vejrudsigter

du er en gris
sikken en grim
klat du har sat
på den ordnede verden

Peter Laugesens seneste bog - vejrudsigter - er så god. Så afdæmpet og præcis. Præcis forekommer mig at være det rigtige ord; rytmen i det hele båret af haikuets sytten stavelser, men haiku som Laugesen skriver haiku, altså ret frit, og så alligevel. Det faste Laugesenske repertoire gennemspilles naturligvis, hunden, gåturerne, rim, remser og modstand imod ’normalisering’, det er morsomt, det handler om at blive ældre, om at skulle dø. Det handler også om at skulle dø, men måske først og fremmest om at være til. Sansende. Lejesoldater i Konstantinopel og Coltrane og Co. og digtet er-motoren (”digtet er en blind pony/med en kanariefugl på ryggen/i sprogets dybe minegange”); alligevel er det som om der sker noget mere, som om der i det rolige anslag, de få stavelser, som om der i selve brugen af bindestreger findes en intensitet. Faktisk var Erik Skyum Nielsens anmeldelse i Information, som jeg husker den, også ganske fin.

forladt tømmerflåde – sildepaller
kæmpetrisse – flået vindsejl
blafrer – isen
er usikker –
lille tundra – søen i flod – ikke
forår endnu – måge flyver lavt
over pontonbroer – ænder
i vågen –
huck finn kon tiki op over kirkegården – ingentings
hovedgade –
i cykelslusen under hovedvej og jernbane tre tykke drenge
der harkende prøver at sælge mig hash –
hjemme vasker jeg hundens poter