Ja, og hurra for det, selvom "Brev til min hustru" udkom for en måned siden, og Brostrøms anmeldelse er lige så knastør som Saarikoski er sprudlende. Nå, men han er da i det mindste positiv. Og måske skal man også bare være taknemmelig for at få en anmeldelse i det hele taget... Men jeg er sgu, hvis sandheden skal frem, ikke taknemmelig: Jeg synes det er elendigt, at kun Berlingeren og nu også Inf har anmeldt de to Saarikoski udgivelser, hvor er Politiken? Hvor er Weekend Avisen? Hvor er JP? Netop nu burde der være masser af plads til at anmelde den smalle litteratur, men næ nej, i stedet er det som om, samtlige medarbejdere på landets kulturredaktioner har fået lov til at anbefale deres yndlings ferielæsning (hvilket vil sige: krimier), og fred da være med det også. Mit spørgsmål er så, hvornår den smalle litteratur får plads? Af og til bliver man næsten misundelig på dem, der interessere sig for skak, for de fleste aviser har dog stadig en skakspalte, hvor man ikke skal læse om de mere folkelige og populære spil "Ludo" og "Matador". Og hvorfor bringer information to uddrag fra genudgivelsen "Det yderste europa" og ingen fra den helt sprit nye? Ja, ja sådan er der så meget, og man er nok et lykkeligere menneske, hvis man beskæftiger sig så lidt med, hvad dagspressen vægter som interessant, som muligt.
(Inf. bragte i slutningen af 80'erne en hel side med uddrag fra "Tiden i Prag", som senere på året kommer på dansk. 1 hel side, og det var jo før tabloid-formatet. Det var den gang.)
Ja, Saarikoski er fantastsik, og han burde heller ikke være smal litteratur, hvis man med smal mener, noget som kun de indviede gider at læse. Desværre er det nok sådan, at når den læsende offentlighed ser ordene "finsk" og "digter" i samme sætning, så bliver der dømt smal ligegyldigt, hvor usmal en forfatter, der er tale om. Jeg glemte vist at fortælle, at jeg sidder på basilisk og langt hen af vejen har stået for udgivelsen af "Brev til min hustru", så frustrationen hænger givetvis også sammen med al den tid, jeg har brugt på det, og hvor lidt opmærksomhed bogen har fået. Specielt irriterende er det, at når der med en måneds forsinkelse endelig kommer en anmeldelse, så taler Brostrøm om bogen, som om det var en museumsgenstand. Det jeg savner er nok helt enkelt, at den alvorlige panderynken bliver lagt lidt til side og at begejstringen får lidt mere plads. "Tiden i Prag" kommer i øvrigt først til næste år. Og rart at vide, at der er nogen, der ser frem til det :)
Jeg ser også frem til at læse den på dansk - hvornår kommer JAG BLICKAR UT OVER HUVEDET PÅ STALIN - så har I jo dén trilogi komplet (brev til min kone, tiden i Prag, jag blickar...). KH Martin
Ps. Hvorfor ikke starte et Saarikoski-selskab Peter?
Ingen planer om hverken selskab eller "Jeg ser henover hovedet på Stalin" i øjeblikket, men det kan jo komme: "Vi laver en revolution i et land, i et, der er så lille, at kun vi to kan gennemføre det. Jeg bliver diktator, du tager dig af det praktiske, økonomien og udenrigspolitikken. De, som der ikke er arbejde til i landets eneste industrivirksomhed, ginfabrikken, og som er diktatorens personlige ejendom, kan passe høns, andre besætninger er der ikke, landbrug er totalt forbudt af religiøse grunde. Jeg kunne blive en rigtig god diktator, (...)" (fra "Brev til min hustru")
Så overgår Danmark i hvert fall Norge hva angår Saarikoski-oversettelser: her finnes kun Brev til min kone og Thiarnia-suiten. Her finnes for øvrig noe for de som kan finsk.
Vel ikke virkeligt; Thiarna-suiten er jo tre bøger, på dansk har vi også et udvalg (selvom man ikke bør lave udvalg af PS, men alligevel, alt taget i betragtning, et fint et), dvs. at den står 4-3 til Norge. Desuden er PS' sidste bog - den notesbog han gav til Mia Berner, jo udkommet i Vagant - dvs.: 5-3 til Norge, så op med humøret!
Hm, ja, det stemmer jo, jeg er visst for vant til at det ligger bedre an i Sverige og Danmark (og Sverige vinner rett nok PS-løpet), takk for presiseringen.
9 kommentarer:
Ja, og hurra for det, selvom "Brev til min hustru" udkom for en måned siden, og Brostrøms anmeldelse er lige så knastør som Saarikoski er sprudlende. Nå, men han er da i det mindste positiv. Og måske skal man også bare være taknemmelig for at få en anmeldelse i det hele taget...
Men jeg er sgu, hvis sandheden skal frem, ikke taknemmelig: Jeg synes det er elendigt, at kun Berlingeren og nu også Inf har anmeldt de to Saarikoski udgivelser, hvor er Politiken? Hvor er Weekend Avisen? Hvor er JP? Netop nu burde der være masser af plads til at anmelde den smalle litteratur, men næ nej, i stedet er det som om, samtlige medarbejdere på landets kulturredaktioner har fået lov til at anbefale deres yndlings ferielæsning (hvilket vil sige: krimier), og fred da være med det også. Mit spørgsmål er så, hvornår den smalle litteratur får plads? Af og til bliver man næsten misundelig på dem, der interessere sig for skak, for de fleste aviser har dog stadig en skakspalte, hvor man ikke skal læse om de mere folkelige og populære spil "Ludo" og "Matador". Og hvorfor bringer information to uddrag fra genudgivelsen "Det yderste europa" og ingen fra den helt sprit nye? Ja, ja sådan er der så meget, og man er nok et lykkeligere menneske, hvis man beskæftiger sig så lidt med, hvad dagspressen vægter som interessant, som muligt.
Saarikoski er ikke smal, han er fed!
(Inf. bragte i slutningen af 80'erne en hel side med uddrag fra "Tiden i Prag", som senere på året kommer på dansk. 1 hel side, og det var jo før tabloid-formatet. Det var den gang.)
Ja, Saarikoski er fantastsik, og han burde heller ikke være smal litteratur, hvis man med smal mener, noget som kun de indviede gider at læse. Desværre er det nok sådan, at når den læsende offentlighed ser ordene "finsk" og "digter" i samme sætning, så bliver der dømt smal ligegyldigt, hvor usmal en forfatter, der er tale om. Jeg glemte vist at fortælle, at jeg sidder på basilisk og langt hen af vejen har stået for udgivelsen af "Brev til min hustru", så frustrationen hænger givetvis også sammen med al den tid, jeg har brugt på det, og hvor lidt opmærksomhed bogen har fået. Specielt irriterende er det, at når der med en måneds forsinkelse endelig kommer en anmeldelse, så taler Brostrøm om bogen, som om det var en museumsgenstand. Det jeg savner er nok helt enkelt, at den alvorlige panderynken bliver lagt lidt til side og at begejstringen får lidt mere plads. "Tiden i Prag" kommer i øvrigt først til næste år. Og rart at vide, at der er nogen, der ser frem til det :)
Jeg ser også frem til at læse den på dansk - hvornår kommer JAG BLICKAR UT OVER HUVEDET PÅ STALIN - så har I jo dén trilogi komplet (brev til min kone, tiden i Prag, jag blickar...). KH Martin
Ps. Hvorfor ikke starte et Saarikoski-selskab Peter?
Ingen planer om hverken selskab eller "Jeg ser henover hovedet på Stalin" i øjeblikket, men det kan jo komme: "Vi laver en revolution i et land, i et, der er så lille, at kun vi to kan gennemføre det. Jeg bliver diktator, du tager dig af det praktiske, økonomien og udenrigspolitikken. De, som der ikke er arbejde til i landets eneste industrivirksomhed, ginfabrikken, og som er diktatorens personlige ejendom, kan passe høns, andre besætninger er der ikke, landbrug er totalt forbudt af religiøse grunde. Jeg kunne blive en rigtig god diktator, (...)" (fra "Brev til min hustru")
Så overgår Danmark i hvert fall Norge hva angår Saarikoski-oversettelser: her finnes kun Brev til min kone og Thiarnia-suiten. Her finnes for øvrig noe for de som kan finsk.
Hej Carina,
Vel ikke virkeligt; Thiarna-suiten er jo tre bøger, på dansk har vi også et udvalg (selvom man ikke bør lave udvalg af PS, men alligevel, alt taget i betragtning, et fint et), dvs. at den står 4-3 til Norge. Desuden er PS' sidste bog - den notesbog han gav til Mia Berner, jo udkommet i Vagant - dvs.: 5-3 til Norge, så op med humøret!
Hm, ja, det stemmer jo, jeg er visst for vant til at det ligger bedre an i Sverige og Danmark (og Sverige vinner rett nok PS-løpet), takk for presiseringen.
Og her er et nyere udvalg - for de der kan finsk...
Send en kommentar