"Og kom ikke her og fortæl mig, må jeg givetvis have sagt, at denne forklaring blot er en tautologisk forklaring på fakta gennem disse fakta, for det er forklaringen, selv om I, jeg ved det, har svært ved at acceptere at det er gemene forbrydere der hersker over os, det er svært, også selvom I ellers kalder dem for og kender dem som almindelige forbrydere, og alligevel, så snart en forbryderisk sindssyg person ikke ender sine dage på en galeanstalt eller i psykopatforvaring, men i spidsen for et statsapparat eller en generalstab, begynder I straks at lede efter det interessante hos personen, det oprindelige, det ekstraordinære og, I tør ikke sige det åbent, men så sandelig i al hemmelighed, storheden, for ikke at skulle se jer selv som dværge og de verdenshistoriske begivenheder som absurde, har jeg sandsynligvis sagt, ja, for at I også fremover skal kunne se rationelt på verden og verden se rationelt på jer.”

- Imre Kertész fra Kaddish for et ufødt barn i Peter Eszterhás’ oversættelse (2002).