lørdag, marts 31, 2007

Hvedekorn


Årets første Hvedekorn er et rigtig fint nummer. Billedkunstneren Christian Finne har boltret sig; særligt på det overtegnede omslag og tidsskriftets titel står så usynligt og gult, meget påskeagtigt, meget fint. Der er bidrag fra 24 forfattere i dette nummer, som sædvanligt alt fra debutanter til ældgamle, afdøde sværvægtere. Blandt andet er der nye digte fra F. P. Jac og Jens Blendstrup og Per Aage Brandt. Mine personlige favorittekster i dette nummer er skrevet af Ulf Karl Olov Nilsson (oversat af mig), Hans Lucht, Maja Lucas, Susanne Christensen, Eske K. Mathiesen og Frank O’Hara (oversat af Glenn Christian og Niels Frank).



Hvedekorn 1/2007
Redaktion: Morten Søndergaard og Tomas Thøfner og Christian Lemmerz.
Redaktionssekretær: Martin Glaz Serup

5 kommentarer:

Martin Glaz Serup sagde ...

Hvedekorn er også anmeldt af Rasmus Graff i Skopet.

Anonym sagde ...

Hej Martin,

Undskyld, at jeg skriver det her.Jeg har sendt en (måske druknet) e-mail til redaktionen, fordi jeg har fået tilsendt to eksemplarer - men mine tekster er ikke med....???

Kirsten

Anonym sagde ...

Fedt nummer i øvrigt!
;-)

Martin Glaz Serup sagde ...

Hej Kirsten,

Jeg sender din besked videre i den redaktionelle mølle - men Kirsten hvem?

/M.

Anonym sagde ...

Ok - det er lidt pinling. Jeg er Kirsten Nørgaard - glad modtager af brev om udgivelse OG to eksemplarer af Hvedekorn - men uden mine tekster.

Jeg har som sagt sendt en mail til redaktionen, men med spam og hvad har vi, ved man jo aldrig.
Tak for hjælpen!

Kornkammer er flyttet!

og findes nu på KORNKAMMER.DK