der er meget humor i, når Jeppesen skriver om kunsten som om den var et potentielt investerings/salgs-objekt for læseren: HVAD ER DET VÆRD?-agtigt. Og jeg tror, at han har forstand på sit område ... (Virker det ikke sådan?)
Tja, sådan er vi jo så forskellige - om han har forstand - tjo - det har han sikkert - men STÅR der noget som i helst i hans anmeldelser og artikler? Jeg mp indrømme at jeg ikke har læst så mange af dem, jeg mangler ærlig talt et incitament. Men prøvede så sent som i går og kom i gang med, jeg tror, tre stykker af ham.... Ak, jeg savner Rune Gade og Sabine Nielsen og Matthias Borello (?) i spalterne, men det er jo nok bare mig der er en reaktionær gammel stodder... Der ikke sådan kan se det sjove i det der Hammerslagsagtige HVAD ER DET VÆRD...
Borello debatterer selvsamme Jeppesen sag her:
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?michael+jeppesen+kolliderer
Kh M
Jeg vil godt korrigere mit "HVAD ER DET VÆRD"-billede lidt, jeg synes vel nærmere, at det, at hans form bevidst afspejler områdets, altså, det, at kunstområdet ofte behandles som et marked, hvor man, ligesom på aktiemarkedet investerer, er interessant/sjovt. Der er noget Børsen-agtigt over det, som jeg godt kan lide (fordi det står, som det gør og i Information, etc.) ... Det, at jeg kunne åbne avisen og med ét være potentiel investor i billeder til et par hundredetusind, fik mig til at le fra første færd.
Tak for linket Mathias, fin artikel synes jeg...
Og her er Blogdahl kommet op på mærkerne.
Send en kommentar