søndag, maj 20, 2007

Jordejeres hjerter/er fulde af grusomhed

scenariet i lejren synes kun at udbygge BERETNINGEN
(en ældre mand der endnu befandt sig i en choklignende tilstand)
hele natten havde der været skudveksling
kun ét lig af en partisan kunne FOREVISES
og bygningerne havde kun en halv snes skudhuller
en otteårspige lå halvt bevidstløs med en blodig bandage
om maven hun bevægede kun hovedet når fluerne satte sig
på hendes øjne og mund
en ung kvinde med et gabende sår i låret blev behandlet i skyggen
i nogle tilfælde lå to eller tre lig under samme klæde
hvilket gjorde en PRÆCIS OPTÆLLING umulig
de små døde børn lavede kun små buler i stoffet
og var svære AT FÅ ØJE PÅ
det er et af biprodukterne, for hver dag der går
FOR HVER DAG DER GÅR bliver de mere nervøse


- Per Aage Brandt i Pamplona (1971).

*

Digt fra en kinesisk vægavis hængt op i en landsby, indledningen er et gammelt kinesisk ordsprog:

’Hvis der ikke er tusinde fattige mennesker, hvordan kan der så være én rig mand.’
Hvor stammer disse ord fra?
Det er sikkert jordejeren selv der har sagt det
Jordejeres hjerter
er fulde af
grusomhed”


- fra Digte er våben (1972).

*
Der ligger et stykke bark på bordet. Jeg kunne komme til at æde det. Det ligner brød.


- Peter Laugesen i Vindens tunge (1986).

Ingen kommentarer:

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK