Så kører toget, eller hvad det hedder, så kan man bruge sine arbejdsdage på det, på Tue Andersen Nexøs blog har jeg netop postet nedenstående:
Hej Jens Jacob,
Jeg tror ikke jeg forstår dit spørgsmål, hvis det er et spørgsmål, ligesom Zangenberg jo heller ikke er særlig klar i mælet, men nærmere for mig at se forblommet polemisk. Har du læst 4? For så ville det være dejligt hvis du gad at refererer til det sted du tænker på, og, selvfølgelig, også fortælle hvad det er du tænker…
For mig at se handler den bog – altså langdigtet 4 (adressens forlag 2005) – meget om ansvar og kærlighed i det hele taget. Prøv fx at se på den tekst der omgiver Guantanamo og Theresenstadt i bogen, men, og det er helt symptomatisk for kritikken i Danmark og har været det længe (i hvert fald siden 60’erne og 70’erne???), så snart der optræder realpolitiske referencer bliver teksten stemplet som politisk; så er det fx ikke længere (også) et kærligheds- eller naturdigt, men primært politisk poesi, uden at man ellers gider at definere hvad man forstår ved det. ’Det politiske’ aspekt har eller får så at sige en hegemonisk effekt i forhold til alt andet teksten kunne handle om. Og ved netop at forsøge at isolere og banalisere ’det politiske’, hive det ud af det æstetiske domæne og nyttiggøre det, koge det ned og forvandle det til budskabsisme, som Zangenberg jo meget nydeligt og tydeligt gør det i P2-samtalen som du refererer til, gør man sig blind for de sammenhænge dette såkaldte politiske jo faktisk indgår i, i den tekst man læser.
Det lader til at vi virkelig sidder fast i en ikke-debat her, se for eksempel den artikel i Berlingske Tidende Tue referer til ovenfor. Det er fint, som Mette skriver, at Zangenberg rører lidt i andedammen, men taler han ikke bare ’konsensus’ midt imod uden at gøre andet end det? Da vi samtalede i radioen gengav han en af sine pointer fra den oprindelige artikel i Kritik, nemlig at de fleste danske forfattere og intellektuelle syntes at krigen i Irak var dum og forbryderisk, og da jeg spurgte ham direkte om det da ikke var rigtigt, om den ikke var det, gav han mig ret, jo, men det var jo ikke dt det handlede om´, hvad han syntes. Nå. Hvad er det så? Jeg forstår det ærlig talt ikke. Jeg mener prøv at læse den artikel i sidste nummer af Kritik... Men altså, for at det ikke kun skal handle specifikt om Zangenberg, for jeg mener der er et mere generelt ’problem’ her, så er idéen om det politiske i litteraturen, eller hvad man skal kalde diskussionen som den florerer i øjeblikket, for mig at se noget naiv. Det er vel ikke bare et spørgsmål om utopi vs atopi eller om at det formelt set kunne være mere interessant, hvis flere kunstnere mente noget de ikke mener... At pronominale krydderier fra et realpolitisk domæne indgår i et litterært værk gør det vel hverken mere eller mindre politisk, selvom det lader til at være målestokken. Det vi først og fremmest trænger til, hvis denne ’debat’ nogensinde skal blive bare en anelse kvalificeret er en definition på hvad man forstår som politisk, og dernæst grundige og redelige nærlæsninger, frem for al denne selvoppustede og overfladiske polemik.
Mange venlige hilsner
Martin Glaz Serup
P2-samtalen kan man høre her, hvis man skulle have lyst.
Ursula Andkjær Olsen og jeg talte om poesi og politik i sommer i Information – den samtale kan man læse her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar