En nymarxist af den hårde slags vil måske forklare hele fænomenet ’Nielsen’ som udtryk for ekstrem fremmedgørelse. Men forklaringer forudsætter, at der er noget at blive fremmedgjort fra. Og det kan jeg med min bedste vilje ikke få øje på.
- Man kan godt blive lidt i tvivl om hvilken ’Nielsen’ det er Hans-Jørgen Nielsen hentyder til – i hvert fald hvis man ikke ved at ovenstående citat står at finde i det sidste essay i ’Nielsen’ og den hvide verden der udkom i 1968.
1 kommentar:
"Man kan godt blive lidt i tvivl om hvilken 'Nielsen' der er tale om"... ;)
De unge er blevet lovet et nyt ungdomshus, og det fejrer de med fest og demonstration.
I fire blokke - grøn, rød, gul og blå - og med høj musik og højt humør går de unge fra Vesterbros torv, forbi Christiansborg, og stod ved 19.00-tiden nær Christiania.
Stemningen er overvejende positiv - men for en time siden, omkring klokken 18.15 foran Christiansborg, var det hele nær gået galt.
Slåskamp
»Jeg skal smadre alt, hvad jeg kommer i nærheden af«, siger en ung mand, der begynder at kaste flasker mod Christiansborg, ifølge politiken.dk's udsendte.
En mand i blåt vagt-tøj, som kalder sig 'Nielsen', træder ud af demonstrationen og forsøger at stoppe ham. Ifølge ham, har den unge mand, som bærer 'almindeligt' tøj, slet ikke deltaget i demonstrationen.
De to kommer op at slås, og hurtigt samler der sig en større flok mennesker fra demonstrationen omkring dem. Politiet træder til for at skille de to mænd ad.
Slagord mod politiet
Stemningen bliver lettere presset. De unge råber vrede slagord efter politiet, som ifølge politiken.dk's udsendte forholder sig afmålt til situationen. Et par af de unge, som drister sig til at stille sig helt op af de kampklædte betjente, bliver skubbet væk.
Politiet anholder den unge mand, som kastede med flasker, og demonstranternes menneskemur omkring slåskampen opløses langsomt.
Den anholdte er sigtet for hærværk, og der vil blive krævet erstatning for de knuste ruder, oplyser politiet.
Demonstranterne samler sig igen, og den glade feststemning vender hurtigt tilbage. De unge fortsætter ad Knippelsbro mod Christiania.
Flygtig menneskejagt
En række unge aktivister fra den såkaldte blå blok kommer imidlertid pludseligt løbende mod den mand, som var oppe at slås - 'Nielsen'. Han flygter ned bag Børsen lige før broen og forsvinder.
Demonstrationen er delt op i fire blokke, hvor dem fra den blå blok er autonome aktivister, mens temaet i den gule blok er 'queer-feminisme'.
Tilbage til Nørrebro
Ikke mange synes at lægge mærke til 'Nielsens' flugt - musikken fra fire store lastbiler spiller videre, og de mange mennesker fejrer deres lovede ungdomshus og de mange mennesker, der har støttet op om kampen for huset.
Efter besøget på Christiania, vender de tilbage mod Nørrebro, hvor demonstrationen slutter i Nørrebrohallen.
Send en kommentar