Som de gode og grundige Kornkammer-læsere sikkert har fundet ud af for længst, er Litlives seminar på Biskops Arnö vel overstået. Antallet af skribenter på den kollektive blog er blevet udvidet fra fire til noget i retning af tredive. Og hvis Publicerings-bloggen ikke fungerede særligt godt under selve seminaret, er der virkelig kommet gang i den nu.
Her kan man læse min velkomst til seminaret. Her et nogenlunde rigtigt program. Og her og her rapporterer Martin Larsen fra seminarets to første dage. Mon ikke en tredje rapport er på trapperne...
Hos MJM findes der optagelser af oplæsninger, kakofonihelvede, fotos med meget mere. Jo, dokumentationen er massiv. Senere på året er det planen at flere af de talks, som det hedder på barbaric English, der blev givet på seminaret kommer i en lettere revideret udgave i et temanummer af det svenske supertidsskrift OEI.
Forresten: I dag er der blevet indgået aftale om at Kornkammeret slår sig ned på Fanø for ihvertfald endnu et år...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar