onsdag, januar 30, 2008

Hallo - jeg er vejret


udkommer i dag (og man kan høre mere om det hele på P1 mellem 15:30 og 16)

mandag, januar 28, 2008

Kritikerprisen 2007 tildeles Hans Otto Jørgensen og Georg Brandes Prisen 2007 tildeles Niels Frank.


Prisuddelingen foregår torsdag den 6. marts 2008, kl. 16, i Kunststyrelsens lokaler på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh. V.


Med venlig hilsen


Mai Misfeldt

oldermand for Litteraturkritikernes lav

søndag, januar 27, 2008

Søndagslæsning

I Weekendavisen kan man læse Lars Bukdahl skrive om The Borum Files. Bukdahl er fra årgang 2008 ny redaktør på Hvedekorn, og ihvertfald undertegnede glæder sig meget til at se hvordan de første nye numre kommer til at se ud.

I Information er det Niels Frank der med andre ord ikke er i Kansas, venner.

Dear Jane. På Kunstkritikk.no skriver Beate C. Rønning om Sophie Calles bidrag til sidste års biennale i Venedig. Calles mor skriver blandt andet og andre: Dessuten, du er både pen, smart og verdensberømt og får snart en som er bedre.

onsdag, januar 16, 2008

tirsdag, januar 15, 2008

Kritikerprisen og Brandesprisen 2007

Bestyrelsen for Litteraturkritikernes lav, der er en sammenslutning af danske litteraturkritikere og anmeldere, har nomineret tre spidskandidater til Kritikerprisen for 2007.

Til Kritikerprisen 2007 er følgende kandidater nominerede: Jeppe Brixvold for romanen Forbrydelse og fremgang, Hans Otto Jørgensen for romanen Med plads til hundrede køer, og Marianne Larsen for romanen Den forelskede unge. Det er nu op til lavets medlemmer at stemme skriftligt på kandidaterne, eller på en selvvalgt kandidat. Prisen, der sidste år gik til Naja Marie Aidt for novellesamlingen Bavian, uddeles 6.marts 2008 kl. 16 hos Kunststyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, København. Ved samme lejlighed uddeles Georg Brandes-prisen, der ligeledes er på 30.000 kr.

Georg Brandes-prisen 2007 går til Niels Frank for essaysamlingen Alt andet er løgn, essays om moderne litteratur. Georg Brandes-prisudvalget består i år af Kamilla Löfström, Lars Handesten og Peter Stein Larsen.

Spørgsmål kan rettes til oldermand for Litteraturkritikernes lav Mai Misfeldt på: mai[snabela]maimisfeldt.dk

mandag, januar 14, 2008

Her stiller Jesper Elving en masse (mod)spørgsmål, kanske det kunne blive en interessant samtale, selvom det er en bog af Hr. Kornkammer der er udgangspunktet for den...

tirsdag, januar 08, 2008

C I A / Z A R O U M

Samtidskanon, det der læses

Nordenhök, Plinius, Doctorow, Pohl, Brall, Schmidt-Burkhardt, Thorsen, O’Brien, Donoso, Bergstedt, Sandemose, Andersen, Wandall-Holm, Nielsen, Sounes, Loe, Coetzee, Aidt, Hørslev, Jørgensen, Tranströmer, Hesselholdt, Larsen, Forster, Munro, Kirkegaard, Sabroe.

lørdag, januar 05, 2008

Det jeg oplever her, er Martin Glaz Serups egen private panik. Der er ikke noget nyt i det, han siger. Han løber rundt i ring og banker hovedet mod en masse vægge, som vi allerede kender alt for godt. Hvis du ikke kan holde ud at tænke så meget på kapitalisme, moral osv., så hold dog op med at fylde dit hoved med det gøgl.
- Jesper Elving anmelder Trafikken er uvirkelig i Graf nr.3/4 2007.

fredag, januar 04, 2008

Ja, i det hele taget var der noget med slutningerne, de epifaniske, ulykkelige slutninger, hvor det med et går op for protagonisten, at kærligheden er ugengældt, ungdommen forspildt og livet forbi.
- Maja Lucas i sin refleksion over Herman Bang, der står at læse i Bogens Verden 3/2007, der er et temanummer om Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Fra samme nummer anbefales Peter Q. Rannes’ artikel om Johannes V. Jensens bølleoverfald på Herman Bang i 1906. Johs. giver den gas, i sin kronik i Politiken skriver han blandt andet med klar adresse til Bang:
En meget kendt Forfatter, der i øvrigt for uden at være abnorm [dvs. homoseksuel] ogsaa har vist Talent, er naaet til i disse sidste Dage at staa frem og snakke om Landets Forsvar. Staklen, der næppe nogensinde har haft et Vaaben i sin Haand, lider formodentlig i Øjeblikket af platonisk Kærlighed til en Løjtnant.

torsdag, januar 03, 2008

---Jag har längtat sönder dig---

Årets første bog blev her svenske Hanna Nordenhöks debutdigtsamling, den fine, lavmælte Hiatus fra sidste år. Meget hvid og klar og kold på en måde. Den passer perfekt til Fanø lige nu. Lyden af vinden, isen på gaderne og den slags. Hele tiden nogen i familien der hoster.

Hvad læser I mon lige nu?

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK