Øv og forbandet! Når Jacques Ranière endelig er i landet og forelæser på Københavns Universitet om Contemprary Art and the Paradoxes of Political Art --- ja, så finder man først ud af det samme aften, i går aftes, når alt forlængst er for sent. Tænders gnidsel!
Så søger man trøst - i dette tilfælde i emailinterviewet Mads Eslund og Anders Abildgaard Nielsen lavede med Mette Moestrup i det seneste nummer af Ildfisken. Omkring digtsuiten Primitivt, privat. Det var en god trøst! Moestrup siger mange spændende ting, synes jeg, ikke mindst om hvordan den post-koloniale situation virker begge veje, ikke kun i retning af de (af)koloniserede, men også tilbage på (post)kolonisatorerne ... fx på etniske danskere uden nogen 'privat' tilknytning til Grønlands opfattelse af Grønland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar