Ja, i det hele taget var der noget med slutningerne, de epifaniske, ulykkelige slutninger, hvor det med et går op for protagonisten, at kærligheden er ugengældt, ungdommen forspildt og livet forbi.

- Maja Lucas i sin refleksion over Herman Bang, der står at læse i Bogens Verden 3/2007, der er et temanummer om Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Fra samme nummer anbefales Peter Q. Rannes’ artikel om Johannes V. Jensens bølleoverfald på Herman Bang i 1906. Johs. giver den gas, i sin kronik i Politiken skriver han blandt andet med klar adresse til Bang:

En meget kendt Forfatter, der i øvrigt for uden at være abnorm [dvs. homoseksuel] ogsaa har vist Talent, er naaet til i disse sidste Dage at staa frem og snakke om Landets Forsvar. Staklen, der næppe nogensinde har haft et Vaaben i sin Haand, lider formodentlig i Øjeblikket af platonisk Kærlighed til en Løjtnant.