TCM: Stik din smiley op i din ZZZ-bogryg (kontemplativt: vi er ikke venner). Tak.
(Undskyld fårurerningen Martin, men jeg kunne godt tænke mig at spørge om, hvorfor du har det med at sætte streg hvergang, der bliver udelt en pris - er det fordi, du finder, at det er interessant eller har betydning? - ikke så meget fordi, at jeg finder det voldsomt problematisk (at du skriver om priserne), men i højere grad fordi jeg er interesseret i at høre om, der er nogen principielle overvejelser inde i spørgsmålet?). (så kan vi tage mine automatreaktioner bagefter)
Kære Le - smil til verden, så smiler verden til dig! En smule selvironi har aldrig skadet nogen, eller? Fint nok med mig, hvis du ikke betragter os som venner. Jeg klarer mig udmærket endda! :-)
Det er ikke til at bære al den optimisme. Glæder mig til at høre, hvad du skriver, Lars-Emil. Jeg er sgu selv lidt splittet i dét spørgsmål. Pris verden med smil og få kræft som belønning.
- og ne, det var så ikke Graff eller Serup jeg sigtede efter i min forrige kommentar. For nu lige at skære tingene ud i pap. (Jeg reagerer fordi en anden, "udefrakommende" blogger tidligere er blevet mobblogget væk fra Kornkammeret.)
Martin: Jaja, så fik jeg bolden lige tilbage i snotten. Udmærket. Jeg finder det ligeledes interessant, men primært som et redskab til at få et blik på "det litterære" landskab - jeg er også en smule paranoid; men der er altid et hvorfor knyttet til hvem, der priser hvem. Det afslører priserne. Hvis man ikke stiller det hvorfor, så ved jeg ikke, hvordan prisen er interessant, og omvendt, så er det også et hvorfor, der kun er af begrænset interesse (for mig - hmmm, nej det tror jeg faktisk er løgn: Jeg er for tiden alt for optaget af at klargøre "litteraturens" funktion i forhold til det nuværende system (i stor forstand), hvilket sikkert hænger sammen med min egen tvivl på bogen, på et evt. eget virke som skriblende).
At det har betydning, jo, men vi er selv årsag til betydningsladningen - å her er det jo, sådan, at jeg principielt (ånej!) er af den tanke, at det at se litteraturen, som noget, der skal prises, spærrer for, at man ser litteraturen som alt det andet, den kan med sine mange hoveder. Det er ligesom elefantordnen - hvis man tillægger den betydning, har den det, hvis ikke, har den det ikke (lissom alt andet), men hvis man tillægger, så gør man den også til noget at stræbe efter, hvorved der sker en (ekstra) magtoverførsel (i elefantordnens tilfælde: til kongehuset, i det aktuelle tilfælde: Litteraturkritikernes Lav). Der sker en fordrejning af de selvformulerendes hoveder, således at målet med det skriftlige virke bliver et klap på hovedet, frem for at finde frem til det, der har betydning i begrebets mest grundlæggende forstand - hvormed man risikerer at underlægge sig konsensus (for hvordan den gode litteratur er (det afslører det interessante også), de rigtige meninger, den korrekte sætning, og alt det progressive pjat). Det er også paranoidt og overdrevet, men jeg mener, at det gælder som tendenser i alle tilfælde.
Det er en accept af idéen om, at værkernes højeste ambition er at indskrive sig i kanon, og i mere grundlæggende forstand, det er en dyrkelse af bogen som værk, som jeg - som mange andre - mener er begrænsende eller måske endda reaktionært?
Det handler også om at gøre sig fri fra institutionerne, om uafhængighed (i hovedet).
Nu er der i alle tilfælde noget at snakke om. Jeg vil gerne være med til at udfolde argumentationen.
TCM: Arbejder din smiley med selvironi, eller er den bare lalleglad?
RG: Enig. Også i det med at være splittet i spørgsmålet.
PHO: Oversættelse: "Nutidens analfabeter"=Den unge generation. "Universitetet"=manglende kontakt til "virkeligheden" (vrængende). "Progressivt"=Naivt, ureflekteret, politisk korrekt. Eller hvad? Kan man mobbe på en blog? Fritiden, som i manglende ambition, eller som modsætning til arbejdstiden, eller begge dele? Hvorfor skriver du ikke, hvem du sigter efter, frem for, hvem du ikke sigter efter? Hvem er udefrakommende, og hvem kommer indefra? Kommer du indefra? Jeg vil gerne sigte efter dig, hvis det er.
Til Lars Emil: Jeg synes blot, at man står stærkere i sin argumentation og arrogance, hvis ens indlæg er stavet korrekt. Men jeg er også en gl. nar. Inde/Ude er i dette tilfælde blot om man står på Martins blogroll eller ej. Ellers vil jeg i høj grad bedømme mig selv som ude. Jeg er ikke en del af den litterære scene. Sigt løs!
Til den verserende ordstrid vil jeg sige, at man altid står mere usikkert frem, hvis man siger noget, som kan modsiges ... At stå stærkt er ikke et attraktivt mål. Det er et forsøg på at gardere sig, og måske er det netop en sådan tendens, som kan forhindre noget sublimt og uventet i at opstå. At gå efter slåfejl (en ting som LE i øvrigt også kokkeketerær med - nok ud fra en mere bred opfattelse af hvad sprog kan og bør gøre/være end den gængse) er en oplagt sag, hvor man står stærkt, men det er også et uambitiøst projekt. Intet er på spil. Måske apropos: Jeg læste et interview med billedkunstneren Erik Thommesen i Ud & se Han fortalte bl.a., at han havde afvist at få Eckersberg medaljen - en modstand mod institutioneringen af kunsten, etc. Kender hverken Thommesen eller medaljen - men, ligemeget - det er sagen, som er vigtig: Den lille blok med biografiske oplysninger, havde journalisten guddødemig brugt til at referere priser og medlemsskaber. Det kunne lige så godt have været en beskrivelse af et menneskes fremdrift fra elev til direktør, som blev beskrevet ... og det på trods af, at den interviewede tilsyneladende synes, at værket var det vigtige ... hmm
Lars-Emil, jeg benytter primært mine smileys til at give udtryk for, at min udmelding til dels er en morsomhed eller ikke skal tages alt for tungt af modtageren - eller til at udtrykke direkte venlighed. Jeg håber, at hensigten i hvert tilfælde kan ses ud af den samlede kontekst.
I førstkommende tilfælde her fandt jeg det umiddelbart lidt morsomt, at du havde fejlstavet 'litterære', når nu din kommentar netop omhandlede det litterære. Samtidig var jeg så alligevel en smule spids - måske - idet jeg opfattede dit spørgsmål som udspringende af en snobben nedad.
Jeg har nemlig den overbevisning, at det er med litteratur som med f.eks. vin. Der er vin for enhver smag. Og hvis man ikke har lært noget om vin, så kan man næppe smage forskel endsige forstå, hvorfor feinsmeckere er i stand til at prise et bestemt mærke og en særlig årgang i høje toner. Fred være med dem, som ikke har interesse nok i vine til at lære noget om dem. Sådan har jeg det. Men når der kommer nogen og fælder dom over feinsmeckerne, fordi de ikke selv har lært at skelne mellem god og dårlig vin - når de altså udtaler sig om noget, de ikke har sat sig ind i - så bliver jeg irriteret.
Jeg kender dig jo ikke. Jeg beklager, hvis jeg har taget fejl af dig, men jeg reagerede impulsivt på dit skråsikre statement, fordi jeg selv er så inderligt træt af mennesker, som ikke begriber, at man - som jeg - kan have en lidenskab for litteratur.
Hvad din efterfølgende 'forurening' i kommentarboksen angår, så blev jeg noget forbløffet over, hvor voldsom og personligt rettet en reaktion min kommentar afstedkom hos dig. Det må jeg da nok indrømme.
Er der forskel på litteratur og (cyperspace-)virkelighed? Hvor mange forfattere pisser ikke prægtigt på sine læsere? Hvor mange læsere nyder ikke dét?
Og: Der er, synes jeg, temmelig stor forskel på at udsige 'litterære priser er uden betydning' over: tvivlen om litteraturens funktion til: at - som du skriver - have lidenskab for litteratur, hvilket du mener LE ikke har!?
Jeg hader vitterligt litteratur, det må jeg indrømme.
Jeg elsker vitterligt litteratur, det må jeg indrømme.
Hvad er erkendelse(n)?
Jeg skrev engang for nogle år siden, at poesi er som kaffe, smager af jord. Var jeg dengang ikke en god nok læser? En dårlig feinsmecker. Endsige ikke-feinsmecker? Nu kan jeg smage forskel på kaffe og mærke forskelle i poesi, og skrift i det hele taget, bilder jeg mig ind, men det hele flyder endnu mere ud eller sammen. Jeg kan ikke skelne mellem god og dårlig. Men der er forskelle.
Hvad er en pris' betydning? Jeg anerkender priser, og alligevel gør jeg det ikk. Det er underholdende. Er det mere? Ja. Det er godt for forfatteren, forlaget, markedsføringen. Sikkert endnu mere en dét. Dét er underholdning for alle.
Jeg synes sgu, som Peter H. Olesen, at det er ærgerligt at tonen bliver så skinger, så aggressiv, så ekskluderende herinde. Jeg er stadig ærgerlig over alt det ballade med Rachel, og synes ikke at man er tandløs eller ufarlig og med-hårerne-aende fordi man taler ordentligt til og med hinanden. Tværtimod. I min optik giver det ikke kudos at stikke smiley'er op i bogryggen på hinanden, selvom det selvfølgelig lyder sjovt. I meget kort tid. Jeg er ked af at min blogroll bliver brugt på den måde - inde/ude - men dén funktion har den (jo helt) åbenbart. Overvejede at slette den, simpelthen, men det er sgu for åndssvagt. Jeg bruger den også selv som et værktøj, til at klikke mig igennem ...
Det er pudsigt, at folk bliver så aggressive herinde (og på alle mulige andre blogs, boards og sites). Men, på den anden side: Jeg forstår det godt. Der står jo usandsynligt meget på spil: selvforståelse, integritet.
Jeg tror, at jeg aldrig nogensinde har læst noget på en blog, et board eller et site, der pissede mig så meget af, at jeg fik lyst til at reagere - og da slet ikke spontant med et vrængende fuck off! (Måske er jeg lavet af træ, af sten eller metal: Måske er jeg slet ikke menneske).
Pointen: Hvad nytter det at stikke til hinanden bare for at få luft for det, der tit er ligegyldigheder og detaljer? Fuhgeddaboudit og lad os komme videre...
Jeg sys ikke, den er specielt aggressiv, tonen. Ellers er jeg sådan stort set på linje med Sternberg og Graff og har ikke meget mere at tilføje, netop.
16 kommentarer:
- litterærere priser er uden betydning
Måske for den, som ikke kan stave til litterære! :-)
TCM: Stik din smiley op i din ZZZ-bogryg (kontemplativt: vi er ikke venner). Tak.
(Undskyld fårurerningen Martin, men jeg kunne godt tænke mig at spørge om, hvorfor du har det med at sætte streg hvergang, der bliver udelt en pris - er det fordi, du finder, at det er interessant eller har betydning? - ikke så meget fordi, at jeg finder det voldsomt problematisk (at du skriver om priserne), men i højere grad fordi jeg er interesseret i at høre om, der er nogen principielle overvejelser inde i spørgsmålet?). (så kan vi tage mine automatreaktioner bagefter)
Jamen ja da, det er fordi jeg finder det interessant og at jeg anerkender at det har betydning! Hvorfor gør du egentlig ikke det?
Kære Le - smil til verden, så smiler verden til dig!
En smule selvironi har aldrig skadet nogen, eller?
Fint nok med mig, hvis du ikke betragter os som venner. Jeg klarer mig udmærket endda! :-)
Det er ikke til at bære al den optimisme. Glæder mig til at høre, hvad du skriver, Lars-Emil. Jeg er sgu selv lidt splittet i dét spørgsmål. Pris verden med smil og få kræft som belønning.
Nutidens analfabeter går på universitetet og mener en masse progressivt, mens de mobber bloggere i fritiden.
- og ne, det var så ikke Graff eller Serup jeg sigtede efter i min forrige kommentar. For nu lige at skære tingene ud i pap. (Jeg reagerer fordi en anden, "udefrakommende" blogger tidligere er blevet mobblogget væk fra Kornkammeret.)
Martin: Jaja, så fik jeg bolden lige tilbage i snotten. Udmærket. Jeg finder det ligeledes interessant, men primært som et redskab til at få et blik på "det litterære" landskab - jeg er også en smule paranoid; men der er altid et hvorfor knyttet til hvem, der priser hvem. Det afslører priserne. Hvis man ikke stiller det hvorfor, så ved jeg ikke, hvordan prisen er interessant, og omvendt, så er det også et hvorfor, der kun er af begrænset interesse (for mig - hmmm, nej det tror jeg faktisk er løgn: Jeg er for tiden alt for optaget af at klargøre "litteraturens" funktion i forhold til det nuværende system (i stor forstand), hvilket sikkert hænger sammen med min egen tvivl på bogen, på et evt. eget virke som skriblende).
At det har betydning, jo, men vi er selv årsag til betydningsladningen - å her er det jo, sådan, at jeg principielt (ånej!) er af den tanke, at det at se litteraturen, som noget, der skal prises, spærrer for, at man ser litteraturen som alt det andet, den kan med sine mange hoveder. Det er ligesom elefantordnen - hvis man tillægger den betydning, har den det, hvis ikke, har den det ikke (lissom alt andet), men hvis man tillægger, så gør man den også til noget at stræbe efter, hvorved der sker en (ekstra) magtoverførsel (i elefantordnens tilfælde: til kongehuset, i det aktuelle tilfælde: Litteraturkritikernes Lav). Der sker en fordrejning af de selvformulerendes hoveder, således at målet med det skriftlige virke bliver et klap på hovedet, frem for at finde frem til det, der har betydning i begrebets mest grundlæggende forstand - hvormed man risikerer at underlægge sig konsensus (for hvordan den gode litteratur er (det afslører det interessante også), de rigtige meninger, den korrekte sætning, og alt det progressive pjat). Det er også paranoidt og overdrevet, men jeg mener, at det gælder som tendenser i alle tilfælde.
Det er en accept af idéen om, at værkernes højeste ambition er at indskrive sig i kanon, og i mere grundlæggende forstand, det er en dyrkelse af bogen som værk, som jeg - som mange andre - mener er begrænsende eller måske endda reaktionært?
Det handler også om at gøre sig fri fra institutionerne, om uafhængighed (i hovedet).
Nu er der i alle tilfælde noget at snakke om. Jeg vil gerne være med til at udfolde argumentationen.
TCM: Arbejder din smiley med selvironi, eller er den bare lalleglad?
RG: Enig. Også i det med at være splittet i spørgsmålet.
PHO: Oversættelse: "Nutidens analfabeter"=Den unge generation. "Universitetet"=manglende kontakt til "virkeligheden" (vrængende). "Progressivt"=Naivt, ureflekteret, politisk korrekt. Eller hvad? Kan man mobbe på en blog? Fritiden, som i manglende ambition, eller som modsætning til arbejdstiden, eller begge dele? Hvorfor skriver du ikke, hvem du sigter efter, frem for, hvem du ikke sigter efter? Hvem er udefrakommende, og hvem kommer indefra? Kommer du indefra? Jeg vil gerne sigte efter dig, hvis det er.
Til Lars Emil: Jeg synes blot, at man står stærkere i sin argumentation og arrogance, hvis ens indlæg er stavet korrekt. Men jeg er også en gl. nar.
Inde/Ude er i dette tilfælde blot om man står på Martins blogroll eller ej. Ellers vil jeg i høj grad bedømme mig selv som ude. Jeg er ikke en del af den litterære scene. Sigt løs!
Til den verserende ordstrid vil jeg sige, at man altid står mere usikkert frem, hvis man siger noget, som kan modsiges ... At stå stærkt er ikke et attraktivt mål. Det er et forsøg på at gardere sig, og måske er det netop en sådan tendens, som kan forhindre noget sublimt og uventet i at opstå. At gå efter slåfejl (en ting som LE i øvrigt også kokkeketerær med - nok ud fra en mere bred opfattelse af hvad sprog kan og bør gøre/være end den gængse) er en oplagt sag, hvor man står stærkt, men det er også et uambitiøst projekt. Intet er på spil. Måske apropos: Jeg læste et interview med billedkunstneren Erik Thommesen i Ud & se Han fortalte bl.a., at han havde afvist at få Eckersberg medaljen - en modstand mod institutioneringen af kunsten, etc. Kender hverken Thommesen eller medaljen - men, ligemeget - det er sagen, som er vigtig:
Den lille blok med biografiske oplysninger, havde journalisten guddødemig brugt til at referere priser og medlemsskaber. Det kunne lige så godt have været en beskrivelse af et menneskes fremdrift fra elev til direktør, som blev beskrevet ... og det på trods af, at den interviewede tilsyneladende synes, at værket var det vigtige ... hmm
Lars-Emil,
jeg benytter primært mine smileys til at give udtryk for, at min udmelding til dels er en morsomhed eller ikke skal tages alt for tungt af modtageren - eller til at udtrykke direkte venlighed. Jeg håber, at hensigten i hvert tilfælde kan ses ud af den samlede kontekst.
I førstkommende tilfælde her fandt jeg det umiddelbart lidt morsomt, at du havde fejlstavet
'litterære', når nu din kommentar netop omhandlede det litterære. Samtidig var jeg så alligevel en smule spids - måske - idet jeg opfattede dit spørgsmål som udspringende af en snobben nedad.
Jeg har nemlig den overbevisning, at det er med litteratur som med f.eks. vin. Der er vin for enhver smag. Og hvis man ikke har lært noget om vin, så kan man næppe smage forskel endsige forstå, hvorfor feinsmeckere er i stand til at prise et bestemt mærke og en særlig årgang i høje toner.
Fred være med dem, som ikke har interesse nok i vine til at lære noget om dem. Sådan har jeg det. Men når der kommer nogen og fælder dom over feinsmeckerne, fordi de ikke selv har lært at skelne mellem god og dårlig vin - når de altså udtaler sig om noget, de ikke har sat sig ind i - så bliver jeg irriteret.
Jeg kender dig jo ikke. Jeg beklager, hvis jeg har taget fejl af dig, men jeg reagerede impulsivt på dit skråsikre statement, fordi jeg selv er så inderligt træt af mennesker, som ikke begriber, at man - som jeg - kan have en lidenskab for litteratur.
Hvad din efterfølgende 'forurening' i kommentarboksen angår, så blev jeg noget forbløffet over, hvor voldsom og personligt rettet en reaktion min kommentar afstedkom hos dig. Det må jeg da nok indrømme.
Moral tillæres. Moral kan aflæres.
Er der forskel på litteratur og (cyperspace-)virkelighed? Hvor mange forfattere pisser ikke prægtigt på sine læsere? Hvor mange læsere nyder ikke dét?
Og: Der er, synes jeg, temmelig stor forskel på at udsige 'litterære priser er uden betydning' over: tvivlen om litteraturens funktion til: at - som du skriver - have lidenskab for litteratur, hvilket du mener LE ikke har!?
Jeg hader vitterligt litteratur, det må jeg indrømme.
Jeg elsker vitterligt litteratur, det må jeg indrømme.
Hvad er erkendelse(n)?
Jeg skrev engang for nogle år siden, at poesi er som kaffe, smager af jord. Var jeg dengang ikke en god nok læser? En dårlig feinsmecker. Endsige ikke-feinsmecker? Nu kan jeg smage forskel på kaffe og mærke forskelle i poesi, og skrift i det hele taget, bilder jeg mig ind, men det hele flyder endnu mere ud eller sammen. Jeg kan ikke skelne mellem god og dårlig. Men der er forskelle.
Hvad er en pris' betydning? Jeg anerkender priser, og alligevel gør jeg det ikk. Det er underholdende. Er det mere? Ja. Det er godt for forfatteren, forlaget, markedsføringen. Sikkert endnu mere en dét. Dét er underholdning for alle.
Politik er uden betydning.
Konsensus er
Kærlig hilsen, og jeg MENER kærlig.
Jeg synes sgu, som Peter H. Olesen, at det er ærgerligt at tonen bliver så skinger, så aggressiv, så ekskluderende herinde. Jeg er stadig ærgerlig over alt det ballade med Rachel, og synes ikke at man er tandløs eller ufarlig og med-hårerne-aende fordi man taler ordentligt til og med hinanden. Tværtimod. I min optik giver det ikke kudos at stikke smiley'er op i bogryggen på hinanden, selvom det selvfølgelig lyder sjovt. I meget kort tid. Jeg er ked af at min blogroll bliver brugt på den måde - inde/ude - men dén funktion har den (jo helt) åbenbart. Overvejede at slette den, simpelthen, men det er sgu for åndssvagt. Jeg bruger den også selv som et værktøj, til at klikke mig igennem ...
Det er pudsigt, at folk bliver så aggressive herinde (og på alle mulige andre blogs, boards og sites). Men, på den anden side: Jeg forstår det godt. Der står jo usandsynligt meget på spil: selvforståelse, integritet.
Jeg tror, at jeg aldrig nogensinde har læst noget på en blog, et board eller et site, der pissede mig så meget af, at jeg fik lyst til at reagere - og da slet ikke spontant med et vrængende fuck off! (Måske er jeg lavet af træ, af sten eller metal: Måske er jeg slet ikke menneske).
Pointen: Hvad nytter det at stikke til hinanden bare for at få luft for det, der tit er ligegyldigheder og detaljer? Fuhgeddaboudit og lad os komme videre...
Jeg sys ikke, den er specielt aggressiv, tonen. Ellers er jeg sådan stort set på linje med Sternberg og Graff og har ikke meget mere at tilføje, netop.
Send en kommentar